Forberedelse

Det er altid en god ide at søge viden om den uddannelse, man vil optages på. Der er bl.a. stor forskel på de enkelte programmer på konserveringsuddannelsen.

Der findes ikke én bestemt måde at forberede sig på. Heller ikke på optagelsesforløbet i kvote 2.

For nogle ansøgere vil det være godt at se andre CV-er og motiverede ansøgninger for at få inspiration. Andre ansøgere vil helst arbejde ud fra egne ideer og tanker alene.

Det er altid en god ide at sætte sig grundigt ind i den uddannelse, du er interesseret i. Det gælder både indhold og opbygning af uddannelsen, undervisningsformer og omfanget af egne studier. Du skal også orientere dig i hvilke jobmuligheder uddannelsen giver dig, om det alt sammen er noget det passer med dine ønsker for fremtiden.

For at kunne ansøge konserveringsuddannelsen skal du opfylde to betingelser: du skal have fuldt farvesyn (ikke være farveblind), og du skal have enten Kemi på B-niveau eller Bioteknologi A. Hvis du ikke har dette, kan du supplere som del af din forberedelse.

Her er en række anbefalinger til forberedende aktiviteter:

  • Kom til Åbent Hus.
  • Brug Det Kongelige Akademis bibliotek – læs om faget.
  • Gå på museer og udstillinger
  • Lav din egen logbog til at samle ideer og inspiration
  • Hold øje med og deltag i den faglige debat