ET KUNSTIGT ÅNDEDRÆT
Projektet undersøger, hvordan et iltsvindsramt fjordlandskab kan gentænkes som et samspil mellem menneske, natur og teknologi. Projektet er inspireret af tænkere som Donna Haraway, Bruno Latour og Søren Riis-Hauberg, der alle udfordrer forestillingen om en skarp adskillelse mellem natur og kultur. I stedet forstås landskabet som et sammenfiltret netværk af biologiske, teknologiske og menneskelige processer. Med afsæt i begreber som sammenblanding, tvetydighed og en ny økologisk sensibilitet undersøger projektet, hvordan arkitektur kan gøre klimakrisens komplekse sammenhænge sanselige og erfarelige.
Projektet søger ikke at fremstille naturgenopretning som en enkel vej tilbage til en oprindelig tilstand. Tværtimod undersøges et landskab, hvor håb og bekymring, utopi og dystopi eksisterer side om side. Formålet med projektet er, at undersøge hvordan et teknisk anlæg, i form af en iltsvindspumpe med tilhørende bygninger, ikke alene kan være en teknisk løsning, der kan mindske iltsvind, men også kan skabe større rumlig og sanselig forståelse for de økologiske sammenhænge, vi er en del af.
sociale, biologiske, symbolske, geologiske, kulturelle. Trådene, der væver verden. Et landskab kan tage mange former"
Iltsvind er ikke et isoleret naturfænomen, men et resultat af komplekse sammenhænge mellem landbrug, dræningssystemer, klimaforandringer og vandmiljø. Det opstår på tværs af skalaer – fra de biologiske processer i vandet til de infrastrukturer, der leder næringsstoffer gennem landskabet, og videre til de globale klimaforandringer, der påvirker havets temperatur og iltindhold.
Store dele af de danske farvande er i dag ramt af iltsvind. De sorte områder på kortet markerer steder, hvor økosystemerne er kollapset, og hvor der er sket omfattende tab af fisk, bunddyr og planter. Et af de hårdest ramte områder er Limfjorden i Nordjylland.
Fjordlandskabet Lovns Bredning
Projektet er placeret ved Lovns Bredning i Limfjorden. Fjordens begrænsede vandudskiftning kombineret med en høj tilførsel af næringsstoffer fra det omkringliggende opland medfører tilbagevendende iltsvind. Landskabet er karakteriseret ved en relativt hård overgang mellem land og vand, hvor dyrkede marker flere steder strækker sig helt ned til fjorden.
Projektet tager afsæt i et planlagt klimalavbundsprojekt i den nordøstlige del af Lovns Bredning, hvor tidligere dyrkede arealer tilbageføres til vådområde. Naturgenopretningen forstås ikke som en afsluttet tilstand, men som begyndelsen på en ny landskabelig fortælling, som projektet bygger videre på gennem introduktionen af tre nye arkitektoniske elementer: en iltsvindspumpe, en målestation og et udsigtstårn
De tre elementer
Projektets tre elementer placerer sig i forskellige dele af landskabet og relaterer sig til forskellige landskabelige motiver. Pumpen er placeret ude i fjorden og knytter sig til horisontens udstrækning og har en nedadgående vertikalitet. Målestationen arbejder med kanten; overgangen mellem land og vand. Tårnet placerer sig på et højere punkt i landskabet og orienterer sig mod himlen gennem en opadgående vertikalitet. Samlet skal de fungere som en række instrumenter, der både griber ind i landskabet og gør det muligt at aflæse og erfare de processer, der udspiller sig i og omkring fjorden.
I de tidlige skitser blev motivet undersøgt gennem en ren cirkulær form. Den geometriske præcision understregede konstruktionens tekniske karakter og skabte en tydelig kontrast til det organiske landskab omkring den. Senere udviklede formen sig gennem undersøgelser af samlinger, plader og konstruktionelle principper.
Målestation
Målestationen er placeret ved et eksisterende åudløb i overgangen mellem land og vand. Her fungerer den både som arbejdsplads, teknisk anlæg og offentligt rum. Anlægget rummer den teknik, der forsyner iltsvindspumpen med energi, samtidig med at det registrerer og formidler data om fjordens tilstand.
Målestationen er tænkt som et åbent instrument i landskabet, hvor kabler, installationer og energiforsyning ikke skjules, men indgår som synlige elementer i fortællingen om vores afhængighed af tekniske systemer. Ved land ligger strukturens mest fortættede del med teknikrum, værksted og mindre arbejdsfaciliteter. Herfra strækker strukturen sig ud i fjorden og overgår gradvist til flydebroer, som kan tilpasse sig skiftende vandstande og fremtidige havstigninger.
Udgangspunktet for strukturen har været den eksisterende tange, som strækker sig ud mod fjorden. Strukturen viderefører denne bevægelse og orienterer både kroppen og blikket mod vandet. Inspireret af pælestrukturer langs kyster og havne arbejder anlægget med en gradvis overgang fra fortætning til opløsning. Ved land er strukturen mest kompakt og rummer de tekniske funktioner. Herfra bliver den gradvist lettere, mere åben og mere porøs mod fjorden.
Tårn
For at forbinde pumpen og målestationen med den større landskabelige sammenhæng, er der placeret et udsigtstårn på et højere punkt i landskabet. Det er et offentligt tilgængeligt element og et vertikalt orienteringspunkt i landskabet. Hvor pumpen bevæger sig ned i dybet under den flade der afgrænser vores visuelle verden løfter tårnet sig op og giver overblik og kan vise nye sammenhænge man ikke nødvendigvis kan overskue når man er i ”øjenhøjde” med dem.
Tårnet er udviklet med en trekantet grundplan, hvor de tre hjørner orienterer sig mod forskellige dele af området. Konstruktionen åbner sig gradvist mod omgivelserne og skaber forskellige udsnit af landskabet på vej op gennem tårnet. Først på toppen samles de forskellige kig til et samlet overblik over landskabet
Områdetegningen undersøger landskabet mellem målestationen og tårnet.
Tegningen registrerer områdets naturtyper, terræn, vandforhold og fremtidige transformationer. Landskabet bevæger sig fra strandenge langs fjorden over fugtige ferskenge og videre op mod de tørre arealer på skræntens top. Tegningen fungerer både som dokumentation og projektion; den beskriver landskabet, som det fremstår i dag, samtidig med at den visualiserer de landskabelige forandringer, som klimalavbundsprojektet og fremtidige vandstandsstigninger forventes at medføre.
Program
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål