A
Retræte_Under Fælles Grund
Navn
Kathrine Carl Houmøller Frederiksen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur, By og Landskab
Program
Arkitektur og landskab
År
2026
Retræte_Under Fælles Grund, tager afsæt i ordets dobbelte betydning: at trække sig tilbage - både i militær forstand og som en bevidst tilbagetrækning fra hverdagen med henblik på fordybelse og klarhed. Projektet undersøger det demokratiske rum i lyset af den aktuelle geopolitiske situation og bevæger sig i et spændingsfelt mellem det hyperrealistiske og det spekulative.
Projektet er opdelt i to parallelle spor: et, der fokuserer på fremtidens beredskab og integrationen af sikkerhed i samfundet, og et, der omsætter dette til et konkret velfærdsarkitektonisk program. Dette udmunder i et forslag til et stort underjordisk idrætsanlæg placeret på Nørrebro i København - valgt som kontekst, fordi det er et af Danmarks tættest befolkede områder og dermed et stærkt sted at undersøge forholdet mellem det lokale og den bredere geopolitiske virkelighed.
Projektet tager blandt andet afsæt i sikkerhedsliggørelse, udviklet af Ole Wæver og Barry Buzan. Sikkerhedsliggørelse beskriver, hvordan politiske aktører gennem sprog kan fremstille bestemte emner som trusler. Når noget defineres som en krise, kan det legitimere ekstraordinære handlinger. Et centralt begreb er sikkerhedsdilemmaet: Når ét land opruster for at øge sin egen sikkerhed, kan det opfattes som en trussel af andre, hvilket fører til gensidig oprustning. Disse mekanismer er med til at forme den geopolitiske virkelighed, som projektet forholder sig til.
I dag ser vi et stigende fokus på sikkerhed – også i Danmark. Samtidig bliver sikkerhed i høj grad et individuelt ansvar, hvilket risikerer at skabe en skæv og udemokratisk situation. Der er desuden ikke plads til alle i de eksisterende beskyttelsesrum. I København mangler der kapacitet til omkring 40 % af befolkningen.
1:1000 Situationsplan og diagram
1:200 plantegning. Dimensioner 3000mm x 1189mm
Længdesnit 1: 500
Tunnelen strækker sig i et langt, lineært forløb mellem Julius Thomsens Plads og Sankt Hans Torv. Imellem disse to punkter ligger programmerne som en række rum, møder og krydspunkter, der på flere måder spejler funktionerne i byrummet ovenover.
Tunnelen (se plan i diagrammet længere oppe) er udformet med en cirkulær profil, inspireret af metroens gange, som også er runde. Den cirkulære form er valgt, da den er den mest strukturelt stabile geometri og derfor bedst modstår tryk fra de omkringliggende jordlag.
På tegningen ses det, hvordan de større rum, idrætshallerne, er placeret under de åbne pladser. Strategien er inspireret af metrobyggeri, hvor stationer placeres under åbne byrum for at minimere påvirkningen af de omkringliggende bygninger og sikre stabile konstruktionsforhold.
I en given krisesituation ændrer disse rum karakter og funktion. Her bliver tunnelen et opholdssted, hvor man søger ly og tryghed, og idrætshallerne transformeres til midlertidige sovesale. Samtidig aktiveres byrummet ovenover, hvor torvene forbliver levende med beskæftigende og understøttende programmer på tværs af hele strækningen. På den måde skabes et sammenhængende system, der både kan fungere i hverdagens brug og i ekstraordinære situationer.
1:500 snitmodel. Landskabet er CNC-fræset i fyrretræ, mens snittet og stativet er udført i svejset stål.
Som en del af projektet blev eksisterende beskyttelsesrum undersøgt, blandt andet på Herman Triers Plads. Mange af disse anlæg er i dag i dårlig stand og kun i begrænset omfang anvendelige. Researchen er baseret på feltarbejde, interview og visuel registrering gennem fotografi. Ser man mod andre skandinaviske lande, findes der eksempler på, hvordan beskyttelsesrum i højere grad integreres i hverdagen og anvendes til sport, kultur og fællesskabsaktiviteter i fredstid. Denne dobbelte funktion – hvor rum både kan rumme hverdagsliv og aktiveres i krisesituationer – er central for projektets tilgang.
Den underjordiske struktur er udviklet med inspiration fra metroens principper, hvor stationer placeres strategisk under åbne byrum. Anlægget er koblet til eksisterende pladser på Nørrebro og organiseret som en sammenhængende struktur under byen. Samtidig er det tænkt som en robust konstruktion, der kan aflukkes i krisesituationer, men fungere åbent og inviterende i hverdagen.
Projektet foreslår et underjordisk anlæg, der i dagligdagen fungerer som idræts- og fællesskabsrum. Rummene er organiseret omkring et rampsystem, som skaber en kontinuerlig bevægelse gennem anlægget og sikrer tilgængelighed. Programmet er fleksibelt og kan tilpasses forskellige scenarier. I fredstid danner det ramme om sport, foreningsliv og ophold, mens det i krisesituationer kan aktiveres som beskyttelsesrum. De underjordiske rum spejler byen ovenover og er dimensioneret i relation til de eksisterende byrum – eksempelvis er rummet under Blågårds Plads tilpasset en indendørs atletikbane.
Projektet skaber dermed en parallel verden under byen, hvor hverdagsliv og beredskab eksisterer side om side.
Snitserie af Blågårdshallen, som er en af de større haller i anlægget. Hallen er koblet til Korsgadehallen som en udvidelse og fungerer samtidig som flugtvej. På tegningen fremgår også tilkoblingen til den underjordiske tunnel.
1:200 Snittegning
Udsnit af den store 1:200-plantegning, som viser anlæggets tilkobling til byen via nødudgange og indgange.
Første udsnit viser en indgang fra Julius Thomsens Plads til hallen, som er opkaldt efter pladsen, samt forbindelsen til Forum metrostation.
Udsnit nr. 2 viser Herman Triers Hallen, som ligeledes ligger under den viste plads. Her fremgår et udsnit af de programmer, der ligger i forlængelse af gangen, herunder mandskabsrum, omklædningsrum og domestiske pladser.
Det sidste udsnit viser Blågårdshallen, som består af to dele: en atletikbane og en mindre boldbane. Her ses også tilkoblingen til Korsgadehallen samt Indgang Nord, som er placeret på Sankt Hans Torv.
Modellen er et forsøg på at vise anlæggets forhold til byen
1:20000 Kort over Nørrebro. Viser anlæggets forhold til byen og størrelsen
Proces
Interview Metroselskabet
Interview Hovedstadens Beredskabsstyrelse
Interview Thy Krigsmuseum
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
