A
ET KUNSTIGT ÅNDEDRÆT
Navn
Elspa Susanna Liengård
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Kultur
Program
Kunst og Arkitektur
År
2026
Udmærkelser
VOLA
Projektet undersøger, hvordan et iltsvindsramt fjordlandskab kan gentænkes som et samspil mellem menneske, natur og teknologi. Projektet er inspireret af tænkere som Donna Haraway, Bruno Latour og Søren Riis-Hauberg, der alle udfordrer forestillingen om en skarp adskillelse mellem natur og kultur. I stedet forstås landskabet som et sammenfiltret netværk af biologiske, teknologiske og menneskelige processer. Med afsæt i begreber som sammenblanding, tvetydighed og en ny økologisk sensibilitet undersøger projektet, hvordan arkitektur kan gøre klimakrisens komplekse sammenhænge sanselige og erfarelige.
Projektet søger ikke at fremstille naturgenopretning som en enkel vej tilbage til en oprindelig tilstand. Tværtimod undersøges et landskab, hvor håb og bekymring, utopi og dystopi eksisterer side om side. Formålet med projektet er, at undersøge hvordan et teknisk anlæg, i form af en iltsvindspumpe med tilhørende bygninger, ikke alene kan være en teknisk løsning, der kan mindske iltsvind, men også kan skabe større rumlig og sanselig forståelse for de økologiske sammenhænge, vi er en del af.
"Landskab er som begreb omstridt og mere end tvetydigt. Det er flertydigt. Sammensat af mange kræfter. Politiske,
sociale, biologiske, symbolske, geologiske, kulturelle. Trådene, der væver verden. Et landskab kan tage mange former"
sociale, biologiske, symbolske, geologiske, kulturelle. Trådene, der væver verden. Et landskab kan tage mange former"
i Almanak - En bevægelse gennem årets landskaber (2023)
Iltsvind er ikke et isoleret naturfænomen, men et resultat af komplekse sammenhænge mellem landbrug, dræningssystemer, klimaforandringer og vandmiljø. Det opstår på tværs af skalaer – fra de biologiske processer i vandet til de infrastrukturer, der leder næringsstoffer gennem landskabet, og videre til de globale klimaforandringer, der påvirker havets temperatur og iltindhold.
Store dele af de danske farvande er i dag ramt af iltsvind. De sorte områder på kortet markerer steder, hvor økosystemerne er kollapset, og hvor der er sket omfattende tab af fisk, bunddyr og planter. Et af de hårdest ramte områder er Limfjorden i Nordjylland.
Iltsvindsramte områder i Danmark
Iltsvind i Limfjorden
Fjordlandskabet Lovns Bredning
Projektet er placeret ved Lovns Bredning i Limfjorden. Fjordens begrænsede vandudskiftning kombineret med en høj tilførsel af næringsstoffer fra det omkringliggende opland medfører tilbagevendende iltsvind. Landskabet er karakteriseret ved en relativt hård overgang mellem land og vand, hvor dyrkede marker flere steder strækker sig helt ned til fjorden.
Projektet tager afsæt i et planlagt klimalavbundsprojekt i den nordøstlige del af Lovns Bredning, hvor tidligere dyrkede arealer tilbageføres til vådområde. Naturgenopretningen forstås ikke som en afsluttet tilstand, men som begyndelsen på en ny landskabelig fortælling, som projektet bygger videre på gennem introduktionen af tre nye arkitektoniske elementer: en iltsvindspumpe, en målestation og et udsigtstårn
Tegning: Lovns Bredning 1:7000
Udsnit af projektområde 1:7000
Situationsmodellen tydeliggør hvordan landskabet opleves som en flade, hvor grænsen mellem land og vand til tider synes opløst. Det lave område omkranses af stejle skrænter, mens en å skærer sig gennem landskabet. I modellen er de eksisterende dræningssystemer fremhævet som linjer i landskabet. Selvom de på sigt forventes at forsvinde som følge af klimalavbundsprojektet, er de afgørende for forståelsen af stedets historie.
De tre elementer
Projektets tre elementer placerer sig i forskellige dele af landskabet og relaterer sig til forskellige landskabelige motiver. Pumpen er placeret ude i fjorden og knytter sig til horisontens udstrækning og har en nedadgående vertikalitet. Målestationen arbejder med kanten; overgangen mellem land og vand. Tårnet placerer sig på et højere punkt i landskabet og orienterer sig mod himlen gennem en opadgående vertikalitet. Samlet skal de fungere som en række instrumenter, der både griber ind i landskabet og gør det muligt at aflæse og erfare de processer, der udspiller sig i og omkring fjorden.
Landskabssnit med de tre elementer 1:1000
Pumpen
På den ene side er pumpen en teknisk løsning på fjordens iltmangel; den placeres direkte i vandet, hvor den kunstigt tilfører ilt til de ilttomme bundzoner og dermed kan være med til at forbedre livsbetingelserne under overfladen. På den anden side er den også et synligt tegn på et kollapset økosystem, der skal holdes kunstigt i live. Tanken er, at der etableres flere pumper rundt i hele Lovns Bredning for at forbedre iltforholdene i fjorden. Projektet fokuserer på én af dem.
