A
Et badeland på Fanø
Navn
Sophie Bøcker Linde
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Arkitekturens teknologi
År
2026
På Strandvejen 52 i Fanø Bad står et badeland, der har været lukket siden 2012. Bygningen, der blev opført i 1988, har i over et årti stået tom og forfaldende - et synligt vidnesbyrd om de udfordringer, mindre danske øsamfund står over for, når turistattraktioner mister deres bæredygtighed og efterlades uden en plan. I 2023 blev bygningen frikendt til nedrivning uden krav om, at der skal bygges nyt på grunden. Det er i dette tomrum, projektet "Et badeland på Fanø" opstår.
Projektet tager udgangspunkt i en simpel, men ofte overset pointe: at en nedrivningsgodkendt bygning ikke nødvendigvis er en bygning uden fremtid. Spørgsmålet er ikke, hvad der skal erstatte badelandet, men hvad badelandet selv kan blive.
Forfaldet som ressource
Projektets centrale greb er at vende den konventionelle tilgang til bevaringsværdig arkitektur på hovedet. Frem for at modstå naturens kræfter - tætne revner, udskifte materialer, genoprette det oprindelige udtryk - undersøger projektet, hvad der sker, når man designer med forfaldet i stedet for imod det. Inspireret af begrebet 'Design by Decay' behandles bygningens slitage, patina og gradvise opløsning ikke som fejl, der skal rettes, men som æstetiske og fortællemæssige kvaliteter, der kan aktiveres.
Udvalgte dele af facaden og taget fjernes strategisk, så klitlandskabet udenfor kan trænge ind. Fanøs klitter er ikke statiske - de er levende og i konstant bevægelse, drevet af den stærke vestenvind fra Vesterhavet. Sandet vandrer, pionerplanterne etablerer sig, og nye klitrækker dannes gradvist i en naturlig succession, der har præget øens geografi i århundreder. Det er denne proces, projektet inviterer ind i bygningen. Over tid vil ruinen naturligt blive overtaget af landskabet omkring den - sandet lægrer sig, vegetationen breder sig, og grænsen mellem bygning og klitlandskab opløses langsomt. Forfaldet er ikke et problem, der skal løses, men et designparameter og en æstetisk ressource i sig selv.
EN TUR TIL STRANDEN
EKSISTERENDE FORHOLD
1:2500 SITUATIONSPLAN
RØD MARKERER BADELANDET OG SORT MARKERER FAMILIENS SOMMERHUS
DE EKSISTERENDE FORHOLD ER PROJEKTERET PÅ BAGGRUND AF TEGNINGSMATERIALE FRA 1988 OG EGNE BILLEDER FRA REGISTRERING AF BADELANDET.
STUEETAGE
FULDT TEGNINGSSÆT - EKSISTERENDE FORHOLD
Et sted for Fanø - hele året
Fanø er en ø præget af sæsonafhængighed. Turisterne strømmer til om sommeren, og livet på øen pulserer i takt med badetemperaturerne. Uden for højsæsonen er mange attraktioner, butikker og spisesteder lukkede, og de faste beboere - knap 3.500 mennesker - og sommerhusejere er overladt til en ø, der er stærkt mærket af lavsæsonens mangel på turister. Det er en problemstilling, projektet tager direkte stilling til.
Den transformerede pavillon er tænkt som en helårsattraktion, der fungerer uafhængigt af vejr og sæson. Bygningens nordlige omklædningsarealer danner rammen om en serie kulturformidlende udstillingsrum, der fortæller om Fanøs rige natur- og kulturhistorie - fra øens selvstændiggørelse i 1741 og sømandstraditionerne, der prægede livet her i 1800-tallet, til Vadehavets optagelse på UNESCOs Verdensarvliste i 2014. Udstillingerne er permanente men fleksible, og de er tænkt som et tilbud til fastboende og besøgende på lige fod.
Uden for inde-arealet åbner pavillonen sig mod klitlandskabet i en gradvis overgang fra det indendørs og kontrollerede til det udendørs og vilde. Denne bevægelse - fra det styrede indre til det sandede og vindprægede ydre - er i sig selv en del af oplevelsen og fortællingen om Fanø som sted. Besøgende kan færdes gennem bygningen og videre ud i landskabet, og grænsen mellem arkitektur og natur bliver bevidst uklar.
NYE FORHOLD
NY ZONEINDDELING
NY SITUATIONSPLAN
NY SITUATIONSPLAN
PLANTEGNING, NYE FORHOLD
SNIT GENNEM LANDSKAB, NYE FORHOLD
FULDT TEGNINGSSÆT - NYE FORHOLD
PERSPEKTIV, VEST MOD ØST
En ny vej for kystarkitektur
"Et badeland på Fanø" er i sin kerne et argument for, at arkitektur ikke behøver at begynde forfra for at være relevant. Det forladte badeland har i over et årti stået som et symbol på en problemstilling, ingen lokalt har kunnet løse - og projektet foreslår, at løsningen måske ikke ligner det, man hidtil har ledt efter.
Ved at acceptere forfaldet og rammesætte det som en æstetisk og formidlingsmæssig ressource gives bygningen nyt liv. Ikke som et statisk monument over fortiden, men som en levende, foranderlig ruin, der i sin egen gradvise opløsning formidler den evige balance mellem kultur, natur og tid på Fanø. Projektet viser, at arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed ikke nødvendigvis handler om at modstå naturens kræfter - men om at designe med dem.
RENDERING, ØST MOD VEST
1:100 MODEL
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
