Om programmet

1
/5
1
Arkitekturmodeller
Collage af udstillede arkitekturmodeller på podier
Lysindfald gennem rundt hul
lysindfald

Programmet er del af arkitektuddannelsens 2-årige kandidatforløb. Læs mere om programmets faglige indhold og opbygning her.

Fag og indhold

På Kulturarv, Transformation og Restaurering undervises i bæredygtig bygningskultur funderet på teknisk beherskelse og historiske indsigt. Et centralt spørgsmål er, hvordan en stærk rumlig karakter, et højt niveau i den stoflige bearbejdning og et lavt ressourceforbrug kan forenes i et bæredygtigt helhedsperspektiv. 

Uddannelsen giver viden om, indsigt i og færdigheder i anvendelse af opmåling, analyse og værdisætning; historisk byggeteknik og materialelære samt restaurerings- og transformationsarkitekturens teorier, historie og metoder. 

Studiet på kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering giver kompetencer i kulturel funderet bygningskunstnerisk forslagsstillelse på baggrund af en grundig registrering, analyse og værdisætning af eksisterende bygninger og byers tekniske, historiske og fænomenologiske egenskaber.

Opbygning

Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering er opbygget omkring tre semestre samt afgang. Hvert semester har enten funktionstømt bygning, addition eller bymæssig transformation som overordnet tema. 

Herudover har hvert semester et særligt fokus på sammenføjningens, stablingens eller støbningens tektoniske princip. Hvert semester er inddelt i tre faser: 'blik, kast og projekt' der omhandler henholdsvis opmåling, analyse og værdisætning; skitsemæssigt udkast samt detaljeret projektforslag. 

Hvert projekt bearbejdes i tre skalatrin: 1:500, 1:50 og 1:5. Undervisningen er struktureret omkring individuel tegnebordsundervisning suppleret af fælles studier, workshops, studierejser, forelæsninger og praksisbesøg. 

Undervisningen er struktureret omkring individuel tegnebordsundervisning suppleret af fælles studier, workshops, studierejser, forelæsninger og praksisbesøg.

Kurser

'Studium' er semesterets hovedopgave, der med funktionstømt bygning, addition eller bymæssig fortætning som tema, udgør semesterets hovedstruktur. 

'Værksted' er kortere kurser der giver færdigheder i opmåling, skriftlig analyse og værdisætning samt fænomenologisk beskrivelse. 

'Bygning' er 1:1 materiale- og tektonikstudier med særligt fokus på sammenføjningens, stablingens eller støbningens tektonik. 

'Grund' er forelæsninger og studiekredse der giver viden om analyse og værdisætning; historisk byggeteknik og materialelære samt arkitekturens teorier, historie og metoder. 

'Praksis' er ekskursioner der giver indsigt i fagets praksisformer som det kommer til udtryk hos tegnestuer, organisationer, forvaltninger, byggepladser og producenter. 

'Felt' er studie- og opmålingsrejser der hvert semester går til udvalgte destinationer der - under hensyntagen til klodens fremtid - kan nås uden at flyve.

Kontakt optagelsesteamet

Kontakt optagelsesteamet

Overvejer du at søge optagelse på MA i Arkitektur - Kulturarv, Transformation og Restaurering