Center for Genbrug i Byggeriet

Navn

Tobias Gramhald-Nørland

Uddannelsesgrad

Kandidat

Fagfelt

Arkitektur

Institut

Arkitektur og Teknologi

Program

Bosætning, Økologi og Tektonik

År

2025

Projektet er et center for formidling og bearbejdning af genbrugsmaterialer i byggeriet, som skaber et fysisk sted for læring og rådgivning med fokus på direkte genbrug og ny æstetik i arkitektur. Projektet bidrager ved at synliggøre værdien i eksisterende materialer og fremme ansvarligt byggeri. Målet er at udfordrer branchens vaner og skaber en platform for praksisnær læring i direkte genbrug.

Problemstilling
I Danmark står byggebranchen for omkring 40 % af den samlede affaldsmængde – heraf alene 2 millioner tons betonaffald årligt. Langt det meste af dette affald bliver i dag “genanvendt” til veje og pladser, men med en minimal klimagevinst. Til gengæld rummer direkte genbrug af materialer – særligt betonelementer – et enormt potentiale med op til 95 % CO2-besparelse sammenlignet med ny betonproduktion.

Problemformulering
Hvordan kan vi i fællesskab udvikle en ny byggeskik, der bygger på det, vi allerede har – og som samtidig skaber arkitektonisk kvalitet og nye fællesskaber?

Målet er at skabe et læringssted, som er bygget af de samme byggemetoder som stedet gerne vil inspirere og oplyse omkring. Et center for formidling og bearbejdning af genbrugsmaterialer i byggeriet, som skaber et fysisk sted for læring og rådgivning med fokus på direkte genbrug og en ny æstetik i arkitektur.

RUMPROGRAMMER

Projektets primære program er derfor en efteruddannelse for erhvervs studerende, med et tilknyttet kontorfællesskab. De 2 programmer skal være tæt forbundet og lære af hinanden, hvor lejerne af kontorfællesskabet kan blive inspireret af eksperimenterende og nye byggemetoder og eleverne kan udnytte firmaernes erfaring. Stedet skal huse et stort værksted og derudover en café for at have et sted i projektet for uformelle møder blandt brugerne af stedet, og skaber samtaler omkring det der formidles ud fra det der udstilles på stedet

MUSICON, ROSKILDE

Afmærkning af Roskilde bygrænse & Musicon

Musicon lægger sig lidt syd for Roskilde bymidte og lige nord for Dyrskuepladsen, hvor der hvert år bliver afholdt Roskilde Festival. Musicon ligger derfor mellem den permanente og den midlertidige by.

Musicon er et klart afgrænset felt i Roskilde by, da det udspringer fra en gammel betonfabrik. Roskilde har set det som en mulighed for at afprøve en alternativ byudviklingsstrategi. Musicon inspireres i høj grad af Christianias tilgang til personligt prægede byrum og udgør et forsøg på at skabe et diverst og eksperimenterende byområde, hvor brugerne aktivt former stedets udtryk og liv.

Industrihistorien i området har efterladt det her store betonhaller, som et levn fra dens fortid, som efterfølgende er indtaget til nye formål, ofte kulturelle og fællesskabsorienterede formål. De her meget tunge og permanente bygninger fra Unicon rammer og smelter sammen med de nyere, mere fleksible og midlertidige strukturer, hvor typologierne fra de 2 verdener mødes og smelter sammen, som man ser meget i bydelen.

Det sidste udviklingsområde i Musicon er Hal 12-kvarteret. Den fremtidige lokalplan for kvarteret skriver at “Generelt for hal 12 kvarteret er målet at de forskellige funktioner skaber liv og aktiviteter på alle tidspunkter af døgnet og hvor levende byrum skaber fællesskab og sammenhængskraft i området. Kvarteret skal udvikles til et levende og blandet bykvarter med industrihistorie, iværksætterånd og håndværk som identitetsskabende parametre og eksperimenterer med brugen af både nytænkende og bæredygtige materialevalg.”

Stedet skal ligge sig ind og forstærke de programmer der i forvejen er i området og de nye programmer der kommer. Det skal være et samlingssted og et ”hæng ud sted” for både kvarteret, de nærliggende uddannelsessteder og Musicons beboere og hvor selvbyggerne og de håndværksstuderende kan komme og få vejledning og rådgivning. Projektet skal være med til at starte en kultur for værkstedsdeling, som skal huse et betonværksted for området og de omkringliggende uddannelsesinstitutioner så der dannes en kultur for at man deles om de forskellige materialespecifikke værksteder der er i området, ligesom man i Betonfabrikkens tid havde forskellige haller til specifikke formål til en samlet produktion.

KONTEKSTBILLEDER

16 billeder

Eftersom at stedet skal bygges af de samme byggemetoder som stedet gerne vil inspirere og oplyse omkring skal projektet bygges op af direkte genbrugte materialer. Udgangspunktet til bygningen kommer fra et materialekatalog der er inddelt i 3 forskellige områder. Lokale materialer, Nationale materialer og Kontekstnære materialer.

MATERIALEKATALOG

De Lokale materialer består af de elementer der er tilrådighed på sitet og fra de materialer der skal ribbes fra den nuværende struktur af Hal 11.

De nationale materialer kommer fra direkte genbrugte betonelementer fra nedrivninger af betonbygninger i Danmark. I takt med at den nye lov om selektiv nedrivning træder i kraft her til sommer skaber det også incitament for at udnytte de genbrugsdygtige materialer der kommer ud fra det og vise hvilke potentiale de har for opførsel af nye bygninger.

De kontekstnære materialer kommer fra de store mængder affald der kommer hvert år fra den årlige Roskilde Festival, hvor der blandt andet bliver efterladt store mængder telte, pavillioner og meget andet.

Der er ud fra disse kategorier kortlagt materialerne. Ud fra de lokale materialer har jeg kortlagt, hvor meget der er af hvert element, dimensionerne, hvilken stand de var i og potentialerne i dem. Det samme med de nationale materialer hvor det er en kortlægning over de mest almindelige betonelementer man ser i dansk byggeri, deres dimensioner, deres hyppighed og deres genbrugelighed efter nedrivning, samt deres potentialer i en ny bygning. Og det samme med de største affaldsmængder af materialer på Roskilde Festival, som er kortlagt efter mængde, og om de kan direkte genbruges eller om de først skal bearbejdes til genanvendelse.

Ud fra materialekataloget og områdets typologier og kultur, vil jeg gerne skabe et sted der snakker sammen med begge af de 2 typologier der findes på stedet og skabe nogle rum der også bruger midlertidighed og eksperimentering i læringsprocessen.

De her mere fleksible rum skal gøre det muligt for funktionerne og programmerne at adaptere efter det behov der er i de forskellige perioder og årstider. Både i forhold til forskellige forløb de studerende går igennem, men også i forhold til bestemte begivenheder i området og generelt brugen af stedet fra beboerne af musicon og kontorfællesskabet.

ÅRSDIAGRAMMER

Årsdiagrammer, hvor man kan se aktivitetsniveauet fra de forskellige brugere på de forskellige rumprogrammer. På den måde kan projektets forskellige programmer deles ud i forskellige grader af midlertidighed i forhold til hvor det giver bedst mening.

Kontorfællesskab & Teorilokaler

Værksted & Udstilling

Materialedepot & Administration

Café & Opholdsrum

TYPOLOGI

Bygningens råhus tillægger sig typologien fra de eksisterende bygninger fra Unicon, hvilket giver hovedstrukturen en rytme fra betonsøjlernes gridsystem.

En kernestruktur opdeler bygningen i 2 hovedfunktioner: et værksted og et multirum med en tilhørende Café.

Fleksible funktioner kan udvide og trække sig sammen inde i bygningen og tilpasse sig behovet for brugen af disse rum. De kan dermed også fremme synergierne i kvarterets kreative fællesskab, som også kan indtage rummet. Med både små og store opholdsrum, små og store forbindelser mellem programmerne, hentydes der til den mere udforskende tilgang som der er i resten af Musicon.

Der vil derfor være en haltypologi som hovedstruktur med fragmenteret volumener som indvendige strukturer.

Plan stue 1 : 100

Plan 1. etage 1 : 100

Snit 1 : 100

3 billeder

Opstalterne viser den materialitet der kommer i Den bærende konstruktion består som sagt af betonsøjler med betonbjælker, der spænder på tværs og ribbedækplader (altså TT-elementer) som holder sammen på taget. Taget er af henholdsvis eternit sinusplader, Alu trapezplader og trælægter fra Hal 11. I projektet er der en isoleret facade, som tidligere nævnt er med genbrugte sandwichelementer, hvor den uisolerede facade er med genbrugte TT-elementer. Facaden kombinere de genbrugte betonelementer fra nedrivninger med de lokale materialer fra Hal 11. Hvordan TT-elementer og betonsøjler møder trælægter, trapezplader og sinusplader, samt hvordan betonelementer i materialedepotet bliver en del af facaden. Skydedørene er af glasklare sinusplader fra Hal 11 der selv når de er lukket giver et indblik i hvad der foregår på indersiden og på den måde altid også udstiller og giver et indblik i bearbejdningen af materialerne.

Opstalter 1 : 100

Facadeudsnit (Isoleret / Uisoleret)

Eksploderet Aksonometrisk Tegning

En oversigt over de materialer der er brugt i projektet, hvilken materialebank de er taget fra, hvor meget jeg har brugt af det og hvor stor en del af det materiale der var tilrådighed jeg har brugt.

Man kan i forlængelse af hele det her projekt diskutere om man overhovedet skal bruge beton, selvom det er direkte genbrugt, fremfor at bruge biogene materialer og om man ikke generelt skulle indfører bygge og nedrivningsstop. Men realiteten er bare en anden og derfor må man også komme med nogle løsninger som både er realistiske overfor bygherrer, økonomisk, men som også er bæredygtigt forsvarligt.

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål