Model_Liva Ohrhammer

GRUNDSTOF

Navn
Liva Katrine Ohrhammer Christensen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2025

Arkitektur for minedrift af grønne teknologier

Afgangsprojektet adresserer det kritiske behov for at genbruge og bevare værdifulde råmaterialer fra udtjente grønne teknologier. Projektet undersøger en ny typologi, der faciliterer genudvinding af metaller og giver offentligheden mulighed for at opleve den ellers ofte ubemærkede strøm af materialer, som det moderne samfund er afhængig af. Den gamle skibsbyggerhal i Nakskov opført i 1950'erne bliver genaktiveret, og dets arkitektoniske kvaliteter genopdaget.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Katrine Natorp.

Håndskitse_Liva Ohrhammer
Projektet kaster lys på en ny central samfundsinstitution: Genanvendelsescentre.

EN LEVENDE ARKITEKTUR TIL EN OVERSET MILJØUDFORDRING

Solenergi er en central politisk satsning i Danmark. Frem mod 2030 planlægges en tidobling af den nationale solcellekapacitet, hvilket kræver solcelleparker på op mod 22.500 hektar - et areal på størrelse med hele Langeland. Men bag det grønne fremskridt findes en overset udfordring: Hvad sker der om 30 år, når de solceller, vi installerer i dag, har udtjent deres levetid?

Vi står over for et fremtidigt affaldsbjerg af grøn teknologi og et stigende forbrug af sjældne jordarter og mineraler, der udvindes under problematiske forhold andre steder på kloden. De grønne teknologier enorme materielle fodaftryk, er således stort set usynligt i vores - energiforbrugerens - landskaber og byer.

Med projektet foreslås et genanvendelsescentrer med en arkitektur, der ikke blot dækker teknologiske behov, men også gør vores energiforbrug og materiale strømme fysiske, sanselige og nærværende. En arkitektur, der indtænker genanvendelse, skaber spændende rum for besøgende og samtidig fremhæver potentialet i eksisterende industribyggeri.

Vis_Liva Ohrhammer
Bygningen åbnes mod nærkontekst, og borgere inviteres indenfor i solcellernes univers.

LOLLAND SOM CENTRUM FOR GRØN ENERGI

Projektets genanvendelses- og formidlingscenter er placeret i Nakskov på Lolland. Lolland er blandt de førende kommuner i Danmark inden for produktionen af grøn strøm, og er den af landets kommuner som har udvidet med mest kapacitet af vind og solenergi siden 2016. Der er i dag opført over 10 kvadratkilometer solcelleanlæg i det udstrakte landskab.

På samme tid er mange af stadierne af de grønne teknologiers livscyklus repræsenteret på Lolland; Danmarks eneste solcellefabrik - Danish Solar Energy - er lokeret uden for Rødby. Og ikke langt derfra, på miljøcenter Gerringe, har man indtil for nyligt gravet udtjente grønne teknologier ned i mangel på bedre håndteringsalternativer.

Lolland_Liva Ohrhammer
.
dK_Liva Ohrhammer
.

POTENTIALET I EKSISTERENDE INDUSTRIBYGGERI

Projektet har sit site i Nakskov - Lollands største by - på byens sydhavn. Havnen har en lang og rig industrihistorie, med Nakskov Skibsværft som omdrejningspunkt. I sin storhedstid i 1960-70’erne bredte værftet sig over hele byens sydhavn - et samlet areal på over 100.000 kvm – og var den største arbejdsplads på hele Lolland-Falster. Siden mærkede man konsekvenserne af den stigende globale konkurrence og værftet lukkede ned i 1987.

Siden er mange af skibsværftets bygninger blevet revet ned. Den store røde Skibsbyggerhal - projektets site - har ligeledes været alvorligt nedrivningstruet, men står stadig - og gemmer på store arkitektoniske potentialer.

Projektet foreslår en transformation af Skibsbyggerhallen, som et eksempel på, at transformation af eksisterende industribygninger kan udgøre et virkelig spændende alternativ til ny ”identitetsløs” industribyggeri. Den industrielle bygningsarv rummer store potentialer i kraft af dens historiske spor, personlige minder og unikke uventede rum.
 

