Manierisme

Etienne DuPérac, Udsigt over Campidoglio som tegnet af Michelangelo, Rom, Italien, 1569. Kobberstik. The Met. Public Domain.
Dato
22.03.2023
Tidspunkt
13.00 - 14.30
Adresse

Det Kongelige Akademi
Danneskiold Samsøes Alle 51
København K
Danmark

Pris
Gratis adgang

I løbet af foråret 2023 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om renæssance, manierisme og barok. Professor Peter Thule Kristensen forelæser om manierisme ved den 2. forelæsning i rækken.

Manierisme betegner i dag både en kunstnerisk tilgang på tværs af forskellige epoker og en specifik stilretning inden for billedkunst, kunsthåndværk og arkitektur, der opstod i 1520’ernes Italien efter højrenæssancen, og som blev afløst af barokken i begyndelsen af 1600-tallet.

Manierismen som stilretning afspejlede en turbulent politisk periode i Italiens historie, hvor renæssancens forestilling om et harmonisk og afklaret rum blev anfægtet, og hvor kunstnere begyndte at forvrænge, overgøre eller ”vride” renæssancens formsprog, som om de godt vidste, at verden ikke hang helt sammen. 

Forelæsningen betragter især to italienske arkitekter, der på forskellig vis blev eksponenter for manierismen: Giulio Romano (1499–1546), der er kendt for sine brudte rytmer, poetiske kontraster og blanding af alvor og vid; Michelangelo (1475–1564), hvis kompositioner ofte er ufuldendte, blander konstruktion med dekoration og arbejder med indbyggede konflikter.