Byen Midtimellem
Projektet tager afsæt i en omdannelse af Trekantsgrunden på Nørrebro; et historisk industriområde fra 1930’erne, som Erhvervsministeriet ønsker at indlemme i Innovation District Copenhagen. Projektet undersøger, hvordan stedet kan imødekomme nye behov med respekt for den eksisterende bygningsmasse. Samtidig åbnes området for at invitere lokalmiljøet ind og skabe en tættere, mere sammenhængende by.
På grænsen mellem Nørrebro og Østerbro ligger Trekantsgrunden, et industriområde fra 1930’erne.
Mens de omkringliggende industriområder er blevet erstattet af bolig- og erhvervsbyggeri, består Trekantsgrunden fortsat af 11 intakte industriejendomme og er et stadigt svindende billede af Københavns industrihistorie.
Efter en hjemfaldsaftale mellem staten og Københavns Kommune er ejerskabet gradvist overgået til staten. Bygningerne har siden været udlejet til huset en række mindre virksomheder og lokale aktiviteter, som har givet området et særligt liv.
I 2025 offentliggjorde staten planer om at udvide life science-miljøet omkring Københavns Universitets Nørre Campus med nye forsknings- og udviklingsfaciliteter på Trekantsgrunden. Projektet undersøger derfor, hvordan Trekantsgrunden kan imødekomme behovet for udvikling samtidig med at den særlige karakter og de lokale aktører bevares.
Projektet foreslår en helhedsplan for Trekantsgrundens udvikling, hvor størstedelen af den eksisterende bebyggelse bevares, mens enkelte bygninger i særlig dårlig stand nedrives for at give plads til ny fortætning.
De nye tilføjelser er markeret med blå streg, mens udadvendte funktioner er fremhævet med skraverede gulvflader.
I dag er Trekantsgrundens matrikler afgrænset af høje mure mod gade og skel, og hver grund har sin egen karakter. Dette videreføres i helhedsplanen, hvor de mindre gårdrum bevares, murene punkteres for at skabe nye forbindelser og møder på tværs, og de nye bygninger gendigter den eksisterende industribebyggelse.
Undtagelsen ses i helhedsplanens nord-sydgående hovedakse, hvor et større sammenhængende gårdrum åbnes og aktiveres med boliger samt udadvendte og kulturskabende aktører.
I dag fremstår Trekantsgrundens opstalter mod de tre omkringliggende gade med meget varierende udtryk og bygningshøjder. Dette vurderes som en stor kvalitet, hvorfor der tilføje flere individuelle voluminer med hvert sit udtryk. De nye tilføjelser er fremhævet med en blå streg.
Visualiseringerne viser nogle af Trekantsgrundens gårdrum, hvor der bygges nyt i eksisterende spor og i højden med lette konstruktioner. Her ses det også at Trekantsgrundens smalle passager og porte videreføres da de skaber varierende rumforløb og oplevelser på tværs af grunden.
Hvert gårdrum aktiveres af både offentlige funktioner som bageri, træningscenter, mikrobryggeri og forskellige værksteder samt mere indadvendte forsknings- og udviklingsmiljøer. Udvalgte steder suppleres med delte funktioner som spisesteder og auditorier, der fungerer som mødesteder og formidlingspunkter mellem forskere og lokalmiljø.
Mod Trekantsgrundens udadvendte hovedakse genetableres et træningscenter i det tidligere træskæreri. Den oprindelige shedtagshal forkortes, og der tilføjes en ny fireetagers kontorbygning.
Dette medvirker at forpladsen mod Sigurdsgade omdannes til et aktivt byrum med mulighed for ophold for både træningscentrets og kontorhusets brugere. Langs bygningen åbnes en smøge med direkte forbindelse til det bagvedliggende, centrale gårdrum.
Her bevares de eksisterende træer, og der etableres en fælles have som grønt samlingspunkt for området.
Helhedsplanen udfoldes i en række snit gennem Trekantsgrundens bebyggelser. Her repræsenterer den sorte streg de eksisterende forhold, og den blå streg viser projektets tilføjelser.
Af snittene ses det, hvordan nogle bygninger blot istandsættes, andre for tilføjet etager i højden og nogle fremstår som nybyggede tilføjelser. Et eksempel fra snittet gennem Smediegården viser den oprindelige smedje på hjørnet af Sigurdsgade og Titangade, der udvides med to lette etager, svarende til hvad den eksisterende halvandenstensmur kan bære uden forstærkninger.
Den oprindelige søjlerække og tagkonstruktion løftes til 2. etage, mens nye søjlerækker etableres nedenunder. En del af den oprindelige skurbebyggelse bevares og forsynes med et nyt tag, der skaber overdækkede arbejdsarealer til snedkerværkstedet. Brandmuren mod den bagvedliggende matrikel perforeres med forbindelser til den nye laboratoriebygning. Her samles stedets laboratoriefaciliteter i et fælles inkubatormiljø, der understøtter møder og samarbejder mellem forskere og start-up-virksomheder.
Arbejdet med organiseringen og kompositionen af projektets tilføjelser har særligt fundet sted i modellen i 1:200.
Her er de eksisterende forhold repræsenteret med den brune pap, og projektets nye tilføjelser vises med det lyse pap. Få steder ses en lys facade med et mørkt indre. Her foreslås en renovering og efterisolering af facaden.
Elementer som biler, piknikborde og udvendige trapper er repræsenteret i hvidt 3D-print for at tydeliggøre skala og funktioner.
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål