

Ved Kanten af Stevns
“Der er bygninger, som vi synes ligger smukt i landskabet, fordi vi forstår sammenhængen.” - Sven Ingvar Andersson
Ved kanten af Stevns undersøger projektet eksisterende kvaliteter og potentialer i et særligt natur- og kulturhistorisk miljø. Projektet spændes ud mellem landskab, bygning og materialitet i en transformation der bygger på stedsspecifik og holdbar arkitektur. Transformationen sikrer bygningens konstruktion og skaber et værksted for stenhåndværk, der understøtter kulturarvens fortælling, så den bliver identitetsbærende for områdets arkitektoniske sammenhæng.
Eksisterende forhold
“Bygninger, som ikke skal behage, men blot gøre nytte, er min definition på ‘de tavse bygninger’. Huse, der - for de flestes vedkommende - er opført for at dække enkle funktioner og med erfaring i gamle byggetraditioner opført af lokale håndværkere af få materialer.” - Ole Meyer



Landskab
”Retningsbestemte mure og trærækker fungerer, som kontrapunkter til de udsyn der strækker sig gennem området. Aksiale processionsrum markerer landskabelige overgange, der står som skarpe linjer i det flade landskab.” - Uddrag fra notat

Bygning
“En simpel struktur, støttet mod søjler definerer det åbne rum. Konstruktionens aksialitet, symmetri og formelle sekvens, styrer helhedens organisering og de former der opstår imellem den. Det sort mættede træ danner indrammede udsyn, der strækker sig gennem rummets kerne.” - Uddrag fra notat

Detalje
“De individuelle elementer fastholdes i en hierarkisk orden af geometriske relationer som danner en overordnet helhed. Kontrasterne opstår i dette hiarki af lette sprøde sprosser mod mørke tunge bjælker. Lysets gennemtrængen opleves diffust i kontrast til den stærkt optegnede konstruktion.” - Uddrag fra notat



Modelfotos


Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål




