A
Filtreret lys i WAKF
Foto: Marwa Saleh Ahmed
Navn
Marwa Saleh Ahmed
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Arkitekturens teknologi
År
2026
Filtreret lys
En undersøgelse af mønster, atmosfære og arkitektonisk identitet i transformationen af WAKF
Mit kandidatprojekt tager udgangspunkt i WAKF moskéen i København NV, en tidligere industribygning, der i dag fungerer som moské og socialt samlingssted. Projektet undersøger, hvordan dagslys, mønster og filtrering kan bruges som et arkitektonisk greb i et eksisterende bederum.
I stedet for at ændre bygningen gennem en ny facade, arbejder projektet med et indvendigt mashrabiya-lag i vinduesåbningen. Grebet skal ikke forstås som en direkte kopi af en traditionel moské, men som en oversættelse af et islamisk arkitektonisk princip til en dansk kontekst.
WAKF har en stærk religiøs og social funktion, men bygningen aflæses ikke tydeligt som moské. Facaden fremstår stadig som en tidligere industribygning, og flere vinduesåbninger er i dag dækket af gardiner, matterede flader eller andre midlertidige afskærmninger. Det blev afsættet for projektet: hvordan kan en nødvendig afskærmning få arkitektonisk kvalitet?
Projektet arbejder med mashrabiyaen som et filter mellem vindue og bederum. Lyset passerer gennem den eksisterende facade og videre gennem et mønstret træpanel, før det rammer rummet. På den måde bliver dagslyset ikke kun noget, der skal ind, men noget der kan formes, dæmpes og give rummet en anden stemning.
Mønsteret er udviklet gennem skitser, digitale studier, lysafprøvninger og fysiske modeller. Det endelige mønster er tættere forneden og mere åbent opad. Funktionelt skaber det mere ro og afskærmning i den nederste del af vinduet, mens den øverste del lader mere lys trænge ind. Samtidig peger opbygningen på projektets arbejde med noor, hvor lys forstås som mere end en teknisk størrelse.
Materialet er valgt som træ, fordi det giver en varmere og mere taktil karakter end metal eller fiberbeton. Panelet er tænkt som et indvendigt og reversibelt lag, der kan integreres i vinduesåbningen uden at slette bygningens industrielle historie. Åbningsprincippet er bearbejdet som et saksebeslag, så panelet kan åbnes opad og tilpasses brugen af rummet.
Projektets vigtigste erkendelse er, at transformation ikke nødvendigvis handler om at ændre mest muligt. I WAKF ligger potentialet i et mere præcist indvendigt greb, hvor lys, mønster og materiale kan styrke bederummets atmosfære og gøre moskéens identitet mere nærværende indefra.
WAKF ligger på Dortheavej i Nordvest og fungerer i dag som moské og socialt samlingssted. Udefra er bygningen dog ret anonym, og medmindre man kender stedet, er det ikke tydeligt, at der ligger en moské bag facaden. Bygningen bærer stadig præg af sin tidligere industrielle funktion, mens dens religiøse og sociale betydning primært findes indeni.
Moskéen rummer ikke kun bøn, men også undervisning, foredrag, ceremonier, fællesskab og daglige aktiviteter. Der opstår derfor en spænding mellem bygningens ydre udtryk og dens indre funktion. Det er netop denne afstand mellem facade, brug og identitet, som projektet tager udgangspunkt i.
De eksisterende lysforhold i WAKF er præget af en blanding af dagslys, kunstlys og midlertidige afskærmninger. Flere af vinduerne er delvist dækket af gardiner, matterede flader eller andre løsninger, som skærmer rummet, men samtidig gør dagslyset mere tilfældigt og mindre bearbejdet.
Det betyder, at lyset ikke rigtig får en arkitektonisk rolle i rummet. Det kommer ind enkelte steder, men bliver ofte dæmpet eller blokeret, før det kan skabe en tydelig stemning. Projektet tager derfor afsæt i spørgsmålet om, hvordan det eksisterende dagslys kan kvalificeres, så afskærmningen ikke bare lukker af, men i stedet bliver en del af rummets atmosfære.
Eksisterende lysforhold
Mønsterstudierne undersøger, hvordan forskellige grader af tæthed, rytme og perforering påvirker lyset. Nogle mønstre gav en roligere skyggevirkning, mens andre blev for tætte, for fragmenterede eller for dekorative. Studierne blev derfor brugt til at forstå, hvordan mønsteret kunne fungere som et filter og ikke kun som ornament.
Mønsterstudier
Det valgte mønster er tættere forneden og mere åbent opad. Den nederste del skaber ro og afskærmning, mens den øverste del lader mere dagslys trænge ind i rummet. Mønsteret arbejder derfor både funktionelt og atmosfærisk, hvor lyset bliver gradvist filtreret gennem panelet.
Det valgte mønster
Mashrabiyaen placeres som et nyt indvendigt lag i vinduesåbningen. Facaden ændres ikke grundlæggende, men får en ny rumlig betydning indefra. Grebet bevarer bygningens industrielle karakter, samtidig med at bederummet får en tydeligere identitet gennem lys, mønster og materialitet.
Indvendigt lag
Panelet er tænkt med et åbningsprincip, hvor det kan åbnes opad gennem et saksebeslag. Det gør filteret mere fleksibelt i brug, fordi panelet kan tilpasses efter behov for lys, afskærmning og ventilation. Mashrabiyaen bliver derfor ikke kun en visuel flade, men et element brugerne kan aktivere.
Åbningsprincip
Prototypen tester mønster, skala, materialitet og lysvirkning i fysisk form. Det var vigtigt at arbejde i 1:1, fordi panelets tilstedeværelse og lysets virkning er svær at forstå gennem tegninger alene. På site ændrer panelet karakter efter orientering, dagslys og rummets eksisterende forhold. Mod nord får filteret et mere blødt og diffust lys, mens direkte dagslys giver en tydeligere skyggevirkning. Testen viser, hvordan mashrabiyaen fungerer som et aktivt lag mellem vindue og bederum.
1:1 prototype og model på site
Perspektivtegningerne viser, hvordan det filtrerede dagslys kan ændre oplevelsen af bederummet. Skyggen bliver en del af rummets atmosfære og viser, at mønsteret ikke kun fungerer som dekoration. Det er lyset, materialet og rytmen tilsammen, der gør moskéens identitet mere nærværende indefra.
Filtreret dagslys — perspektivtegninger
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
