

Et hus til de få, der udgør de mange
Projektet her foreslår en bygningskrop, der er en fordobling af sine naboer, men som kan huse fem gange så mange beboere. Huset er en karakter, der kan føjes til diskursen om boformer i byen, og som står med det ene ben i den reelle verden, hvor en kontekst behandles, og det andet ben i en tankeverden, hvor man forvrænger gængse boformer og eksperimenterer med hjemmet som institution.
I takt med at København vokser og afstande på tværs bryder cykelturens skala, oprettes sociale hierarkier. Langsomt forsvinder ideen om den dyre ende af byen og den billige ende af byen - tilbage står kun den dyre by. Afstanden i byen dikterer individets adgang, en adgang der engang var forundt alle, men som nu er blevet eksklusiv. Får at komme ind, må man købe sig adgang.
Dette krav om kapital for at kunne opholde sig i byen definerer en ny minoritet: de kapitalløse. Dette er en historie man ser gentage sig gang på gang i forskellige storbyer. Der er mange forslag på løsninger, men med en markedsmekanisme der driver både lejlighedsarealer og huslejer op ligner ambitionen om flere økonomisk overkommelige boliger sisyfosarbejde.


Denne afgang vil undersøge en boform der placerer ikke kun billige, men også tilgængelige boliger i København. Frem for at udfylde en af de få åndehuller man finder i de mere mættede dele af byen, kigger dette projekt mod de villakvarterer i København, hvor man ikke bor nær så tæt som i de omkringliggende etageejendomme.










Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål


