Photo of the main exhibition - interior

Efter Akvariet

Photo of the main exhibition - interior
Navn
Marius Kjærgaard Stampe
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2026

Efter Akvariet – Et hus for Danmarks Natur

Projektet transformerer det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund til et offentligt hus for viden om Danmarks natur. Hvor bygningen tidligere viste naturen bag glas, bliver den nu omdannet til et sted, hvor naturens tilstand kan undersøges, formidles og diskuteres.

Med udgangspunkt i akvariets eksisterende rum, bassiner og materialitet skabes et nyt mødested mellem forskning, feltarbejde og offentlig formidling. De tidligere udstillingsrum og tekniske zoner får nye funktioner som workshops, forskningsrum, udstilling, café og ophold, hvor besøgende kan komme tættere på de processer, der ligger bag arbejdet med at forstå og beskytte naturen.

Projektet arbejder med en transformation, hvor bygningens historie ikke fjernes, men bruges som afsæt for en ny fortælling. Fra at være et hus, der viste naturen som noget iscenesat, bliver bygningen et sted for aktiv undersøgelse af naturen som noget levende, sårbart og foranderligt.

Arkitekturen synliggør ikke kun færdige resultater, men også arbejdet bag: indsamling, registrering, analyse og formidling. Efter Akvariet bliver dermed et hus, hvor forskere, borgere og landskab forbindes og hvor viden om Danmarks natur bliver en fælles, fysisk erfaring.

foto
exterior of Naturens Hus
Axo
interior
interior basement

Projektet arbejder særligt med FN’s verdensmål 11, 12, 13 og 15. Gennem transformationen af det tidligere Danmarks Akvarium undersøges det, hvordan eksisterende bygninger kan genbruges som ramme for nye offentlige funktioner. Projektet forbinder arkitektonisk bevaring, ressourcebevidst materialeanvendelse og formidling af naturens tilstand. Som et hus for Danmarks natur skaber projektet et mødested mellem forskning, feltarbejde og offentlighed, hvor biodiversitet, landskaber og klimatiske forandringer kan undersøges, opleves og diskuteres.

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål