Cementvarefabrikken Sælvig

Cementvarefabrikken Sælvig har ligget ud til Sælvigbugten i over 100 år.Fabrikken blev opført af lokale landmænd for at producere cementholdige varer, som mursten og fliser.
Produktionen var i gang i over 100 år, indtil fabrikken lukkede i 2023, og både bygning og grund blev solgt til iværksættere, hvis plan er at rive bygningen ned og opføre et nyt spahotel på grunden.

Gennem to ugers feltarbejde på Samsø i januar 2025 målte jeg bygningen op og foretog bygningsarkæologiske undersøgelser samt andre registreringer. På denne måde blev der skabt et grundlag for projektet og videre arbejder med bygningen. Det gav også en større forståelse for bygningens historie og særegne kvaliteter.

Cementvarefabrikken fremstår på samme tid meget varieret og alligevel som et samlet produktionsanlæg.
De forskellige tidsligheder, om- og tilbygninger fremstår tydelige og er let aflæselige i det samlede småindustrielle kompleks. Flere steder findes der ældre bygningsdetaljer og bygningsarkæologiske spor, som murede stik og brændte halvstaffuger. De nyere dele er muret op i leca-blokke med mere moderne spærkonstruktioner, beklædt med bølgeplader som tag. Flere steder er de nyere bygningsdele bygget delvist oven på ældre mure, hvilket vidner om en pragmatisk byggeskik og et kontinuerligt udviklende anlæg.

Som et klassisk eksempel på det første industrielle opsving i Danmark står Cementvarefabrikken, efter sin lukning, tilbage fuld af spor og historier efter den 100-årige produktion.

Samsø ligger i Kattegat, midt i Danmark. Langs øens vestkyst finder man Sælvigbugten, der er en syv kilometer lang bugt midt på øen. Langs bugten løber Havvejen, der er den centrale landevej, der forbinder det nordlige og sydlige Samsø. Kysten er karakteriseret ved den lave kystbeplantning, og mange steder finder man klynger af grantræer, der skaber læ for spredte huse. Det er i denne kontekst, Cementvarefabrikken befinder sig.

Programmet landevejskro er indpasset i bygningen ud fra den indledende analyse og værdisætning, der havde til formål at identificere og tydeliggøre, hvilke dele af bygningen der indeholdt særlige kvaliteter. Ligeledes var ønsket om at respektere bygningens placering i en kystbeskyttelseszone et vigtigt udgangspunkt, og alle tilføjelser og ændringer blev derfor holdt inden for de eksisterende mure.

De ældre, lavere og mørkere dele er blevet transformeret til henholdsvis servicefløj med køkken, personalerum og ubemandet gårdbutik, og overnatningsfløj med plads til i alt 10 overnattende gæster. De nyere lagerhaller er transformeret til kro ud fra den højt værdisatte særlige stemning og de rumlige oplevelser, der er i disse. Analyse og værdisætningen er her blevet brugt, ud over dens 'normale' fokusområder, til at identificere særlige stemninger i det varierede bygningsanlæg og har derfor været bestemmende for transformationen af den gamle cementvarefabrik.

I arbejdet med bygningens facader har det været vigtigt at beholde og styrke udtrykket om den lange, lave bygning langs kysten. Bygningen udadtil får lov at fremstå stort set, som den gør i dag, med al den patina og slid, 100 år tæt ved Samsøs vestkyst har ført med sig. De 40 år gamle plastvinduer, der i mange tilfælde er ødelagte, er blevet skiftet med trævinduer, der er passet ind efter de eksisterende vindueshuller og i nogle tilfælde gjort større for at give mere udsigt ud over Sælvigbugten.

Tilføjede elementer i bygningen er i de fleste tilfælde udført i træ, for både at bruge et materiale, der er let at adskille fra den eksisterende bygning, og som en blødere kontrast til de grovere materialer, man finder i bygningen på nuværende tidspunkt. Under to kilometer fra huset ligger der et lokalt savværk, der forhandler dansk lærketræ. Alle tilføjede elementer, såsom vinduer, døre, møbler og nye indre vægge, er derfor tegnet ud fra det lokale savværks standarddimensioner.