
L.A. INDEX

- et visitor center i Los Angeles
Projektet er et visitor center for lokalbefolkning og turister i Los Angeles. Et sted hvor byens uoverskuelige virvar iscenesættes og opleves i sin mangfoldighed og heterogenitet.
Visitor centret er et konstant forandrende øjebliksbillede af Los Angeles, som forankrer en oplevelse af det evigt skiftende og flygtige i byens liv.
Projektet søger at give en arkitektonisk form til dette program som både kan huse og åbne sig for byens oversete potentiale.
Projektet fremkaldes gennem undersøgende notationer i tegning og model. Disse notationer indeholder et sprog og sted hvorfra projektet kan italesættes og udvikles.