Den regulerende by
DEN REGULERENDE BY
Projektet tager afsæt i at bebo en baggård i indre København. Det er således en undersøgelse af, hvordan man kan bygge sig ind i et tæt og komplekst arkitektonisk rum ved at regulere eksisterende rammer til nye potentielle byrum. Det er en realitet, at flere mennesker forventes at bo i byerne og at byen vil regulere sig i takt med, at flere mennesker flytter til byen. Den fortætning, som en konsekvens af dette, forpligter os til at tage stilling til, hvordan vi gerne vil bygge til i byen fremover.
Ambitionen for os er at genere mangfoldige byrum og bygningstyper med lokale tilknytninger frem for generiske bygninger og byrum, som kunne ligge hvor som helst. Dette tvinger os til at lede efter og udforske nye potentielle rum ved at have et nyt blik på byens struktur. Et potentiale, som kan præge byen på en særlig måde.
Dette er en generel problematik i byen, som kunne undersøges flere steder, men vi har valgt at slå ned i indre by i København. Indre by er interessant på grund af dens kompleksitet, som opstår i dens mangfoldige lag og sammensatte struktur.
Vores projekt ligger sig i byen med præmissen om fortætningen, som kræver, at man skubber til nogle velkendte afgrænsninger til det eksisterende. Man skal turde at lukke konteksten tæt på og låne nogle afgrænsninger fra stedet og på den måde se nye muligheder i at skabe rum.
Programmerne i vores projekt er mindre boliger, som et svar på præmissen om den tætte by og som skubber til forestillingen om fællesskaber i byens rum. Derudover genhuser vi en eksisterende børnehave.
STEDET
Relationen mellem Store Strandstræde og baggårdene forbindes via to passager, der skaber blikke ind til den skjulte bagside og vækker en nysgerrighed omkring hvad, som findes på den anden side.
Indre by's baggårde er et labyrintisk net, en bagside, der gemmer en indre verden og logik, som rummer en anden oplevelse af byen.
Vores ambitionen er at undersøge, hvordan denne nysgerrighed og anden måde at opleve byen på, kan ved at bebo byens bagside, ombygge nogle af de velkendte relationer mellem privat og offentlig, forside og bagside i en historisk forankret by.
SMÅ BOLIGER
Vi har arbejdet med folden som et motiv, der svarer på vores problematik omkring at bygge sig ind i et snævre og tæt rum, både i en større stuktur i forhold til byen, men også i den indre rumlige struktur. Folden arbejder med at opløse nogle af de velkendte relationer mellem forside og bagside med sin vekslende takt i at være åben og lukket. Dette skaber forskellige blikke til stedet og knytter det nære til det omkringliggende. Helheden opleves via en række fragmenteret blikke af stedet. Foldens takt fremkalder forskellige indre rumligheder i planerne og har forskellige aflæsninger og iscenesættelser af konteksten.
VANDRING
Stedets tæthed og sammensathed tillader ikke at opleve stedet på en måde, hvor man kan overskue det hele på en gang. Det er mere igennem flere den nære oplevelser man får helheden.
Vi har lavet en vandring i vores model, hvor vi går på opdagelse i de rum som opstår imellem vores bygninger og det eksisterende. Vores struktur skal ses som noget, der ligger sig imellem det eksisterende, og skaber en vekselvirkning mellem det enkelte og helheden. Kroppen aktiveres og man bevæger sig igennem strukturen, bevægelsen er styret af strukturen men også af lysten om at opdage, hvad som findes rundt om hjørnet.
Bygningerne står i relation til konteksten både inde og ude. Man bor omkring konteksten - blikkene indefra ses også i relation til konteksten – konteksten er konstant til stede.
POROTHERM BLOKKE
Bygningen er bygget op af porotherm blokke, som vi ser som vor tids mursten. På den måde står blokkene i relation til de eksisterende mursten, som en vibration af stedet. Facaden er pudset op, da porotherm blokkene ikke kan stå uden behandling i Danmarks klima. Indenfor står blokkene rå og skaber en relation til konteksten. Blokkene er lette at formgive og ved dennes plasticitet, forenes måden foldens principper og rumdannelser ved at konstrueres med porotherm blokkene.