Japans førindustrielle bygningskunst

Det Kongelige Akademi holder i foråret 2023 en forelæsningsrække om renæssance, manierisme og barok. Adjunkt Alex Hummel Lee forelæser her om Japans førindustrielle bygningskunst.

Den japanske bygningsarvs kultiverede forhold til naturen har været en uudtømmelig kilde til inspiration for den vestlige modernisme. Før Meiji-restorationen havde både den folkelige og den forfinede bygningskunst rødder der var formet af utallige generationers skikke, langsomt udviklet gennem cykliske overleveringer over årtusinder. En udvikling der ikke efterlod mange skriftlige spor, men som blev holdt i hævd ved erfaringer i praksis. 

Det var først med Vestens indtræden i Japan i sidste halvdel af det 19. århundrede at man begyndte at uddanne japanske arkitekter. Inden da havde bygmestre kultiveret en bygningskunst der i højere grad forholdt sig til naturfænomener. De jævnlige jordskælv, tsunamier, jordskred og tyfoner gav den japanske bygningskunst en impermanens og lethed i alle detaljer gennem materialer, tektonik og dekoration. I et klima hvor årstiders skiften mærkes så tydeligt, blev arkitekturen i lige særlig grad defineret af hvordan der beskyttes mod naturens luner som hvordan der drages nytte og nydelse af dens vidundere.

I forelæsningen præsenteres hovedelementer i Japans førindustrielle bygningskunst gennem eksempler fra tre typologier; de rustikke landhuse, de raffinerede tehuse og de forunderlige helligdomme. I alle tre finder man en fascination der hviler i et blik på omgivelsernes fænomener og ressourcer.