Hus i Knibe
Projektet Hus i knibe reaktualiserer det lille parcelhus og sikrer dets overlevelse gennem renovering og tilbygning. Projektet undersøger hvordan udvidelse af antal boligenheder på en parcelhusgrund kan besvare problematikker som byfortætning og mangel på diversitet i boligudbuddet, samtidig med at vi bevarer vores bygningsmasse uden at gå på kompromis med de kvaliteter danskerne søger i parcelhuset.
Projektet tager udgangspunkt i et statslånshus i Hvidovre på 75 m2 udfra et best-practice princip, men baseres på et dybdegående studie af de typologier, som blev bygget i statslånsperioden.
Det specifikke projekt arbejder med fire dogmer for den gode bolig fra rapporten er arealet idealet udarbejdet af Behave green i samarbejde med Det Kongelige Akademi og Concito. Dogmerne er plads til lys og luft; samvær og tilbagetrækning; gæstfrihed og at vise og skjule.
Den udvendige formgivning arbejder med bibeholdelsen af det oprindelige hus silhuet og arbejder aktiv med illusorisk at engagere beskueren i opfattelsen af hvordan bygningen præsentere sig selv fra forskellige vinkler.
Alle boliger er med udgangspunkt i de fire dogmer udformet med primære og sekundære opholdsrum, kroge, klare ganglinjer, adgang til udeareal, gode opbevaringsmuligheder, plads til langborde og godt lysindfald.
Boligerne tager udgangspunkt i ca 30-35 m2 pr person, men kan principielt beboes af familier over 2 generationer, hvis man går på kompromis med at have et sekundært opholdsrum/gæsteværelse.
Projektet skal ikke ses som en udforskning i hvordan man kan minimere antal m2 pr person gennem bofællesskaber og at dele mere. Det skal ses som et studie i hvordan vi kan bo smartere indenfor det nuværende bolig-regime for dem som stadig søger det mere traditionelle. Samtidig udforsker projektet hvordan man kan opnå en mere divers boligsammensætning på tværs af et homogent boligmarked, hvor størstedelen af boliger henvender sig til kernefamilien.
Projektet baseres på en dybdegående typologistudie af statslånhusene i perioden 1950 - slut 1960'erne. Som en del af processen er der udviklet et skitsekatalog, for hvordan man kan tilgå typologien ud fra forskellige behov og lokale forhold.
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål