Information om Digital Eksamen til eksterne censorer

Digital Eksamen er Det Kongelige Akademis portal for digital aflevering af skriftlige eksamensopgaver. 

Aflevering af skriftlige eksamensopgaver foregår gennem Digital Eksamen. For dig som bedømmer betyder det at du skal hente eksamensbesvarelser direkte gennem Digital Eksamen. 

Du logger ind på Digital Eksamen med din e-mail og selvvalgt kodeord. Du kan logge ind fra en hvilken som helst browser og lokalitet. 

Første gang du logger ind

1. Klik på https://eksamen.kglakademi.dk/ og derefter på 'Log ind som bedømmer'.

2. Klik på 'Censor' og derefter 'Nyt kodeord'.

3. Indtast din email og klik på 'Send mig PIN'. Du vil så modtage en SMS med en PIN-kode.

4. Indtast PIN fra SMS og opret dit nye kodeord.