Forkrøpninger og grænseløse rum - Barokken genbesøgt

En række designere og arkitekter fra Det Kongelige Akademi blænder op for barokken i en nutidig optik.

Under barokken udviklede en række kunstnere, herunder arkitekten bag Officinets bygning, Lauritz de Thurah (1706-1759), et særligt formsprog. Det hang sammen med et nyt erkendelsesrum, der blandt andet opstod i kølvandet på reformationen og efter opdagelsen af, at jorden ikke var centrum i universet.

’Forkrøppede’ profiler, der i plan eller snit knækkede og skabte samme effekt som dobbelteksponerede fotografier, blanke overflader og spejle, destabiliserede rummenes grænser, så adskillelsen mellem eksteriør og interiør, natur og kultur blev anfægtet.

Øget fokus på genbrug af bygningsdele og materialer
Med udgangspunkt i fotografen Anders Sune Bergs billeder af Lauritz de Thurahs arkitektur tager Maria Sparre-Petersen (studielektor og glaskunstner), Flemming Tvede Hansen (lektor og keramiker) og arkitekterne Suzi Pain (adjunkt), Natalie Koerner (adjunkt), Jacob Bang (lektor) og Anne Romme (lektor) afsæt i den forsvundne formverden.

Gennem designeksperimenter undersøger udstillerne, hvordan barokkens glemte skat af rumlige og stoflige virkninger kan inspirere en nutidig designpraksis. En undersøgelse, der også taler ind i en tid med øget fokus på genbrug af bygninger, bygningsdele og materialer.