A
Ørestad Gravplads - Ender & Overgange
Rebecca Rohde-Frisk & Anna Louise Damgaard J.
Navn
Anna Louise Damgaard Jensen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Kultur
Program
Kunst og Arkitektur
År
2025
Et byrum på kanten: Ørestad Gravplads medierer ender og overgange i mødet mellem naturen og byen, det planlagte og det ufærdige, livet og døden. Projektet debatterer den urbane bygningskontekst i Ørestad Syd, og hvordan kulturel forankring kan finde plads i en ny by. I et fragmenteret og storskala bylandskab er gravpladsen et rum til sorg, samvær og introspektion.
Big City Life
Siden opførelsen af Ørestad påbegyndte i 1997, har der hersket megen kritik af områdets kvaliteter og den manglende formåen til at skabe et spredt byliv.
"Den megalomane byggestil (i højde såvel som kapacitet) indhyller vejnettet i kastevind, facaderne og funktionerne i gadeniveau er indadvendte, de alt for brede veje er distancerende; tilsammen bliver opholdet i det offentlige rum til noget kortvarigt, fremmedgørende, “noget der skal overstås”(...), før man befinder sig indendøre igen."
- Essay: Ender & Overgange - Ørestads muligheder og begrænsninger som byrum
I en nyby-kontekst som Ørestad, hvor de historiske kulturelle lag vejer mindre eller slet og ret er svære at få øje på, er risikoen for at skabe et ikke-sted forøget. Uden forbindelse til de omkringliggende kulturelle og historiske forhold kan man ende med et tomrum, hvor mennesker har svært ved at føle sig forbundne.
Folding the Edge
Ørestad manifesterer kanten. Rummet bevidner et stærkt skel mellem det, der er udenfor os, og det, der er over os. Mellem skyskraber og High Life-attitude og det åbne og fredede vådområde. Mellem det vertikale og opadarbejdende og det langstrakte og evige.
Projektet svarer på byrummets udfordringer ved at gå i dialog med kanten. Ved at "folde kanten ind", skabes der et opholdsrum på/i kanten frem for et skel. Ørestad Gravplads medierer mellem Ørestads logik og Ørestads kritik.
Som en 90’er-futuristisk ø danner Ørestad en lomme på landkortet; en kløft mellem den historiske by og naturen. “Man har i for høj grad fokuseret på bygningerne, men man har ikke tænkt på, hvad der skulle være mellem dem.”
Ørestads muligheder og begræsninger som byrum
Muren er projektets hovedgreb, der konkret og konceptuelt indrammer rummet. Den skærer byrummet op og forbinder det på ny.
Muren trækker tråde tilbage til den historiske gravplads-typologi og rækker ind i en mulig urban fremtidig gravplads med kolumbarier og high-line parker. Den strukturerer og afgrænser rummet, men åbner på samme tid op for forbindelser og overgange på tværs af sitet. Herfra udspringer projektets rumlige funktioner: Erhverv, Kapel og Forsamlingshus. Som en integreret del, en udposning og som et afkast af muren, bliver bygningskroppen opløst i vandringen fra byen og ud mod Fælleden.
Program: Funktioner
Program: Funktioner
Ørestad Gravplads beskæftiger sig med det urbane landskab på forskellige niveauer: det offentlige, det fælles og det intime. Vi tager højde for Ørestads ønske om at samle alle funktioner "under ét tag" og det varierede byrum undersøges igennem følgende rumprogrammer:
- Gravplads:
Gravpladsen punkterer kanten mellem Ørestad og Amager Fælled. Muren folder byens kant indad. I muren løber gravpladsens kolumbarier igennem hele sitet, kun afbrudt af de tværgående gennemfartsveje. Opadtil bliver muren til en offentlig high-line, der imødekommer den forlystelsesprægede tilgang til arkitektur, vi læser i Ørestad.
Gravpladsen og det indrammede udendørs rum er en kollektiv struktur, men vil på samme tid facilitere plads til det indadvendte, til mødet, åbningen og udsynet.
- Erhverv:
Der findes mange praktiske og økonomiske foranstaltninger omkring begravelsen. For at anerkende dette, vil vi integrere de omkringliggende strukturer frem for at gemme dem væk. Balancen mellem den ceremonielle repræsentation, det bagvedliggende arbejde og den kommercielle hverdag må finde et leje, der er tids- og stedssvarende. Erhvervet henvender sig til gravpladsens sydlige front, tilbagetrukket fra vejen og skaber dermed et offentligt strøg.
- Kapel:
Kapellet er et alsidigt ceremonielt rum, idet det ikke skelner mellem trossamfund. Ikke desto mindre er rummet introvert og alvorligt. Bygningsmassen folder sig ud af muren og gør brug af murens underetage som forberedelsesrum. Kapellets tilgængelighed og udsyn er begrænset - lyset finder sin vej ind i kapellet af indirekte lyskilder. Afskærmet og beskyttet er rummet forbeholdt sorg og afsked.
- Forsamlingshus:
Forsamlingshuset formidler overgangen mellem den ydre og den indre verden. Det faciliterer et rum for fællesskab i intime rammer. Rummet forholder sig til det store kollektiv og kanten til fælleden; til livet i byen, til døden på gravpladsen og til udsynet. Huset kan rumme arrangementer til livets store såvel som små begivenheder.
1:50 snit, Byhaven
1:50 snit, Kapellet
1:50 snit, Forsamlingshuset
I gravpladsens heterotopiske og indadvendte univers hersker et andet tempo end i Ørestad, der, som fremadstormende golddigger-byplanlægningsprojekt, blev brandet som “Københavns økonomiske motor” i 90'erne.
Gravpladsen bryder tværs gennem byens gridsystem og tilbyder et andet slags felt. Som en kile ind i udviklingen opstår en enklave i Ørestad: en by i en by i en by. Projektet arbejder med gravpladsens heterotopiske egenskaber; som en by i byen, men også som et spejl af samfundet, og undersøger de mulige udvekslinger i spejlfladen.
1:5000 Kontekstmodel
Opholdet i Ørestad bærer præg af midlertidighed. Byen tilgås tur/retur fra Københavns centrum via Metrolinje M1. Intet passerer gennem her uden formål: et visit til Ørestad består ofte af en målrettet transport til ét sted for derefter at returnere. Byen ophører brat ved metro-linjens endestation og i byens store front mod Amager Fælled.
"Under et håbefuldt slogan tilbyder Ørestad en bred palette af muligheder til udøveren og forbrugeren, infrastrukturen er optimeret og højhusene formidler en idé om modernitet og fremsynethed. Alligevel er oplevelsen af Ørestad ikke, at planlagtheden blev løst til perfektion. Stemningen bærer præg noget fragmenteret, tomt og ufærdigt – som om byen ikke kan ryste følelsen af byggepladsen af sig"
- Essay: Ender & Overgange - Ørestads muligheder og begrænsninger som byrum
Projektet fokuserer i sit tiltag på tre former for ender og/eller overgange: kanten, hjørnet og løftet. Disse er blevet nøgleord i vores arbejde med Ørestad. Gennem modelstudier udvikles et formsprog, der kan gå i dialog med Ørestads principper og stadig bevare en spænding og integritet, som vi savner i Ørestads bybillede i dag.
I projektets kanter, hjørner og passager, viger arkitekturen tilbage for det offentlige rum. Ved at skabe rum i periferien, forsøger gravpladsen at udviske de tydelige skel i byen og cementere et offentligt ophold.
For at imødekomme stedets præmis som tidligere vådområde, er gravpladsen kun henvendt til urnegravpladser (svarende til 90% af begravelser i dag). I muren løber kolumbariet som en ufravigelig faktor gennem sitet. I sitets centrale grund er der mulighed for urnenedsætning. Denne indrammes af gennemfartsveje, som bibeholdes for at indgå et kompromis med byens struktur.
1:200 Plan
1:200 Længdesnit
1:200 Opstalt
Murens konstruktion er gennemskuelig og blottet som et modsvar til de ulæselige bygningsskikkelser, der omgiver gravpladsen. Med tegl udvikles alligevel en pladestruktur, der gør det muligt at præfabrikere murens komponenter, som herefter samles in-situ. Pladernes placering skaber et facaderelief, som ligeledes afslører murens konstruktion. På udvalgte steder blotlægges konstruktionen i vinduer og åbninger, der både gør stedets karakter mere rå og skrøbelig på samme tid.
1:20 Konstruktionsmodel
Kompositionsanalyser
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
