Det Kongelige Akademi på Folkemødet, Bornholm
Folkemødet Bornholm
Danmark
Fredag den 16. juni kl. 10-10.45
Sted: A30 Den Sociale Scene
Genbrug og genanvendelse - er det ikke meget bedre med nyt?
Byggebranchen står for en stor del af CO2 udledningen - kan mere genbrug og genanvendelse være en vej?
Der skal handles, hvis klimamålene skal nås, og byggebranchen taler om at genanvende og genbruge.
Det er typisk en del af det at bygge derhjemme i privaten, at man ser, hvad man har at bygge med, men kan den tankegang skaleres til de helt store byggerier?
Er det overhovedet muligt at reducere CO2 aftrykket via genanvendelse og genbrug? Kan de, der bygger være sikre på at husene holder, kan arkitekterne finde ud af at tegne huse, hvor det er de forhåndenværende materialer, der bestemmer udseendet, og vil nogen bo i den slags huse? Og er der reelt tale om en mindre klimareduktion, eller går der greenwashing i den?
Panelet består af:
Anders Strange Sørensen, Bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen a/s
Anne Beim, Professor, PhD, Architect MAA på Det Kongelige Akademi
Lennie Clausen, Programchef i Realdania
Mette Mogensen, By og Boligudviklingschef i Domea.dk
Signe Sønderskov, Direktør i Domea.dk
Sophus Rex, Direktør i Gate21
Fredag den 16. juni kl. 15.00-16.00
Sted: H2 - Nature Base
Biodiversitet i byggeriet – fugle på taget eller reel handling?
Det bæredygtige byggeri har vi talt om længe – hvad med det biodiverse byggeri? Byggeriet har et medansvar for, at arter uddør i galoperende fart. Samtidig er der ingen tegn på, at vi stopper med at bygge, når vi ser ind i fremtidens urbanisering og befolkningstilvækst.
Findes biodiversitet kun mellem bygningerne eller er det muligt at integrere det i det byggede? Hvordan bygger vi i pagt med og for naturen? Og kan man overhovedet skabe byggeri for alle arter – mennesket såvel som dyrelivet?
Skal vi i gang med at bygge i materialer, der tilgodeser både mennesker og dyr? Eller er det i byplanlægningen, at biodiversiteten skal indtænkes - hvad siger forskerne?
Kan biodiversitet blive en ny værdi for et byggeri – og er det den nye investeringsmulighed at sikre arter ikke uddør - hvad siger investorerne? Hvad forventer forbrugerne?
Moderator: Katrine Hertz Mortensen
Paneldeltagere:
Jakob Brandtberg Knudsen, Dekan på arkitektur på Det Kongelige Akademi
Lotte Nystrup Lund, ph.d. på Det Kongelige Akademi, ansat af By og Havn i en erhvervs-ph.d.
Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør i PensionDanmark
Lars Storr-Hansen, Administrerende Direktør i Danske Ark
Ingvar Sejr Hansen, Udviklingsdirektør i By og Havn
Fredag den 16. juni kl. 16.30-17.15
Sted: A30 Den Sociale Scene
Sustainable Futures: Rebuilding
Rebuilding from both a political and an architectural viewpoint.
The rebuilding of Ukraine will take great commitment and should leave the nations citizens with improved buildings, public spaces, and institutions. The debate will look at rebuilding from both a political and an architectural viewpoint, with a focus on the importance of collaborations and partnerships as well as the experience of rebuilding on Bornholm after the Russians bombed Rønne and Nexø in 1945.
Panelet består af:
Adam Linde Nielsen, Arkitekt på Det Kongelige Akademi
Asbjørn Staunstrup Lund, Arkitekt Vandkunsten
Gugga Zakariasdottir, Leder af lokalafdeling Bornholm i Akademisk Arkitektforening
Ingeborg Hau, Kurator, projektet Rebuilding på Det Kongelige Akademi
Mykhailo Vydoinyk, Ukraines ambassadør i Danmark