
Center for Mental Velvære
Stress forventes at være blandt de mest udbredte årsager til sygdom i år 2020. Center for Mental Velvære fungerer som en institution for forebyggelse og behandling af stress, hvor både forskning, undervisning og terapi eksisterer i en samlet enhed for blandet andet at facilitere videndeling. Arkitekturens udgangspunkt, i både form og materialitet, er at optimere betingelserne for heling ved at virke beroligende og indbydende på de besøgende. Center for Mental Velvære er placeret i det smukke naturområde ved den nedlagte Flyvestation Værløse med adgang til skov, søer og åbne vidder for at udnytte naturens positive indvirkning på helbredet og helingsprocessen.
