Bregnør Bugt, cynatopi

Forhandling om kystlandskabet

Bregnør Bugt, cynatopi
Navn
Katrine Lenau Klint
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur, By og Landskab
Program
Urbanism and Societal Change, Arkitektur og Landskab
År
2026

Danmark har i øjeblikket 463 havne spredt langs den ca. 8000 kilometer lange kyst. De har fungeret som en essentiel infrastruktur siden tidernes morgen, og været et fysisk omdrejningspunkt for handel og udvikling.  

Danmarks havne bliver i Den Danske Havnelods groft kategoriseret ved at skelne mellem tre havne: Lystbådehavnen, erhvervshavnen og lystbåde/erhvervshavnen. Kategorierne fortæller os ikke om de specifikke egenskaber, hver havn har, men deres funktion og ejerforhold og tager dermed ikke stilling til den lokale natur og kultur. Projektets indledende fase består af reserach atlas hvor alle de danske lystbåde- og industrihavne blev analyseret for at opnå en dybere forståelse for havnenes relation til den omkringliggende kontekst.  

Dette afgangsprojekt tager afsæt i Odense Fjord, hvor Industriparken Odense Port står overfor en udvidelse på 100 hektar. Det vil resulterer i, at den lille nærtliggende lystbådehavn Boels Bro skal rives ned. I stedet for nedrivning forslår projektet genetablering ved Bregnør havn en lille lystbådehavn 3 km øst for Boels bro. Projektet undersøger lystbådehavnen som sted og landskabselement, samt hvad der sker når en havn, 38 bådepladser og lokal forankring er tvunget til reetablering af industriens udvikling. Et fokus på livet over og under vand, de omkringliggende økosystemer, klima og kulturmiljøer. En konflikt og forhandling om kystlandskabet.

 

Projektet er samlet i tre process bøger, hvoraf 2 ad dem er en indledende analyse af henholdsvis de danske lystbådehavne og industrihavne. 

Den sidste er en samlet proces og stedsanalyse af Bregnør Bugt og havn og har været en værktøj gennem hele forløbet. 

1
/2
Process og analyse bøger
Atlas, Danmarks lystbådehavne
Process og analyse bøger
Atlas, Danmarks lystbådehavne
Der er 463 havne i Danmark, hvoraf 312 af dem er registrerede lystbådehavne.

Projektets første fase var en kortlægning og analyse af de Danske lystbådehavne for at forstå det overordnet netværk og hvilken kultur og natur havnen som sted skriver sig inde i. Ved at analysere de naturlige samt kulturelle fænomener der er på spil omkring kystzonen var det muligt at spore mig ind på eet specifikt site hvor flere aktører var i forhandling, i dette tilfælde Bregnør Bugt i Odense Fjord. 

Arbejdet bestod af feltarbejde og en bred dataindsamling. 

1
/2
Danmark havne, riskioområder og lystbådetrafik.
Kortlægning af Odense Fjord og de 8 eksisterende havne.
Danmark havne, riskioområder og lystbådetrafik.
Kortlægning af Odense Fjord og de 8 eksisterende havne.
Kystdirektoratet har udpeget 25 områder i Danmark der er væsentlig truet, en af dem er Odense Fjord.
Bregnør Bugt. De tre aktører: Odense Port, Boels Bro og Bregnør Havn
Bregnør Bugt. De tre aktører: Odense Port, Boels Bro og Bregnør Havn

De indledende analyser og sitets kontekst skabte afsættet for de trer dogmer der følger projektet hele vejen. 

Det horisontale: fra kystlinje til kyst zone

Det vertikale: Fra havlinje til hav zone

Det organiserede: fra privat til offentlig

Processen har gjordt brug af litteratur, rapporter, interviews, feltarbejde De tre optikker der blev udforsket gennem forskellige medier og udtryk for at fange det atmosfæriske og materielle udtryk. 

1
/4
Projektets 3 dogmer
Bregnør Havn, process
Process og skitsering
Atmosfæriske registreringer af Bregnør Bugt
Projektets 3 dogmer
Bregnør Havn, process
Process og skitsering
Atmosfæriske registreringer af Bregnør Bugt
Bregnør Havn, plan og landskabssnit 1:500
Bregnør Havn, plan og landskabssnit 1:500

Projektet forslår at Bregnør Havns konstruktion bliver bevaret og udvidelsen bliver etableret øst for den eksisterende havn. Udvidelsen genetablere bådpladserne fra Boels bro samt ekstra bådepladser. Havnen forsøger at gentænke hvordan vi bruger en lystbådehavn og hvilke rekreative oplevelser der kan forbindes med den. Der etableres Flydebroer der kan stå i mod havstigninger og forbinder vand og land ved en flydende sti som er tilgængelig for alle. Tangefarme, stenrev og fugletårn bliver seværdigheder der danner ramme for fællesskab over og under vand. Havmiljøet i Odensefjord er truet af iltsvind så ved at indtænke genoprettelse af miljøer både i form af både og havne men også havets miljø, er det et forsøg på tænke den danske lystbådehavn som et nyt rekreativt rum, der tager stilling til livet over som under vand. 

1
/4
Collage, ankomst
Collage flydebroer
Collage, tangfarm
Collage, fugletårn
Collage, ankomst
Collage flydebroer
Collage, tangfarm
Collage, fugletårn
Collage, livet over og under vand
Collage, livet over og under vand

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål