Byen Fisketorvet II

Idéoplægget Byen Fisketorvet (1991) var ‘bykongen’ overborgmester Kramers første spadestik til ‘Københavnermodellen’, hvor alle kraner blev sat ind for at redde byens skræntende økonomi. Et mini-Manhattan på Havneholmen skulle bringe byen til vandet.

Da Fisketorvet slog svingdøren op, var det i stedet som suburbant mall. Siden er byen vokset op omkring; metro, cykelbro og busstation har gjort stedet til et vigtigt knudepunkt. Centeret er gentagne gange ombygget i sin korte levetid og dets ejer har på trods af tiltagende butiksdød og store underskud, vedholdende holdt fast i 10 år gamle planer om at udvide med grundsalg i centerets periferi.

Byen Fisketorvet II er en undersøgelse af en anden vej.

Med inspiration fra megastrukturer som Kowloon Walled City (Hong Kong) og Coviale (Rom), der udefra er blevet kategoriseret som ‘dystopier’, men som rummer en høj grad af foranderlighed og deltagelse, undersøges, hvordan centeret kan transformeres fra at være et afskærmet, solitært junkspace – et entydigt kommercielt ikke-sted – til at indgå i byen som multifunktionel bydel.

Projektet foreslår en strategi i tre dele, der søger at bidrage til kommuneplanens mål om flere boliger gennem omfordeling af areal og en nyfortolkning af developerens risikominimerende standardiseringslogik. I stedet åbnes der for variation, deltagelse og gradvis transformation. Samtidig giver strategien rum for, at boligen bliver demokratisk igen: Som hjem og fleksibel base gennem livets faser og konstellationer.

I første del etableres strukturen ved at ejeren, en multinational kapitalfond, og kommunen indgår et joint venture. Gennem salg af ‘byggefelter’ i strukturen og frasalg af demonterede dækelementer udvikles en ny bydel med boliger og blandede funktioner.

Transformationen planlægges ‘oppefra’: Centeret åbnes op for daglys med et net af grønne gårdrum i forskellige størrelser, der skaber plateauer i strukturen. Facaden løfter skørtet: Det indre liv trækkes ud og omgivelserne ind. Tre gadeforløb forbinder i længderetningen og tre byrum, pladsen, atriet og søjlehallen, binder gaderne sammen på tværs. Vandet trækkes ind under centeret med intentionen om at genforbinde stedet til havnen.

Projektets første del – og dermed developerens rolle – stopper, når byplanen er lagt, og byggefelterne er leveret med dagslys, adgangsforhold og installationskerner.

I anden del bebos strukturen ved at byggefællesskaber overtager de enkelte ‘byggefelter’. Strukturen forstås som et statisk reolsystem, hvori et mere dynamisk infill, isolerede bokse, kan bebos. Byggefelterne er organiseret efter Robin Dunbars tal for vores kognitive kapacitet for sociale relationer. Fra det mest private til det mest offentlige: 5 (byggefelt), 15 (ankomstbalkon), 50 (fælleshus), 150 (klynge), 500  (nabolag).
 

Intentionen har været at udvikle et robust infill-princip, der kan tilpasses beboernes behov, og som afprøves i tre kollektive varianter af rækkehuset, lejligheden og værkstedsboligen. Hvert ‘byggefelt’ har en central udskæring i dækelementerne, der giver mulighed for enten en vinterhave, etageforbindelse eller ovenlys i boligen.

I tredje del undersøges, hvordan det tektoniske kan forene det kommercielle og demokratiske gennem remontering af bygningsdele samt en skarp sondring mellem struktur og infill inspireret af N. J. Habrakens 'Open Building System' og F. Duffy/S. Brands 'Shearing Layers of Change'.

Stål og hulplader fra demonterede billboards bruges til afstivning og som værn, hvor gårdrummene kommer til. Flugtvejstrapper ‘foldes ud’ og bruges til nye forbindelser. De dækelementer, der går itu eller ikke kan afsættes, anvendes som overliggere, sålbænke i udskæringerne eller som pergola langs den eksisterende facade.

Centerets eksisterende varelager anvendes som materialebank, hvor byggefællesskaberne kan hente alt fra marmorfliser til baglokalevinduer og sort look-a-like glas, de kan bruge til facade på de isolerede bokse, der så til gengæld kan udføres i biogene materialer.

Projektet peger dermed på, hvordan shoppingcenterets struktur kan blive ramme for en åben og deltagelsesbaseret byudvikling.