A
Tæt - Tættere - Sammen
Navn
Julie Midjord Aamand
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Arkitekturens teknologi
År
2026
Projektet undersøger minimalboligen som et aktivt redskab i den grønne omstilling. En eksisterende hal transformeres til et bofællesskab, hvor private arealer reduceres og suppleres af fælles funktioner. Ved at gentænke måden vi bor og bygger på, viser projektet, hvordan livskvalitet kan styrkes gennem deling, og hvordan multifunktionelle rum kan danne grundlag for en ressourcebevidst livsstil.
Udgangspunktet er en aktuel virkelighed, hvor det stigende kvadratmeterforbrug pr. indbygger presser byggeriets samlede klima- og ressourceaftryk i den forkerte retning. For at vende denne udvikling skal diskussionen om bæredygtighed række ud over materialevalg og tekniske løsninger, den kalder i lige så høj grad på en rumlig og social reorganisering af vores boligformer. Med afsæt i transformationen af Hal 11 undersøger projektet, hvordan en eksisterende industribygning kan aktiveres som en ressource frem for en begrænsning. Gennem arkitektoniske greb testes bofællesskabet som et socialt og rumligt eksperiment, hvor samspillet mellem kompakte private boliger og fællesfunktioner danner grundlag for nye former for boligkvalitet. Intentionen er at demonstrere, hvordan arkitekturen kan gøre det attraktivt at bo mindre, optimere arealanvendelsen og integrere bygningen som en levende ressource for både beboerne og det omkringliggende lokalområde.
Projektet er udarbejdet i samarbejde med Ditte Andresen.
Hal 11, Musicon
Projektet tager afsæt i Hal 11 i Musicon, Roskilde - en kreativ, eksperimenterende bydel på et tidligere industriområde. Musicon er i dag kendetegnet ved innovativt byggeri og en stærk identitet med spor fra det tidligere industriområde.
01. Bofællesskabets organisering
Organeringen af bofællesskabet tager udgangspunkt i at omdanne Hal 11s store industrielle volumen til en boligstruktur i menneskelig skala. Dette opnås gennem tre boligklynger med otte boligenheder i hver, som tilsammen skaber en overskuelig bebyggelse med tydelige sociale og rumlige hierarkier. Klyngerne danner grundlag for mindre nabofællesskaber, samtidig med at de indgår som en del af et større samlet bofællesskab.
Som en del af strategien fordeles ungdoms-, familie- og senior/tilgængelighedsboliger på tværs af bebyggelsen for at skabe et aldersblandet miljø. Ambitionen er at etablere et inkluderende og robust bofællesskab, hvor fælles faciliteter understøtter hverdagslivet, fremmer ressourcebevidsthed og styrker den sociale sammenhængskraft.
Den rumlige disponering er opbygget omkring en graduering fra privat til fælles, hvor beboerne bevæger sig gennem forskellige niveauer af fællesskab:
- Det private, som udgør den individuelle base.
- Det semiprivate, der deles af de enkelte boligklynger, og skaber rammen for daglig kontakt mellem naboer.
- Det fælles, der samler bofælleskabets beboere på tværs af klynger og generationer.
De semiprivate opholdszoner fungerer som strategiske buffere mellem boligerne internt i klyngerne. Her understøttes spontane møder, uformelle samtaler og hverdagsliv i mindre skala. Mellem boligklyngerne placeres fællesfunktionerne som bebyggelsens sociale samlingspunkter. Placeringen mellem klyngerne betyder, at private og fælles funktioner veksler gennem hallen, hvilket bryder bygningens lineære struktur og skaber variation i den rumlige oplevelse.
Plan
02. Indretningen
Boligkvaliteten i Hal 11 skabes gennem en præcis organisering af rum, funktioner og fælles strukturer frem for store private arealer. Arkitekturen arbejder med minimalboligen som greb, hvor livskvalitet opstår gennem deling, fleksibilitet og en effektiv udnyttelse af hver kvadratmeter.
Boligtypologierne bygger på en kompakt boligmodel, hvor private arealer reduceres til det nødvendige, mens hverdagsfunktioner i høj grad flyttes til semiprivate og fælles zoner. Herved opstår en tydelig funktionsdeling mellem:
- funktioner der kræver privathed; søvn og personlig opbevaring
- funktioner der deles; køkken, bad og ophold
Denne organisering muliggør små private boliger uden at reducere den oplevede boligkvalitet, da fællesarealer fungerer som en aktiv forlængelse af boligen og understøtter både sociale møder og daglig funktionalitet.
Indretningen er integreret i arkitekturen gennem kompakte, multifunktionelle løsninger, hvor hvert element aktiveres i flere lag. Funktioner som opbevaring, arbejdsplads, trappe og soveplads samles i vertikale systemer, hvilket frigør gulvareal og optimerer brugen af hver m². Denne tilgang skaber en form for optimeringsæstetik, hvor kvaliteten opstår i det reducerede og præcist organiserede frem for det overflødige.
På dette grundlag er der udviklet tre boligtyper, der varierer i størrelse og fleksibilitet, men bygger på samme princip: kompakte private enheder suppleret af delte funktioner og fælles rammer.
Ung-boksen
Ung-boksen (12 m²) er bofællesskabets mindste boligtype. Boligen er opdelt i to niveauer med ophold i stueplan og soveplads på hemsen, hvilket skaber en tydelig opdeling mellem fælles aktivitet og privat hvile.De få kvadratmeter udnyttes effektivt gennem multifunktionelle møbler. En sættekassereol integrerer arbejdsplads, opbevaring og trappe, mens det nederste trappetrin fungerer som en mobil bænk på hjul.
På hemsen er sengen integreret i gulvkonstruktionen, og gulvpladerne kan anvendes som løse møbler, når sengen ikke er i brug. Åbne hylder langs hemsens kant giver ekstra opbevaring og sikrer en optimal udnyttelse af pladsen.
Senior- og tilgængelighedsboksen
Senior- og tilgængelighedsboksen (18 m²) er bofællesskabets næststørste bolig, disponeret til et ældre par eller beboere med særlige behov. Boligen er organiseret i ét niveaufrit plan med fokus på universelt design. Planløsningen er åben for at sikre maksimalt frit gulvareal og venderadius. Langs den ene side samler en integreret reolvæg både opbevaring, ophold og to sengepladser i forlængelse af hinanden. På modsatte side er en kontinuerlig håndliste integreret direkte i vægdesignet som diskret støtte og faldforebyggelse.
Familie-boksen
Familie-boksen (30 m²) er bofællesskabets største bolig, fordelt på to etager til op mod fire personer. Opdelingen skaber en klar zonering, hvor stueetagen rummer børneværelser og dagligliv, mens første sal er en fleksibel zone til søvn og samvær. Boligens rygrad er en gennemgående reolvæg, der integrerer trappe, opbevaring, arbejdsplads og senge. I stueplanet afskærmer trappen børnenes sovepladser, som kan foldes væk for at frigøre gulvplads til leg, ligesom en indbygget arbejdsplads kan klappes sammen. På første sal kan sengen vippes op i reolen for at omdanne etagen til opholdszone, og et nedsænket rum i gulvkonstruktionen giver skjult opbevaring, hvor dækpladerne kan transformeres til løse møbler.
Familieboligen illustreres gennem tre scenarier:
- Scenarie 1: Viser boligen når alle funktioner er foldet sammen. Sengene er klappet op, arbejdspladsen lukket og gulvpladerne lagt tilbage. Det er boligen i sin mest kompakte tilstand, når beboerne er på arbejde eller ude af hjemmet.
- Scenarie 2: Viser hverdagslivet i boligen, hvor forskellige funktioner er aktiveret og anvendes samtidigt.
- Scenarie 3: Viser boligen i sin mest private tilstand, hvor sengene er slået ud og rummet er indrettet til søvn og ro.
