Hvor Er Mine Golfsko?

Navn
Tim Broe Spangsberg
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Design
Institut
Visuelt Design
Program
Production Design
År
2016

 

Det virkelige liv findes i tilværelsens uvirkelige mylder af absurde, groteske situationer.

Som mit afgangsprojekt i Production Design fra Kunstakademiets Designskole, har jeg valgt, at lave et koncept til et fortællende installationsværk bestående af et animeret, interaktivt, tableau i form af et triptykon, i et rum.

Triptykonet er et billede, delt i tre: En kvadratisk midte, med to rektangulære låger, der kan lukkes ind foran midten. Jeg blev inspireret til at anvende formatet, af at se Hieronymus Boschs maleri ”Lysternes Have”. Men imens de tre dele i Boschs udgave repræsenterer hhv. Edens have, Jorden, og Helvede, vil jeg arbejde ud fra en mere personlig udgave af denne tredeling, hvor hver af de tre dele vil være fyldt med et surrealistisk, absurd og grotesk mylder af situationer, baseret på situationer, anekdoter og historier fra en række bøger, digte, myter, film og mit eget liv.

 

Faktisk fortæller de tre paneler en livshistorie, og er delt op i hhv. barndom, voksenliv og alderdom.