Mød en studerende

Min vej til et studie på Konservatorskolen var lidt kringlet. Egentlig var jeg interesseret i konservering helt tilbage i gymnasiet, men byplanlægning trak også, så jeg startede en uddannelse på universitetet i geografi og historie. Det var først, da jeg skrev bachelor om bevaring af kulturmiljøer, at de ’gamle’ konservatordrømme blev vagt til live igen.

I tiden frem til Konservatorskolens optag i 2007 arbejdede jeg som volontør på et konserveringscenter og på en arkæologisk udgravning. Da jeg søgte ind, blev jeg optaget i første hug på Kulturhistorisk Linje sammen med otte andre, som også havde mere eller mindre kringlede forhistorier. Nu er jeg på kandidatdelen og bliver færdig næste år.

Kulturhistorisk Linje byder på stor variation
Kulturhistorisk Linje var den eneste linje, jeg søgte ind på. Jeg var ikke i tvivl om, at det var der, jeg skulle være. Det, der tiltaler mig, er det brede spektrum af materialer, som man arbejder med på linjen. Både inden for typer af materialer, størrelser på genstandene og de konserveringsfaglige problematikker, som man bliver præsenteret for, er der stor variation.

Det er sådan, at på et kursus, der omhandler et materiale (fx metal), bliver du præsenteret for både en historisk og en arkæologisk genstand, som du skal konservere i samråd med underviseren. Så man får prøvet lidt af det hele næsten.

Man kan tone uddannelsen i sin egen retning
For mig har dét at starte på Konservatorskolen betydet, at jeg kan få lov til at rode med både kemi, kulturhistorie og håndværk på samme studie. Der er god plads til, at man gennem flere projektopgaver og afgangsopgaver kan tone sin uddannelse i den retning, man interesserer sig mest for.

Faktisk er vi alle sammen ret forskellige i vores præferencer, og det er der kommet mange spændende projekter ud af. Derfor kan man tit trække på sine studiekammeraters viden, også linjerne imellem, og det tror jeg er helt unikt. Måske er det også fordi, vi fysisk er meget på studiet - i hvert fald de første tre år - at vi er gode til at hjælpe hinanden og sparre. Også senere hen. Det er man nødt til i et lille fag som konservering.

Vi skaber ny viden
Gennem studietiden har man en fin mulighed for at få føling med, hvad der sker ude på arbejdsmarkedet gennem sommerpraktikker på museer og konserveringsværksteder men også gennem de tilbagevendende projektopgaver. Det giver grobund for gode samarbejder om emner, hvorom vi mangler viden.

Det er både spændende og udfordrende at være på et studie og inden for et fag, hvor der stadig er meget, man ikke ved så meget om, eller hvor den eksisterende viden er forældet. Det er fedt, at man selv som studerende kan gøre en forskel for sit fag.

Hvad laver en kulturhistorisk konservator?
Følg Merethe, der arbejder som konservator på Tøjhusmuseet i København. Som kulturhistorisk konservator spænder hendes arbejde bredt. Arbejdet består bl.a. af konservering og klargøring af museets uniformer og våben. Merethe er uddannet fra Kulturhistorisk Linje på Konservatorskolen.