Kontekst-og snitmodel

Retræte_Under Fælles Grund

Navn
Kathrine Carl Houmøller Frederiksen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur, By og Landskab
Program
Arkitektur og landskab
År
2026

Retræte_Under Fælles Grund, tager afsæt i ordets dobbelte betydning: at trække sig tilbage - både i militær forstand og som en bevidst tilbagetrækning fra hverdagen med henblik på fordybelse og klarhed. Projektet undersøger det demokratiske rum i lyset af den aktuelle geopolitiske situation og bevæger sig i et spændingsfelt mellem det hyperrealistiske og det spekulative.

Projektet er opdelt i to parallelle spor: et, der fokuserer på fremtidens beredskab og integrationen af sikkerhed i samfundet, og et, der omsætter dette til et konkret velfærdsarkitektonisk program. Dette udmunder i et forslag til et stort underjordisk idrætsanlæg placeret på Nørrebro i København - valgt som kontekst, fordi det er et af Danmarks tættest befolkede områder og dermed et stærkt sted at undersøge forholdet mellem det lokale og den bredere geopolitiske virkelighed.

Projektet tager blandt andet afsæt i sikkerhedsliggørelse, udviklet af Ole Wæver og Barry Buzan. Sikkerhedsliggørelse beskriver, hvordan politiske aktører gennem sprog kan fremstille bestemte emner som trusler. Når noget defineres som en krise, kan det legitimere ekstraordinære handlinger. Et centralt begreb er sikkerhedsdilemmaet: Når ét land opruster for at øge sin egen sikkerhed, kan det opfattes som en trussel af andre, hvilket fører til gensidig oprustning. Disse mekanismer er med til at forme den geopolitiske virkelighed, som projektet forholder sig til.

I dag ser vi et stigende fokus på sikkerhed – også i Danmark. Samtidig bliver sikkerhed i høj grad et individuelt ansvar, hvilket risikerer at skabe en skæv og udemokratisk situation. Der er desuden ikke plads til alle i de eksisterende beskyttelsesrum. I København mangler der kapacitet til omkring 40 % af befolkningen.

 

1:1000 Situationsplan og diagram af den 1,5 km passage
1:1000 Situationsplan og diagram
Dimensioner 3000mm x 1189mm
1:200 plantegning. Dimensioner 3000mm x 1189mm

Længdesnit 1: 500

Tunnelen strækker sig i et langt, lineært forløb mellem Julius Thomsens Plads og Sankt Hans Torv. Imellem disse to punkter ligger programmerne som en række rum, møder og krydspunkter, der på flere måder spejler funktionerne i byrummet ovenover.

Tunnelen (se plan i diagrammet længere oppe) er udformet med en cirkulær profil, inspireret af metroens gange, som også er runde. Den cirkulære form er valgt, da den er den mest strukturelt stabile geometri og derfor bedst modstår tryk fra de omkringliggende jordlag.

På tegningen ses det, hvordan de større rum, idrætshallerne, er placeret under de åbne pladser. Strategien er inspireret af metrobyggeri, hvor stationer placeres under åbne byrum for at minimere påvirkningen af de omkringliggende bygninger og sikre stabile konstruktionsforhold.

I en given krisesituation ændrer disse rum karakter og funktion. Her bliver tunnelen et opholdssted, hvor man søger ly og tryghed, og idrætshallerne transformeres til midlertidige sovesale. Samtidig aktiveres byrummet ovenover, hvor torvene forbliver levende med beskæftigende og understøttende programmer på tværs af hele strækningen. På den måde skabes et sammenhængende system, der både kan fungere i hverdagens brug og i ekstraordinære situationer.

1:500 Længdesnit

1:500 snitmodel. Landskabet er CNC-fræset i fyrretræ, mens snittet og stativet er udført i svejset stål.

1
/3
1 ud af 3. Billedeserie 1:500 model
2 ud af 3. Billedeserie 1:500 model
3 ud af 3. Billedeserie 1:500 model

Som en del af projektet blev eksisterende beskyttelsesrum undersøgt, blandt andet på Herman Triers Plads. Mange af disse anlæg er i dag i dårlig stand og kun i begrænset omfang anvendelige. Researchen er baseret på feltarbejde, interview og visuel registrering gennem fotografi. Ser man mod andre skandinaviske lande, findes der eksempler på, hvordan beskyttelsesrum i højere grad integreres i hverdagen og anvendes til sport, kultur og fællesskabsaktiviteter i fredstid. Denne dobbelte funktion – hvor rum både kan rumme hverdagsliv og aktiveres i krisesituationer – er central for projektets tilgang.

Den underjordiske struktur er udviklet med inspiration fra metroens principper, hvor stationer placeres strategisk under åbne byrum. Anlægget er koblet til eksisterende pladser på Nørrebro og organiseret som en sammenhængende struktur under byen. Samtidig er det tænkt som en robust konstruktion, der kan aflukkes i krisesituationer, men fungere åbent og inviterende i hverdagen.

Projektet foreslår et underjordisk anlæg, der i dagligdagen fungerer som idræts- og fællesskabsrum. Rummene er organiseret omkring et rampsystem, som skaber en kontinuerlig bevægelse gennem anlægget og sikrer tilgængelighed. Programmet er fleksibelt og kan tilpasses forskellige scenarier. I fredstid danner det ramme om sport, foreningsliv og ophold, mens det i krisesituationer kan aktiveres som beskyttelsesrum. De underjordiske rum spejler byen ovenover og er dimensioneret i relation til de eksisterende byrum – eksempelvis er rummet under Blågårds Plads tilpasset en indendørs atletikbane.

Projektet skaber dermed en parallel verden under byen, hvor hverdagsliv og beredskab eksisterer side om side.

Snitserie af Blågårdshallen, som er en af de større haller i anlægget. Hallen er koblet til Korsgadehallen som en udvidelse og fungerer samtidig som flugtvej. På tegningen fremgår også tilkoblingen til den underjordiske tunnel.

Dimensioner 841mm x 1189mm
1:200 Snittegning

Udsnit af den store 1:200-plantegning, som viser anlæggets tilkobling til byen via nødudgange og indgange.

Første udsnit viser en indgang fra Julius Thomsens Plads til hallen, som er opkaldt efter pladsen, samt forbindelsen til Forum metrostation.

Udsnit nr. 2 viser Herman Triers Hallen, som ligeledes ligger under den viste plads. Her fremgår et udsnit af de programmer, der ligger i forlængelse af gangen, herunder mandskabsrum, omklædningsrum og domestiske pladser.

Det sidste udsnit viser Blågårdshallen, som består af to dele: en atletikbane og en mindre boldbane. Her ses også tilkoblingen til Korsgadehallen samt Indgang Nord, som er placeret på Sankt Hans Torv.

1
/3
Udsnit af 1:200 Plantegning
Udsnit af 1:200 Plantegning
Udsnit af 1:200 Plantegning

Modellen er et forsøg på at vise anlæggets forhold til byen

1:500 Snitmodel

1:20000 Kort over Nørrebro. Viser anlæggets forhold til byen og størrelsen

Viser anlæggets forhold til byen og størrelsen

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
CV

I bring a background in architecture along with experience in project coordination and design research. In recent years, I have worked with projects on a larger scale and with a more landscape-oriented approach. This focus is not incidental, as it reflects both my previous experience from internships and a deliberate ambition to engage with architecture at a larger scale—such as urban development and integrated masterplanning, often in close dialogue with landscape.

I have experience with qualitative analysis and stakeholder engagement, and I take pride in creating clarity, supporting decision-making processes, and fostering collaboration between different actors- always with attention to both professional quality and human understanding.

Uddannelse og relevante kurser
Erhvervserfaring
-

Studio Olafur Eliasson, Intern/ Berlin, Germany

During my time at the studio, I worked on various projects and gained insight into the studio’s creative processes. I contributed to research, design, computer drafting, and model making, as well as the production of art and architecture. My primary focus was on site-specific, large-scale public artworks, where I assisted the design department, and I also supported the sustainability team in collecting data for life cycle assessments (LCA).
-

Studio Anne Holtrop/ Al-Muharraq, Bahrain

During my internship, I played a central role in the studio’s development, contributing with material and application research, extensive model work, as well as design and construction drawings. In addition, I gained insight into conservation and cultural preservation, which formed a strong core of the studio’s practice.
-

3XN, Student Assistant / Copenhagen, Denmark

The work included hands-on work in the model workshop with various materials, supporting the architectural teams, and curating models for exhibition at DAC (Danish Architecture Center).
IT-kompetencer
AutoCAD
Vectorworks
Rhinoceros / vRay
SketchUp / vRay
Adobe - Ai, Ps, Id,Lr
Microsoft Office
Sprog
English
German
Danish
Norwegian