Et mødested
Projektet tager udgangspunkt i at skabe et mødested, hvor mennesker bliver aktive i deres brug af stedet og i mødet med andre. Vi har placeret os mellem Amager Kulturpunkt og den gamle del af Sundby Kirkegård for at skabe en forbindelse mellem disse to kulturtilbud. Det lokale mødested består dels af vores to bygningsvolumener samt de pladsdannelser, der opstår omkring. Mad og dyrkning har dannet grobund for hele projektet samt sammensætningen af funktioner, herunder dyrkningstilbud, spisehus og markedshal. I dette møde mellem forskellige funktioner såvel som brugere opstår synergieffekten. En ny attraktion på Amager er plantet.
Fælles afgangsprojekt af Camilla Bisballe-Müller og Mathias Ørslev Sund