STEDSANS - Et hjem ved Sankt Joseph Klosteret, for mennesker med demens.

Arkitektonisk intention

I takt med, at vi bliver ældre og ældre, bliver der også flere demente. Tilstanden er ikke et resultat af alderdom, men en risiko, der øges med alderen. Demens er derfor et voksende samfundsproblem, som i fremtiden kommer til at ramme mange flere af os.

Projektet tager udgangspunkt i matriklen ved Sankt Joseph Klosteret, hvor jeg, med afsæt og i relation til klosteret, adderer et hjem for mennesker med demens. Det nuværende og utidssvarende plejehjem fjernes og i stedet gives et bud på 50 nye plejeboliger. I opgaven vil kirken fungere som et kulturelt samlingspunkt, og et view man altid kan orientere sig efter. Kirkens indgangsparti vil blive taget i brug som hovedindgang, mens resten af klosteret kun vil indgå i min analyse og værdisætning. Stedets historie, rumlige kvaliteter og det klassiske klosters arkitektoniske opbygning, er blevet inddraget i mine overvejelser omkring additionens placering og arkitektoniske formsprog.

Jeg har igennem mit projekt arbejdet med sanserne og lyset som et redskab til, at afhjælpe de problemstillinger, som er en del af hverdagen for mennesker med demens. Jeg har hele vejen igennem ikke haft en intention om at skabe et højteknologisk hjem. Min intention har været at bruge arkitekturen som et analogt redskab til, at skabe rammerne om et trygt og værdigt hjem.

Metode

I opgaven undersøges tre skalaer, som hver især har fokus på sin egen problemstilling i forhold til demens. 

1:500 | Bevægelse : Begrebet relaterer sig til den store skala, og den kontinuerlige bevægelse rundt i huset. Ordet knytter sig til den hvileløse vandring som ses hos nogle demente, og til vigtige problemstillinger som orientering, genkendelighed og stedsans. Med reference og inspiration fra klostergangen som motiv, skabes rammerne om projektets organisering, opbygning og arkitektoniske greb. 

1:50 | Ophold : Begrebet refererer til de enkelte rum i huset og til boligens udformning. Ordet knytter sig til den dementes rumforvirring og behov for overskuelighed. Med referencer til klostercellen, har jeg arbejdet med en lille og overskuelig boligenhed uden køkken. 

1:10 | Ro : Ordet knytter sig til tre nicher; nichen i gangforløbet (fælles), nichen ved indgangen til boligen (fælles/privat) og nichen ved vinduet i boligen (privat). Det er her den demente trækker hen, hviler sig eller finder ro. Vinduets placering og orientering, har stor betydning for lysets påvirkning af rummet og menneskets døgnrytme. Direkte sollys, kan være med til skabe kraftige slagskygger, der hos mange demente opfattes som huller eller niveauforskelle. I denne skala har jeg bl.a. arbejdet med vinduets placering, som er baseret på egne lysstudier. 

Stedet

Klosteret blev opført i 1904 af arkitekt Christian Mandrup Poulsen. I 1970 blev det udvidet med et plejehjem i én etage. Idag bor der 7 søstre i klosteret og 18 ældre plejekrævende søstre på det tilhørende plejehjem.

Klosteret består af en kirke, et kloster, en klostergang, en klostergård, et provincialhus og et plejehjem. Grunden er ialt på 10.102 m2 og afgrænses af en klostermur. Bygningen er ikke fredet, men er vurderet som bevaringsværdig

Projektet

Nedenfor kan man gå på opdagelse i projeketet, og bladre i henholdsvis visualiseringer, tegninger og detaljer. Til den der har mod på at gå dybere ind i projektet, har jeg uploaded mit afgangsprogram, samt mine kataloger med process. Har man uddybende spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte mig.