Kulturhistorisk konservering
Kort om Kulturhistorisk konservering
På bachelorprogrammet 'Kulturhistorisk konservering' undervises du i bevaring af kulturhistoriske genstand af både arkæologisk og historisk oprindelse. Du får en bred teoretisk og praktisk indføring i konservering af centrale materialegrupper.
Du lærer at bruge avanceret teknologi og specialiseret laboratorieudstyr, så du kan udføre den bedste konserveringsbehandling samtidig med, at du lærer at skabe de bedste beskyttende og livsforlængende forhold for genstandene. Du vil i løbet af studietiden arbejde med unikke museumsgenstande, hvor du i samspil med den naturvidenskabelige tilgang til materialer og nedbrydning skal indøve hensynet til den kulturhistoriske kontekst i beslutningen om den optimale konserveringsbehandling.
Historiens akutlæger: Træets fortællinger
Genstande på vores museer er skrøbelige. Særligt hvis de er meget gamle er det vigtigt at konservere dem. Et eksempel er Hjortspringbåden, der stammer fra oldtiden. Den blev fundet i en mose, hvor den lå et stykke tid inden den blev taget op. For i en mose sker der ingenting med træ, selvom det er ældgammelt. Langt værre forholder det sig, når træet bliver iltet – og så står konservatorerne klar.
Hør lektor Nanna Bjerregaard Pedersen fortælle om, hvordan man har konserveret vores kulturhistoriske genstande.