De semiprivatebokse og fællesboksene
Det indre bofællesskab i billeder
03. Det fleksible uderum og landskabet
Som en direkte forlængelse af boligerne er det fleksible uderum disponeret som en aktiv overgangszone, der formidler balancen mellem det private liv og det omkringliggende landskab. Uderummet baserer sig på en let stålkonstruktion af U-profiler, hvori bevægelige paneler integreres som dynamiske komponenter. Gennem enkle mekaniske principper, hvor panelerne kan roteres, foldes eller klappes ned, transformeres konstruktionen og fungerer som rumdelere, skærmende elementer eller funktionelle møbler alt efter den specifikke situation.
Systemet gør det muligt at aktivere enkelte felter i rammen som integrerede bænke eller opstillede vægge, der opdeler uderummet i mindre, intime opholdszoner. Herved gives beboerne de arkitektoniske redskaber til selv at graduere deres eksponering over for offentligheden i takt med skiftende aktiviteter og behov for privatliv. Når de skærmende funktioner ikke er i brug, kan panelerne tilpasses, så uderummets visuelle tæthed og åbenhed altid kontrolleres direkte af beboerne selv.
Det fleksible uderum arbejder således ud fra samme rumlige logik som boligerne: et dogme om at opnå maksimal funktionel merværdi på et minimalt areal, hvor den arkitektoniske kvalitet skabes gennem det præcist organiserede frem for det overflødige.
Landskabet
Som en forlængelse af det fleksible uderum etableres et naturalistisk landskab. Landskabet formes af de jordmængder, der graves væk under Hal 11 i forbindelse med opførelsen af bofællesskabet. Frem for at bortskaffe overskudsjorden genanvendes den på stedet til at modellere terrænet. Jorden fordeles på fire arealer omkring bebyggelsen, hvorfra der formes bløde jordvolde med en gennemsnitshøjde på 35 til 75 cm. De organiske niveauforskelle bryder det eksisterende flade terræn og tilfører landskabet en naturlig dybde, skala og læ. Landskabet er ikke tænkt som en passiv ramme om byggeriet, men som en fuldt integreret del af det. Terrænstyringen gør det muligt at definere de rumlige overgange fra det offentlige rum mod det semiprivate og private. Uden brug af hegn eller hårde kanter skabes der intime opholdszoner og lommer med høj opholdskvalitet, som inviterer til bevægelse og fordybelse på tværs af bebyggelsen, uden at området lukker sig om sig selv.
Fremtidige forhold, situationsplan (zoom in)
04. Materialer og konstruktioner
Projektets materialestrategi modvirker ressourcespild ved at genanvende materialer indsamlet fra lokale nedrivninger i Roskilde-området. Nedrivningsmaterialer betragtes her som værdifulde ressourcer frem for affald. Særligt facaderne udføres i genbrugsmaterialer, hvilket reducerer ressourceforbrug og transport samt forlænger materialernes livscyklus. Strategien hviler på, at den mest bæredygtige ressource er den, vi undlader at producere. De genanvendte overflader skaber desuden en taktil og visuel dynamik, som nye materialer sjældent matcher.
Byggesystemet udføres som en selvbærende rammekonstruktion af nyt og genanvendt træ. Søjlerne opbygges som sammensatte profiler med integreret afstivning, hvilket minimerer nedbøjning og optimerer stabiliteten. Bjælkelaget indlejres i søjlestrukturen og samles udelukkende med mekaniske forbindelser. Dette gør konstruktionen fuldt demonterbar og sikrer, at komponenterne kan genanvendes i fremtiden.
Genanvendte materialer bliver i projektet ikke set som et æstetisk eller teknisk kompromis, men som en aktiv ressource, der tilfører værdi. Materialerne bidrager til et grønnere byggeri ved at overflødiggøre udvindingen af nye, klimabelastende råstoffer. Ved at kortlægge og genbruge lokale ressourcer adresseres materialernes tidlige livscyklus direkte.
De 3 forskellige vægopbygninger:
Samlingsdetaljer:
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
