GAMMEL SJÆL - NY KROP

Projektet undersøger, hvordan ældre gårdejendomme kan transformeres uden at miste deres arkitektoniske identitet. Med udgangspunkt i en klassisk gård i Syddjurs udvikles en løsning med respekt for det eksisterende og tydelige tegn af nyt, hvor konstruktioner omslutter og viderefører bygningen. Projektet bidrager med en nutidig tilgang til bevaring med afsæt i bindingsværkets principper.

CASE: Intro

Ålervejen 7 anvendes som case for en eksisterende landejendom med en klar fysisk og planmæssig ramme, hvor transformation endnu ikke er gennemført, men hvor der foreligger en intention om et fremtidigt udviklingsforløb. Gården står som en typisk landejendom fra det tidlige 1900-tal, hvor bolig og driftsbygninger er samlet på én grund. De eksisterende bygninger er opført i materialer og konstruktioner, der svarer til almindelig byggeskik for perioden, herunder murede ydervægge og sekundære bygninger med lettere tagkonstruktioner (Resights, 2026). Den samlede struktur består af flere længer eller fritliggende bygninger, der tilsammen danner en funktionel helhed med relation til både bolig og tidligere landbrugsdrift.

Ejendommen er specifikt opført i 1931 og fremstår som en samlet bebyggelse bestående af flere bygninger med et samlet bygningsareal på omtrent 450 m², hvoraf nu kun 150 m² er registreret som beboelse (Boliga, 2026); (Resights, 2026). Grunden er på ca. 5,6 ha, og ejendommen er registreret som bolig med tilhørende landbrugs- eller driftsbygninger (Resights, 2026). Ejendommen er beliggende i landzone og indgår i et større landskabsområde omkring Ålerne, som er behandlet i en samlet kommunal helhedsplan. Her beskrives Ålerne som et område bestående af en række ejendomme langs Ålervejen, hvor bebyggelsen er spredt og organiseret i relation til landskabet og eksisterende strukturer (Helhedsplan for Ålerne, 2025). I planmaterialet fremgår det, at området skal udvikles med hensyntagen til landskabelige værdier og den eksisterende bebyggelsesstruktur (Syddjurs Kommune; Stran Aps; Rambøll, 2023).

I relation til det geologiske grundlag er ejendommen placeret på moræneler, en jordtype dannet under istiden og udbredt i store dele af Danmark. Moræneler består af en blanding af ler, sand og sten, hvilket har haft betydning for materialeanvendelsen i historisk byggeri (Marcussen, 1990). I dansk landlig byggeskik har lokale materialer haft afgørende betydning, hvor natursten fra marker er anvendt til fundamenter og bygninger. Som det beskrives: “natursten fra markerne blev anvendt til fundamenter og staldbygninger” (Kulturstyrelsen, 2012). Dette understøtter, at byggeskikken i høj grad har været baseret på tilgængelige ressourcer i det lokale landskab.

Den nuværende ejer er en børnefamilie med ønske om at transformere ejendommen til et kollektiv, men der er på nuværende tidspunkt ikke igangsat konkrete ombygnings- eller transformationsprojekter. Casen repræsenterer dermed en eksisterende bygningsmasse, hvor potentialet for transformation er til stede, men endnu ikke realiseret.