ØRNEVEJ 53 - Transformation af Nørrebros Industrigaard

I Fuglekvarteret i Københavns Nordvestkvarter ligger Nørrebros Industrigaard, som et tilbageværende spor fra efterkrigstidens administrative byggeri. Bygningen blev opført i 1970 som bank- og kontorbygning for Privatbanken.  Af Svend Fournais og Thorvald Dreyer. Gennem årtier har den været anvendt af skiftende offentlige institutioner. I dag står bygningen uden funktion. Siden medio 2022 har den været tom, og dens fremtid fremstår uafklaret; fanget mellem overvejelser om nedrivning, og undersøgelser af dens fortsatte anvendelighed.

Bygningen er ikke et enkeltstående eksempel, den indskriver sig i en bredere fortælling om efterkrigstidens fysiske bygningsarv. En bygningsarv der repræsenterer en væsentlig del af landets byggede struktur hvor omkring halvdelen af landets arkitektoniske substans er opført i perioden 1945–1989.

Samtidigt hører Efterkrigstidens bygningsmasse i dag til blandt de hyppigst nedrevne. Cirka 60% af de 2,2 mio. kvadratmeter bygningsareal, der hvert år nedrives i Danmark, stammer fra bygninger opført efter 1960, herunder en betydelig andel kontor- og erhvervsbyggeri. Nedrivning finder ofte sted på trods af konstruktiv funktionsdygtighed og væsentlige indlejrede ressourcer, og afspejler primært ændrede funktionelle og økonomiske rationaler. En stor del af denne bygningsarv er hverken fredet eller registreret som bevaringsværdig og befinder sig således i et arkitektonisk og planmæssigt grænsefelt mellem bevaring og udskiftning

Klimamæssig bevaringsværdi 

I et klima- og miljømæssigt perspektiv, må den eksisterende byggede struktur som udgangspunkt betragtes som bevaringsværdig, uafhængig af traditionel arkitektonisk og kulturhistorisk værdisætning. Bygge- og anlægssektoren står for 40 % af Danmarks samlede CO₂-udledning, samt 40 % af alt affald, der genereres i landet. Bygningsaffald og nedrivning indebærer et betydeligt tab af indlejrede ressourcer, materialer og energi. I dag er transformation af den eksisterende bygningsmasse et grundvilkår for arkitekturen, som en aktiv praksis i reduktionen af ressourceforbrug og i gentænkningen af den fysiske udvikling.

Det nuværende SAVE-system danner grundlag for udpegning af bevaringsværdige bygninger i Danmark, men vurderingen baseres primært på arkitektoniske og kulturhistoriske kriterier og omfatter sjældent byggeri fra perioden efter 1960. Systemet indregner ikke bygningers indlejrede CO₂ eller deres transformationspotentiale. I dette program inddrager vi derfor begrebet klimamæssig bevaringsværdi som et supplement til den eksisterende praksis. Her anskues bygningens konstruktive robusthed, omdannelsesmuligheder og potentiale for CO₂-besparelse ved bevarelse frem for nedrivning som centrale parametre. Dermed udvides forståelsen af bevaringsværdi fra primært at være kulturhistorisk funderet til også at være klimamæssigt begrundet. 

Intention

Med projektet Transformation af Nørrebros Industrigaard ønskes det at indgå i en kritisk dialog med de aktuelle planer om nedrivning af efterkrigstidens kontorbygninger og den generelle håndtering af efterkrigstidens bygningsmasse, som i vidt omfang står over for udskiftning, frem for videreudvikling. Projektet tager afsæt i en interesse for, hvordan funktionstømte bygninger fra velfærdssamfundets bygningskultur kan forstås og bearbejdes som en aktiv del af nutidig byudvikling og som led i en bredere national fortælling om vores bygningsarv. 

Projektets intention er at undersøge, hvordan en kontorbygning fra efterkrigstiden kan gentænkes gennem en analytisk og undersøgende proces, hvor bygningens indlejrede ressourcer og iboende materialer analyseres med henblik på deres fremtidige genanvendelse og strategiske håndtering. 

Transformationen tager udgangspunkt i bygningens eksisterende arkitektoniske, konstruktive og rumlige logik, som betragtes som afgørende præmisser for dens videre anvendelse. Nedrivning forstås ikke som en mulighed, men som et fravalg, idet bygningen anskues som en bærer af indlejrede ressourcer, materialer og potentialer, der rækker ud over dens oprindelige funktion. 

Med Nørrebros Industrigaard som konkret arbejdsfelt indtager projektet en position, hvor det eksisterende ikke opfattes som en begrænsning, men som et aktiv for arkitektonisk udvikling. Gennem analyser af bygningens historie, materialitet, rumlige strukturer, dagslysforhold og konstruktive systemer søges mod en forståelse af bygningens egne potentialer og kapaciteter.