A
A circle of twelve golden stars, their points not touching
Navn
Rasmus Bräuner Krog
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Kultur
Program
Kunst og Arkitektur
År
2025
Udmærkelser
VOLA
Afgangsprojektet foreslår, ved en erstatning af den forfaldende bro i mellem tvillingebyerne Bad Muskau (DE) og Łęknica (PL), en "5. grænsetypologi". Den nye grænseovergang er et konkret forslag til en ny forbindende struktur mellem lokaliteter og nationaliteter, men udfoldes også som model for en stedsliggørelse af grænsens dynamiske, uvisse og abstrakte rum. Intentionen med projektet er således, at danne et grænse-sted - en overlejring af landskabets kulturelle, politiske bestemmelser og dets stedslige, materielle tilstande. I denne overlejring kan de 4 definerede grænsetyper af forskellige grader permeabilitet sameksistere i et samlet grænseinstrument der løbende påvirkes af grænselandets stedslige konsekvenser fremfor dets politiske bestemmelser.
På trods af, at landegrænser stadig varetager deres traditionelle funktion - en afgrænsningen af nationalstatens suveræne territorium - har anskuelsen af selve grænsen ændret sig i forbindelse med det 20. århundredes territorielle forskydninger. Post-strukturalistisk retorik fremfører hvordan globaliseringen har reduceret nationalstatens suverænitet og dens grænser i en sådan grad, at man - i en europæisk kontekst - kan tale om en ”grænseløs verden”. Men fremfor at acceptere denne post-nationale retorik hvorpå grænser forsvinder i en ”flydende verden” og modsat, at acceptere en uddateret forståelse af nationalstatens uafhængighed, betragter projektet grænsen som en kontekstuel proces. Heri fungerer grænsen som en landskabsarkitektonisk overlejring af rummet - en idealistisk og repræsentativ størrelse af historik, økonomi og politik - og stedet - selve grænsens materielle tilstande.
Med titlen hentydes der til hvordan projektet beskæftiger sig med de steder hvor stjernerne - der repræsenterer den Europæiske Unions selvstændige nationalstater - netop mødes. Disse steder - grænsestrækninger og overgange, fungerer som kontinentets vævninger og muliggører, at vi overhovedet kan tale om et Europa som en geografisk helhed - grundlaget for unionens idealisme. Mens EU og Schengen-aftalen underbygger dette harmonisk netværk i tanke, negligeres grænselandets stedslige kvaliteter og overlades istedet til det konstrueret rums repræsentation.
Poetik - Hinterland
Landskabets fire grænsetyper
Afgangsprogram
Afgangsprogrammet udspringer af en forudgående undersøgelse af europæiske grænselande under titlen Hinterland. I det tekstlige arbejde møder en spekulativ konstituering af grænselande som lande i dem selv en fænomenologisk registrering af det faktiske landskab. Poetikkerne stiller grundlæggende spørgsmål ved landskabets tidslige dimensioner - den geologiske, geografiske og geopolitiske -, deres overlap og hvordan den kulturelle inddeling af kontinentets terræn i højere og højere grad vil afhænge af klimatiske forandringer. Noget mellemliggende, en overlejring af det idealistiske rum og materielle sted.
Tvillingebyer
Oder- og Neisse-floden udspringer i den nordlige del af Tjekkiet og har siden 1945 ageret grænse i mellem Tyskland og Polen. Grænsen blev dannet i det geopolitiske kølvand på 2. verdenskrig hvor forskydning af det det polske territorium resulterede i, at byerne beliggende på floderne blev splittet således, at delene vest for floderne forblev tyske - mens delen øst for blev polske. Disse tvillingebyer har som konsekvens af Den Kolde Krig og Tysklands opdeling udviklet sig selvstændigt uden tilhørsforhold indtil kommunismens fald i 1989 og Tysklands genforening året efter. Men først efter Polens indlemmelse i EU og Schengen-aftalen i henholdsvis 2004 og 2007 har tvillingebyerne fungeret som tværnationale urbaniteter. Alt efter grænseopdelingens symmetri har nogen tvillingebyer overlevet, andre er enten helt eller delvist udødet. I dag er der, alt efter definitionen, 4 fungerende tvillingebyer langs den tysk-polske grænse - afgangsprojektet tager udgangspunkt i tvillingebyen Bad Muskau/Łęknica.
Oder-Neisse-linjen, 1:200.000
Portrætter af den tysk-polske grænse
Tvillingebyen Bad Muskau/Łęknica
Efterkrigstidens grænselægning medførte også en opdeling af landskabsparken Muskauer Park/Park Mużakowski, således at to-tredjedele af parkens 5,6 km2 nu er på polsk grund. Landsparken, der blev tilføjet til UNESCO’s verdensarvsliste i 2004 har afgørende betydning for tvillingebyernes økonomi og fungerer som det primære trækplaster for byernes turisme, da den betragtes som Kontinentaleuropas største og mest vellykkede landskabspark i engelsk stil.
Mens den tyske del lægger sig til landskabsparken, er den polske del i højere grad et produkt af det handels- og mulighedsrum som kommunismens fald efterlod sig. Den centrale grænseovergang fører direkte ind i et 10 hektar stor uformelt grænsemarked af blikskure der har formeret sig som en "rhizomatisk" bevægelse langs Neisses forløb og omkring træer.
Langs tvillingebyens flodstrækning er 5 grænseovergange. To ligger i landskabsparken Muskauer Park/Park Mużakowski der ligeledes blev opdelt af den nuværende grænselægning, den forfaldende Postbrücke forbinde de to byer centralt, Bahnbrücke syd for byerne benyttes af cyklister og fodgængere og en omfartsvej blev bygget for ca. 15 år siden godt 1,5 km syd for byerne. Afgangsprojektet tager udgangspunkt i, at den centrale Postbrücke skal erstattes. Betonen genbruges så vidt muligt i den nye struktur og langs flodbredderne og motortrafikken fjerenes for netop at udnytte omfartsvejen der blev bygget for netop at skulle aflaste byerne og deres forbindelse.
Floddal, 1:2500
Tvillingebyens nuværende grænseovergange
Prolog-film
Thumbnail
Portræt af Muskauer Park, tvillingebyerne og det polske marked
Projekt
Projektet tager sit afsæt i floden som grænsens sted og beskæftiger sig indledningsvist mindre med områdets historiske forhold. Et sted af omskiftelighed og konstant flux der bugter sig, lægger til, trækker fra. Projektets indledende faser arbejder med en række skitser og modeller der særligt undersøger øen som dynamisk og porøs plads på floden der tiltager, aftager, oversvømmes, beskyttes og beplantes alt efter lokalt engagement. Floden bliver således en dialog imellem landenes bredde, hvor afskåret terræn og sedimentsamling bliver et forhandlingsrum imellem de respektive flodbredde.
Floden som en dialog
Tekstil, skitse af ingenmandsland
Tekstil, skitse af periferier
Tekstil, skitse af forvitring
Skitse af flodstrømme og sedimentsamlinger
Det landskabsarkitektoniske træk
Projektets landskabsarkitektoniske træk skal forståes som et hovedgreb ved “den 5. grænsetypologi” - en bearbejdning af grænsestrækning således dens rum og sted overlejres. I nærværende tilfælde, består grebet af anlæggelsen af en række asymmetriske floddiger der giver “det døde land” tilbage til floden. Forslaget bunder samtidig i en beskyttelse af tvillingebyerne, hvorved vandstanden sænkes idet floden breddes ud. Således kan projektforslagets større skala opdeles i en række akter der også kan forstås som en samtale imellem de respektive nationalstater:
Akt 1 (Projektets øjebliksbillede) - Tre floddiger og delvise udgravninger skaber to bifloder og tre øer i Neisse-floden. Den nye situationen for grænseovergangen er altså Postbrückes tilbageværende landfæster samt de to bropiller i Neisse-floden med hver deres ø.
Akt 2 (En videre bearbejdelse af ingenmandslandene) - Tvillingebyens respektive dele kan forholde sig til det interlokale miljø der udspiller sig imellem. Hvad beskyttes, hvad overlades?
Akt 3 (Delta) - Mellem øgrupper bredder bi-floder grænsens centrale akse ud, også på administrativ vis, og efterlader sig et condominium af enten ingenmands- eller allemandslande.
Skitse af revideret grænsesituation
Akt 1
Akt 2
Akt 3
Mens projektet grundlæggende arbejder i et intuitiv og kunstnerisk øjemed, spiller konkrette associationer til vand- og flodstruktur en rolle i dets indledende faser. Fænomener som tømmerflådning og drivtømmer, bro-tektonik, ødannelse og sedimentsamlinger danner et billede af strukturen som følgende flodens bevægelse fremfor overgangens tværgående akse.
Centralt for projektet har været det diagrammatiske forhold mellem de arkitektoniske typologier, særligt broen (overgang) og pladsen (ophold). En række skitsemodeller arbejder med pladsens rum som en konsekvens af dens periferi, mens overgangen sammenfattes til mindre punkter og skærelinjer mellem pladser.
I dét projektet betragter "den 5. grænsetypologi" som en del af grænsens bevægelse, fremfor en del af den tværgående akse, lander den som et stempel, en periferi, en underskrift på floden der i ligeså høj grad adresserer en større relation - det totale grænseland. Endvidere opstår der i oversættelsen fra stemplet til de tredimensionelle forhold et løft - forskellige niveauer der trækker sig sammen på midten, en slags forhold mellem tag og gulv og nogle skakte der forbinder.
Projektbeskrivelse
I forlængelse det større landskabsarkitektoniske greb, består projektet af et grænseinstrument forstået som “den 5. grænsetypologi”. Strukturen spænder typologisk imellem at være en overgang eller et ophold og faciliterer de 4 definerede grænsetyper og lader dermed forskellige grader af permeabilitet sameksistere uden nogen midlertidig infrastruktur. Projekt betragter situationen på den polske side som uvis, men går ud fra, at det store grænsemarked højst sandsynligt vil ryddes indenfor de næste par år. Derfor bygger strukturen bro mellem noget meget fast og noget meget ufast, som oftest er en præmis for grænseovergange imellem tvillingebyer hvis opdeling er asymmetrisk skåret.
Fra begge sider tilgåes strukturen enten via ramper eller trapper der lægger sig de flodbreddernes eksisterende strukturer og landfæster. Herfra er “stænger” med kolde volumener bygget af elementer fra den eksisterende betonbro, indeholdende toiletfaciliteter og opbevaring. Herfra fører roterende ramper ned til de eksisterende bropiller der fungerer som bindeled mellem de 3 niveauer samt mellem projektets konstruktive overgange fra søjle-bjælke-konstruktioner til hængebroer. Pladsen er det “lovede” rum i grænseovergangen - et rum der kan tilgåes uanset grænselandets politiske bestemmelse, udelukkende begrænset af stedets bestemmelser - oversvømmelser.
Plan, 1:250
Situationsplan af floddalens nye flodstrækning, 1:1000
Mens planen følger den horisontale og naturlige bevægelse, er snittet, den vertikale og kulturelle bevægelse, i højere grad af symmetrisk, konstruktiv og diagrammatisk karakter. Snittets ”skål”, afskærmer pladsen for byernes umiddelbare kontekst mens blikket altid vil orienteres langs grænsens forløb fremfor den tværgående akse. Mellem landfæster og bropiller er en søjle-bjælke-konstruktion af stål. Mellem disse konstruktioner spænder en hængebro fra hvilken den lineære hældnings tangent stammer. Hængebroen funderes i de eksisterende bropiller og bærer, som kontravægt, bundter af den nedtaget betonkonstruktion.
Snit, 1:100
Projektet kan opdeles i 3 niveauer; det laveste niveau 0 (øerne og deres “moler”), det mellemliggende niveau 1 (infrastruktur og forbindelser) og det øverste niveau 2 (pladsen og overgangen). Således beskriver hvert et niveau i projektet alternerende akser og bevægelser - øerne følger floden strøm, infrastrukturen følger overgangens ortogonale bevægelse og pladsen fungerer både som overdækning og forbindelse imellem de to øvrige niveauer.
Landskabsmodel, 1:250
Projektmodel, 1:100
I floden Bidasoa der fungerer som grænse i mellem Spanien og Frankrig ligger en ø. Øen er ikke beboet ej heller forbundet til nogle af landene. Øen er et condominium, en fælles suverænitet delt af de respektive nationalstater hvorved Spanien administrere øen - dens periferi, flora og fauna - fra februar til juli, mens Frankrig gør det samme fra august til januar.
Med afgangsprojektet har jeg været interesseret i at udfolde den såkaldte “5. grænsetypologi” - ikke blot en grænsetype i forlængelse af de 4 allerede definerede typer, men en grundlæggende anden måde at anskue vores landskab på. Intentionen med projektet har været, at belyse, udnytte og befrie nogle af de paradokser og absurditeter fra deres rolle som gidsel i internationalt bureaukrati. Projektet foreslår derfor fundamentet for et nyt landskabssrum - en reformation af den måde vi betragter statslige grænser og deres stedslighed, der i deres møde med klimatiske og økologiske forandringer i højere grad viser sig som yderst flydende og dynamiske - et modsættende forhold til vores generelle opfattelse af territoriel inddeling.
Heri spørger stedet, der spiller en dominerende rolle i de politiske inddelinger: Hvordan vil vi forstå statslige og administrative grænser når landskabet - hvori vi forankrer nationalforståelse såvel som vores huse - ændrer sig? Kan, og vil, vi opretholde linjer og streger i en flydende kontekst hvor selv jorden vi funderer i forskydes?
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