Mens pumpens tekniske funktion i høj grad er givet, har projektets fokus været udformningen af et overflademodul, som gør den til et synligt landskabselement. Udgangspunktet var motivet om tragten og sien. Omkring pumpe-enheden etableres en flydende konstruktion, formet som en kunstig ø. Konstruktionen er udformet som en svagt hældende, perforeret flade. Vand trænger op gennem perforeringerne og danner et lavt vandspejl på overfladen. På grund af fladens hældning bevæger vandet sig gradvist ind mod midten, hvor pumpens blandingsmodul er placeret. Her blandes og iltes det iltfattige bundvand med iltrigt overfladevand, inden det pumpes tilbage til bundzonen. Et vigtigt aspekt ved projektet er, at øen ikke er statisk. Fordi den flyder på vandet, vil den konstant bevæge sig med havets bølger, strømme og vindpåvirkninger. Den vil vibrere og forskyde sig i små bevægelser, som gør den til et dynamisk objekt.
Over tid vil alger, muslinger, vind og vand gradvist sætte deres spor på anlægget og ændre dets udtryk. Øen vil dermed udvikle sig til et element, hvor grænsen mellem maskine og organisme sløres. Dette afspejles også i plantegningen, hvor fokus ikke alene er konstruktionens geometri, men også de energier og bevægelser, der opstår omkring den. Vandets bevægelser, potentielle begroinger og aflejringer bliver en del af tegningens indhold. Tegningen registrerer ikke blot et objekt, men et felt af kræfter og transformationer.
Visualiseringer af pumpens foranderlige karakter
.
.
.
I de tidlige skitser blev motivet undersøgt gennem en ren cirkulær form. Den geometriske præcision understregede konstruktionens tekniske karakter og skabte en tydelig kontrast til det organiske landskab omkring den. Senere udviklede formen sig gennem undersøgelser af samlinger, plader og konstruktionelle principper.
Modeller af pumpe 1:50
Målestation
Målestationen er placeret ved et eksisterende åudløb i overgangen mellem land og vand. Her fungerer den både som arbejdsplads, teknisk anlæg og offentligt rum. Anlægget rummer den teknik, der forsyner iltsvindspumpen med energi, samtidig med at det registrerer og formidler data om fjordens tilstand.
Målestationen er tænkt som et åbent instrument i landskabet, hvor kabler, installationer og energiforsyning ikke skjules, men indgår som synlige elementer i fortællingen om vores afhængighed af tekniske systemer. Ved land ligger strukturens mest fortættede del med teknikrum, værksted og mindre arbejdsfaciliteter. Herfra strækker strukturen sig ud i fjorden og overgår gradvist til flydebroer, som kan tilpasse sig skiftende vandstande og fremtidige havstigninger.
Målestation: Plan, opstalt og snit 1:100
Udgangspunktet for strukturen har været den eksisterende tange, som strækker sig ud mod fjorden. Strukturen viderefører denne bevægelse og orienterer både kroppen og blikket mod vandet. Inspireret af pælestrukturer langs kyster og havne arbejder anlægget med en gradvis overgang fra fortætning til opløsning. Ved land er strukturen mest kompakt og rummer de tekniske funktioner. Herfra bliver den gradvist lettere, mere åben og mere porøs mod fjorden.
Eksisterende å-udløb
Eksisterende gangbro og tange
Eksisterende tange
Undersøgelse af strukturens fortætning
Undersøgelse af strukturens retning
Tidlig skitse af struktur
Tagplan af målestation
Model 1:50
Tårn
For at forbinde pumpen og målestationen med den større landskabelige sammenhæng, er der placeret et udsigtstårn på et højere punkt i landskabet. Det er et offentligt tilgængeligt element og et vertikalt orienteringspunkt i landskabet. Hvor pumpen bevæger sig ned i dybet under den flade der afgrænser vores visuelle verden løfter tårnet sig op og giver overblik og kan vise nye sammenhænge man ikke nødvendigvis kan overskue når man er i ”øjenhøjde” med dem.
Tårnet er udviklet med en trekantet grundplan, hvor de tre hjørner orienterer sig mod forskellige dele af området. Konstruktionen åbner sig gradvist mod omgivelserne og skaber forskellige udsnit af landskabet på vej op gennem tårnet. Først på toppen samles de forskellige kig til et samlet overblik over landskabet
Tårn: Plan og opstalt 1:100
.
.
Model 1:50
Områdetegningen undersøger landskabet mellem målestationen og tårnet.
Tegningen registrerer områdets naturtyper, terræn, vandforhold og fremtidige transformationer. Landskabet bevæger sig fra strandenge langs fjorden over fugtige ferskenge og videre op mod de tørre arealer på skræntens top. Tegningen fungerer både som dokumentation og projektion; den beskriver landskabet, som det fremstår i dag, samtidig med at den visualiserer de landskabelige forandringer, som klimalavbundsprojektet og fremtidige vandstandsstigninger forventes at medføre.
Tegning: Området mellem målestation og tårn 1:700
Program
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
