Reservoir
En landskabelig bearbejdning og arkitektoniske tilføjelser til søernes rum, kanter og forbindelser til byen.
Projektet tager udgangspunkt i en aktuel plan om, at omdanne Skt. Jørgens Sø til et bassin for overfladevand under skybrud. Ved at tilføje nye kanter, bearbejde overgangene til byen, og tilføje en række mindre bygninger med afsæt i eksisterende behov samt historiske begivenheder, søger projektet samtidig at styrke oplevelsen af søerne som et samlet landskabsrum og som reservoir for byen.
Projektet søger på den ene side at imødekomme byens behov, for et skybrudssikringsprojekt, ved at sænke vandstanden i bassinerne og anlægge to pumpestationer, således at vandet reguleres og søerne kan fyldes under skybrud, for derefter at blive pumpet ud i indehavnen. Samtidig søger projektet at bevare stedets særlige kvaliteter og fugleliv, ved at anlægge en ny fugle ø i søen, med mulighed for yngleplads til svanerne, samt en række mindre bygningsmæssige programmer, på og langs den nye kant og i overgangene omkring Skt. Jørgens søerne, som arbejder med at forstærke det nuværende liv omkring søerne.
Idé og afsæt
Skt. Jørgens søer er på nuværende tidspunkt omgivet af jordvolde, til forskel fra de andre søer, Peblingesø og Sortedamssø, som er omkranset af en enkel granitkant, anlagt i 1727. Den nye kant omkring Skt. Jørgens sø, søger at forlængedisse kanter og herved samle søernes æstetiske udseende.
Som den mest karakteristiske kant er Dronning Louises bro definerende for området, og markerer et helt særligt møde med vandspejlet. Projektet fortolker på denne kant, og anvender særligt de bløde buers møde med vandspejlet, som omdannes til lave kanter kroppen kant læne sig op af, når vandtsanden er sænket.
Den nye kant møder de forskellige vandniveauer der vil opstå når vandet pumpes til og fra søerne. Ved lav vandstand danner den nye kant en plads, med ophold - når vandstanden stiger oversvømmes kanten og ænder udseende i takt med vandets bevægelser. De brede kanter kan om sommeren bruges som lave soppebassiner og om vinteren som skøjtebaner.
Den nye kant ændrer sig løbende langs søernes sider og ender, men bevarer det lange stræk. De varierer i størrelse og profil, og skaber ophold alt efter kontekst og de mere specifikt behov der kobler sig til de forskellige steder langs Skt. Jørgens sø.
Historie og sted
København er vokset op omkring søerne. Byen har givet dem forskellige funktioner efter behov, og derigennem formet dem og givet dem kanter. De har siden byens anlæggelse serviceret som vandreservoir, idet man omdirigerede en sø-række uden for byen til, at lede vand gennem åløb ind til søerne, hvorfra vandet blev fordelt ud til resten af byen.
Men før de blev vandbassiner var de egentlige søer, med en anden fysisk udformning. Og det var først i 1727 de blev reguleret efter lige linjer og antog den form de har stadig har i dag. Med undtagelse af Kampmannsgade og Fredensbro som først blev anlagt i 1887.
Søerne har altså siden byens anlæggelse skiftet funktioner og udviklet sig i takt med byens behov og fremstår stadig den dag i dag som et karakteristika, hvorfra vi forstår byens skala samt inddelingen af de forskellige bro-kvarterer.
De er i dag et mellemrum i byen, og en grænse mellem byens forskellige kvarterer. Deres territorie danner en måde at opholde og bevæge sig i byen på, og er et rekreativt område og samlingspunkt for byens beboere og forskellige aktiviteter.
Kiosken, toilettet og læsesalen
Langs Kampmansgade og Gammel Kongevej ligger små bygninger sig ind i volden. De rummer programmer der forsyner den gående - en kaffe til turen omkring søerne, et toilet og en vandhane at drikke fra, en bænk at side på.
Fra læsesalen ser man ud over vandet. Stedet skaber en rolig og svævende tilstand - i de små vindues nicher, kan den læsende finde ro og isolation i stadig kontakt med byen og naturen omkring.
Øen og pumpestationen
Midt i søen ligger to ø’er; den ene ø tilhører søen, her vokser der nye piletræer og imellem dem bygger svanerne reder. Kanten er lav så svanerne let kan bevæge sig op på den og ned igen. Den anden ø er en pumpestation - midt i søen justerer den vandstanden og er samtidig en måler, et barometer for den. Når der er skybrud ses Ø’en næsten ikke for det høje vandspejl. Her beskytter ø’en gaderne, de samlere vandet ind og leder det langsomt væk fra byen.