Hvad er arkitektens rolle, hvis det ikke er at tegne nye bygninger?

Nicolai Bo Andersen er nyudnævnt professor på Det Kongelige Akademi. Han vil gerne gøre op med opfattelsen af arkitektens rolle i samfundet.

Forståelsen af arkitektur og af arkitektens rolle skal redefineres, hvis det står til den nyudnævnte professor på Det Kongelige Akademi, Nicolai Bo Andersen: 'Vi er arkitekter og er traditionelt uddannede til at bygge nye huse. Og i mange år er arkitektur blevet forstået som spektakulære og selvtilstrækkelige objekter. Nu er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke kan fortsætte som hidtil. Syv af de ni plantetære grænser er overskredet, og det byggede miljø har en stor del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Vores fag bruger for mange ressourcer. Hvad gør man så?', spørger Nicolai Bo Andersen.

Nogle af svarene på dét finder man i Nicolai Bo Andersens forskning, der tager udgangspunkt i eksisterende bygninger, og hvad vi kan lære af dem. Hans forskning handler om at forstå, hvordan vi kan skabe smukke og bæredygtige rum og bygninger, og her bruges bl.a. en fænomenologisk indgangsvinkel til at analysere eksisterende bygninger.

'For mig starter det med at tage udgangspunkt i det der er. At genbruge, at reparere og at forbedre.' 

Arkitekter skal lære af fortiden og forny det eksisterende

Tilgangen blev blandt andet brugt på Frilandsmuseet nord for København, hvor han i forskningsprojektet 'Kloge Huse', sammen med andre forskere fra Det Kongelige Akademi og Roskilde Universitet undersøgte rumlige kvaliteter, byggeskik og biobaserede materialer i de historiske bygninger på museet. Ud fra det udarbejdede de forslag til byggede interventioner og transformationsgreb, der kan inspirere til at bygge og bo på mere bæredygtige måder. 

Nicolai Bo Andersens tilgang er på én gang ny og samtidig bygger den videre på mange af de store arkitekter, der har haft sit virke på Det Kongelige Akademi gennem de seneste 100 år.

'Fra Carl Petersen og Steen Eiler Rasmussen, til Kay Fisker og Jørn Utzon. De har alle sammen arbejdet med, hvordan vi oplever arkitektur. Fx skrev Kay Fisker en artikel i 1964 om, at arkitektur handler om at lave gode rum til mennesker, ikke om det spektakulære og det enestående.'

I det moderne velfærdssamfund har arkitekterne været dem, der gjorde det muligt for befolkningen at bo større og bedre. 

'Siden Anden Verdenskrig har arkitekterne været med til at bygge velfærdssamfundets fysiske rammer med et ønske om at lave gode og smukke rum til mennesker. I dag er vi blevet opmærksomme på, at det vi troede var det gode, rigtige og smukke, har et kæmpestort impact på økosystemet. Vi bliver nødt til at gentænke faget.'

Udvikler metoder der kan inspirere en ny type arkitekter

Nicolai Bo Andersens forskning er både bygget på fænomenologi og på filosofi. Han udvikler nye metoder, der kan bruges i såvel undervisning som i den udøvende arkitektpraksis. Det handler om at observere, dokumentere og analysere de eksisterende bygninger. Herefter kan der nænsomt laves større eller mindre bud på en transformation eller restaurering. 

På den måde bygger han ovenpå tidligere forskning, men tager forandringen et skridt videre, når han mener, at arkitekter som udgangspunkt ikke skal bygge nyt.

Den forandring er han allerede i gang med at skabe. Igennem kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering, hvor nye arkitekter uddannes i at se på det bestående først. Og gennem efter- og videreuddannelsen Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation, hvor han underviser etablerede arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører i at tænke transformation først.

'Vi skal genopdage det gode og smukke rum. Vi skal genopdage, hvad arkitektur er, og redefinere arkitektens rolle,' siger Nicolai Bo Andersen. Det lyder ideologisk, men hans tilgang bunder også i hvad han ser som et stort samfundsproblem: 'Vi skal bryde forbindelsen mellem forestillingen om at flere kvadratmeter er det gode liv, eller at ting skal være spektakulære forbrugsobjekter. Når der er brug for boliger i København, foreslår politikerne, at vi bare bygge en masse nyt. Det løser ikke noget, men svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen.'