Husene og Øen

Navn
Sarah Amalie Algren Smith
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2016

 

Lyø

Den lille ø Lyø, ligger som den vestligste ø i Det Sydfynske Øhav. Øen er 6 km2, og har 95 fastboende. Landskabet på øen er smukt og varieret med bløde bakker. Færgen sejler fra Faaborg og betjener ligeledes naboøen Avernakø. Overfartstiden er 45 eller 70 min, alt efter om Lyø ligger først eller sidst på ruten.

 

Fra Jord til Bord
Baggrunden for min opgave, har været et ønske om at genopdage Lyø, for at sikre øens fremtid. Størstedelen af øen er dyrket og opretholdelsen af landbruget på øen, spiller derfor en vigtig rolle i bevarelsen af øens landskabskarakter. Landmændene har dog trange kår og i 2015 afviklede to af øens fire gårde deres malkebesætninger. Dyrene på øen er ligeledes med til at forme oplevelsen af landskabet, og det har været vigtigt for mig at bevare disse.
Jeg har valgt at arbejde med et slagtehus, et spisehus og et røgeri, fordi det har været vigtigt at tilføje produktioner der både gav mening for øen og havde potentiale til skabe lokale arbejdspladser og tiltrække turister. Ligeledes har jeg haft fokus på at arbejde med hele processen fra jord til bord. Valget af nedslag er sket på baggrund af analyse og registrering af husene på øen. 

 

 

 

 

 

Landskab
Landsby
Bygning
Lyø 1:10.000
Husene på øen inddelt i kategorier efter brug
Udvalgte steder med potentiale

 

Slagte- og spisehus
På kanten af landsbyen, som det første møde med Lyø by ved ankomsten fra Havnen, ligger en nedlagt kostald fra 1960’erne. Den ligger tilbagetrukket fra vejen og danner et tomrum i gadeforløbet. Stalden står i blank gul mur af prægede maskintegl, og fremstår slidt. Den bruges af ejeren til opbevaring og sortering af kartofler og diverse andre ting. Staldens langstrakte form afsluttes af to maskinhaller i grøn trapezbeklædning. Stalden transformeres til et slagtehus, mens den store maskinhal omdannes til et spisehus. Den mindre maskinhal fjernes, da den er af meget midlertidig karakter.

Slagte processen er opdelt i uren og ren slagtegang. Den urene slagtegang dækker over dyrets ankomst til slagtehuset samt selve aflivningen, afblødningen og afhudningen, mens den rene slagtegang dækker over resten af slagteprocessen med udskæring og udbening. Hele processen kan følges som besøgende og kødet kan enten købes med hjem i gårdbutikken eller nydes i spisehuset, med udsigt over vandet.

 

 

 

Slagte- og Spisehus, Situationsplan 1:500
Slagte- og Spisehus, Opstalt 1:500
Slagte- og Spisehus, Snit 1:50
Slagte- og Spisehus, Plan 1:50
Slagte- og Spisehus, Opstalt 1:50
Slagte- og Spisehus, Portdetalje 1:10
Slagte- og Spisehus, Portdetalje 1:10
Slagte- og Spisehus, Portdetalje 1:10
Slagte- og Spisehus, Spisehuset
Slagte- og Spisehus, Slagtehuset
Slagte- og Spisehus, Spisehuset

 

Røgeri
Ud over slagte- og spisehuset har jeg arbejdet med øens Mølle. Her etableres endnu en produktion, et røgeri, hvor kødet fra slagtehuset kan videre modnes og røges. Da Møllen i 1990’erne blev ombygget til et sommerhus, blev der bygget en skorsten der skar sig igennem Møllehjulene og låste for hattens rotation. Møllen er for langt fra sin oprindelige produktionsstatus, til nogensinde at blive mølle igen, uden at det ville være alt for bekosteligt. Men ved at bruge den eksisterende skorsten, kan den i stedet få et nyt produktionsliv, som røgeri og modningsrum. 

Røgeri, Situationsplan 1:500
Røgeri, Snit og opstalt 1:500
Røgeri, Plan 1:50
Røgeri, Opstalt 1:50
Røgeri, Snit 1:50
Røgeri, Ovndetalje 1:10
Røgeri, Ovn- og modningsrum