
A
Mit afgangsprojekt er en transformation af et efterladt hus i fredsskoven Meulenborg skov i Snekkersten. Huset startede sit liv som hønsehus for Meulenborg Gods, men er i dag det sidste tilbageværende af godset.
I dette hus, i lysningen i skoven, har jeg placeret et daghjem for mennesker med en tidlig demens diagnose. Projektet er udarbejdet i en samtale mellem programmets behov, skovens stramme lovgivning og husets dårlige tilstand. Mit greb har været at fore husets mure indvendigt og udvendigt og derved skabe interessante og hjemlige rumforløb for husets brugere.