Et hus til mange og et hus til en

Et hus til mange og et hus til en 

Transformation af en kolonihave på grænsen af byen

I august 2015 anskaffede jeg en kolonihave med et tilhørende hus. Det at kunne skifte min lejligheds fire vægge ud med en have, med et levende hegn og et simpelt lille hus, var for mig en verden af muligheder. Et sted at kalde mit eget. Et projekt i 1:1. En drøm om at bygge mit eget hus og dyrke min egen have i et stort foreningsfællesskab. 

Afsættet for opgaven er spændet mellem det fælles og det personlige rum. Med et igangværende generationskifte i landets mange kolonihaveforeninger er værdikampen om fællesskabet overfor individet meget relevant. Det er en kamp om kolde øl eller soyamælk. Den nye generation søger at finde fred, ro og frihed i de nu grønne enklaver på grænsen af byerne. Jeg ønsker med projektet at sætte fokus på disse strømninger og har undersøgt hvordan arkitekturen kan skabe en større samhørighed og ligevægt imellem det fælles og det personlige rum. 

Projektet har et særligt fokus på bæredygtighed på tre forskellige niveauer - materialer, tektonik og rumligheder. De tre bestandele har fungeret som en essentiel vægtning i mit program og som et dogme for selve projektet.

'Et hus til mange og et hus til en' kredser om det særlige i det almindelige og er et studie i hvordan arkitekturen danner rammen for det personlige og det fælles rum i en særegen kontekst. Det tager afsæt i bæredygtighed, natur og kultur og beskæftiger sig med hvordan haven, mennekset og fællesskabet er i centrum for haveforeningslivet i Danmark i dag. 

”Man tror i begyndelsen at det hele handler om huset,

men lidt efter lidt går det op for én at det hele handler om haven.”

Kirsten, Have nr. 37