Kay Fisker: Værker og idéer i moderne dansk arkitektur

Dato
22.09.2021
Tidspunkt
15.00 - 16.30
Adresse

Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 53
København K
Danmark

Pris
Gratis adgang

Lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur Martin Søberg forelæser om arkitekten Kay Fisker, i anledning af udgivelsen af bogen “Kay Fisker: Works and Ideas in Danish Modern Architecture”. 

Kay Fisker (1893-1965) er en helt central skikkelse inden for moderne dansk arkitektur. Fiskers produktion er tæt forbundet med den funktionelle tradition, som en hybrid af international modernisme og regionale arkitektoniske typologier.

Det hybride er ikke kun en værdifuld måde at forstå Fisker på - det kan også anvendes til at forstå den modernistiske arkitektur som helhed med dens forskellige udtryk, dagsordener og spændinger både regionalt og internationalt.  

Bogen viser flere nye sider af Kay Fisker. Dels havde Fisker en stor international kontaktflade, der havde stor betydning for hans arbejde – og i samtiden var der også international interesse for hans arbejde. I det hele taget var Fisker meget optaget af samarbejder – og betonede selv arkitektur som en kollaborativ disciplin.   

Ydermere peger bogen på, hvor vigtig den skriftlige produktion var for Fisker – en dimension, som har været noget overset. Gennem hele sin karriere reflekterer Fisker i forskellige tekster og foredrag over arkitekturen, dens mål og virkemidler. En datidig form for ”kunstnerisk udviklingsvirksomhed”.