Bolig(re)former omkring år 1900: Kooperativer og kunstnerhjem

I løbet af efteråret 2023 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil ph.d.-stipendiat Anne Pind forelæse om bolig(re)former omkring år 1900. 

Tiden omkring år 1900 er præget af stærke sociale bevægelser i Danmark og Europa. Kvindebevægelsen kæmper for stemmeret, blød klædedragt, ejendomsret og adgang til uddannelse. Arbejdere organiserer sig for at forbedre deres kummerlige levevilkår i byerne og etablerer en andelsboligbevægelse, der kan bygge sunde alternativer til klaustrofobiske kælderværelser og karreer af spekulationsbyggeri i Københavns brokvarterer. 

I Norden, Tyskland og England samler idealer om et naturligt, frit, kropsligt og skabende liv sig omkring reformbevægelsen, en modbevægelse til industrialiseringens hastige og fremmedgørende omdannelse af by og landskab. Reformbevægelsen indbyder kvinderne til at befri sig for korsettet og besynger gymnastiske øvelser, plantebaseret kost og solen som livgiver – og bakteriedræber.

Også kunsten bevæger sig ad nye slyngede stier. Jugendstilen æstetiserer hverdagslivet og trækker planteriget ind i byen, boligen og interiøret. Ideen om det totale interiør, et liv i pagt med kunsten undersøges af tidens arkitekter og kunsthåndværkere; i de skandinaviske lande med lokale håndværkstraditioner og materialer. Igennem dansk skønvirke, hvor kunstarternes adskillelse synes at ophæves til fordel for en tværdisciplinær fælles podning, kommer flere kvinder på banen både som formgivere, udøvende kunsthåndværkere og håndværksmestre.

Hjemmet dyrkes i stigende grad som skønhedssøgende bolværk mod en verden i forandring og Karin og Carl Larssons hjem er et boligromantisk ideal. Eller blændværk, hvis man spørger August Strindberg. Den svenske filosof Ellen Key vil også gøre op med historicismens overforbrug med den instruktive bogudgivelse Skønhed for Alle (med forside af Carl Larsson), der politiserer hjemmet som en lille model af samfundet. 

Mens vitalismens malere dyrker antikkens krops- og maskulinitetsidealer, opbygger den danske kvindebevægelse landets største privatejede bogsamling i København og opfører eget hus tegnet af Ulrik Plesner. Kvindelige Læseforenings hus bliver et samlingssted for kvindebevægelsen i Skandinavien, og bogsamlingen med over 30.000 titler anerkendes i dag som forløber til det moderne folkebibliotek. Blandt de danske mandlige arkitekter debatteres arkitekturens fortid og fremtid heftigt foranlediget af en stigende interesse for den anonyme arkitektur og landbokultur, en interesse der leder til frem til etableringen af Frilandsmuseet, der åbner i 1902 nord for København.