Mød Det Kongelige Akademi på årets klimafolkemøde
Klimafolkemødet i Middelfart er en årlig begivenhed, hvor klimaet bliver sat på dagsordenen.
Hør forskere præsentere den nyeste viden, se virksomheder demonstrere de mest effektive eksempler eller deltag i debatter om klimatiltag, ressourceudnyttelse og meget mere.
I år kan man møde Det Kongelige Akademi ved to sessions, der begge fokuserer på tøj og vores omgang med tekstile ressourcer i det hele taget.
Hvornår er tøj affald?
Og hvornår er tøj ikke affald? Hvor god er du til at bruge dit tøj, og hvor lang tid tror du, du kan forlænge dets levetid? Tag med rundt i tøjets kredsløb og lær, hvad du kan gøre for at forhindre at det bliver affald. Hvornår er tøj klar til din kommunale genbrugsbeholder og hvem afgør dets skæbne. Vi giver 5 bud på, hvordan vi sikrer tøj et langt liv med masser af brugsglæde. Tøj længe leve!
Deltagere:
- Trine Skødt og Mette Dalgaard Nielsen, Det Kongelige Akademi
- Anne Louise Bang, Via university College
- Rikke Bech, NEwRetex
- Lina Katan, Brancheforeningen Cirkulær
- Poul Erik Jørgensen, Via University College
Moderator: Tennae Rix Kristensen, Bæredygtig Herning
Arrangører: Det Kongelige Akademi, Bæredygtig Herning og VIA University College
Tid og sted: Torsdag den 29. august kl. 1500 – Beige
Vejen til garderobeglæde
Tøjindustrien skal omstilles til en anden cirkulær økonomi. Det kræver, at vores tøj er værd at cirkulere, herunder at bruge, genbruge, vedligeholde, reparere, omsy og gøre en ekstra indsats for. Vær med til en samtale om, hvad den cirkulære omstilling kræver, og hvorfor den involverer alle os tøjbrugere. Hvordan skaber vi garderobeglæde med det allerede tilgængelige? Brug og bevar tekstile ressourcer!
Deltagere:
- Trine Skødt og Mette Dalgaard Nielsen, Det Kongelige Akademi
- Tina Werborg, Another Closet og Garberobe Manifestet
- Christina Rosenlund Knusenbn, Odense Renovation
Moderator: Lina Katan, Brancheforeningen Cirkulær
Arrangører: Det Kongelige Akademi og Brancheforeningen Cirkulær
Tid og sted: Torsdag den 29. august kl. 11.00 – Prisme