1
/4
Snit_Liva Ohrhammer
Snit_Liva Ohrhammer
Snit_Liva Ohrhammer
Snit_Liva Ohrhammer
Snit A
Snit B
Snit C
Længdesnit
Vis_Liva Ohrhammer
Industriens enorme rum iscenesættes på ny, og skaber rum til refleksion.
axo_Liva Ohrhammer
.

MASKINER MØDER MENNESKER

Et af afsættene for projektet har været overbevisningen om, at ressource og genanvendelsesdagsordenen gerne må iscenesættes og gøres opmærksom på og ikke skal gemmes helt væk fra livet i byerne. Den spiller en vigtig rolle i vores samfund og fortjener en arkitektonisk bearbejdning der svarer til den samfundsmæssige værdi den har.

I projektet åbnes Skibsbyggerihalen således op til dens nærkontekst og borgere inviteres indenfor i solcellernes univers. Projektet foreslår flere parallelle flows gennem bygningen – for ansatte, solceller, besøgende og skoleklasser. Nogle ruter krydser hinanden og skaber mulighed for møder og indblik, mens andre adskilles af hensyn til sikkerhed og arbejdsprocesser. På udvalgte nedslagspunkter - f.eks. gangbroen gennem det tekniske anlæg - gives besøgende et kig ind i den komplekse og fascinerende verden af solcelle-genbrug og materialets kredsløb.

Vis_Liva Ohrhammer
Besøgende kan fra en nedhængt gangbro, få overblik og indblik i det tekniske anlæg.
axo_Liva Ohrhammer
.
1
/3
plan_Liva Ohrhammer
plan_Liva Ohrhammer
plan_Liva Ohrhammer
Plan 00
Plan 01
Plan 02
Vis_Liva Ohrhammer
Ansatte kan undersøge og videreudvikle på solceller materialer i bygningens værksteder.
axo_Liva Ohrhammer
.

ARKITEKTONISK TÆNKNING OG FORMGIVNING
Projektet kombinerer digitale værktøjer som 3D-modellering i Rhino og visualisering i Enscape med et af arkitekturens grundlæggende redskaber: håndskitsen. Skitserne bruges både til at udvikle de første idéer og til at undersøge tekniske møder mellem materialer i detaljer. 

Desuden har vi udarbejdet fysiske modeller, som har været afgørende for at opnå en rumlig og materialemæssig forståelse af både den eksisterende bygning og vores egne arkitektoniske tilføjelser. I samspil styrker disse arkitektoniske værktøjer den arkitektoniske tænkning og projektets formgivning.

1
/8
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitse_Liva Ohrhammer
Håndskitser
Håndskitser
Håndskitser
Håndskitser
Håndskitser
Håndskitser
Håndskitser
Håndskitser
1
/2
Model_Liva Ohrhammer
Model_Liva Ohrhammer
Model 1:200
Model 1:200

Æstetik, forbrug og bevidsthed

Keramikprøver med kobber og silicium i glasuren – et materialestudie af de æstetiske potentialer i energiteknologiens grundstoffer. Gennem bearbejdning af udvalgte materialer, der gennem korrekt affaldshåndtering kan udledes af udtjente solceller, søger projektet at gøre vores usynlige forbrugsstrømme sanselige og nærværende – som en del af en ny, æstetisk tilgang til den grønne omstilling.

1
/3
Model_Liva Ohrhammer
Model_Liva Ohrhammer
Model_Liva Ohrhammer
Materialestudier
Materialestudier
Materialestudier

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
CV
Konkurrencer, publikationer og priser

CUBOs Bachelor Pris 2021

Henrik Frode Obel Fonds Rejselegat

Frøken Marie Månssons Legat

Idella Foundations Rejselegat

Uddannelse og relevante kurser
-

Kandidat fra Det Kgl. Akademi - Bosætning, Økologi & Tektonik

-

Bachelor fra Arkitektskolen Aarhus - Radical Sustainability

-

Geografi & Geoinformatik på Københavns Universitet

Erhvervserfaring
-

ARKITEKTEN, Studentermedhjælper

-

Hald & Ravnborg, Praktikant

-

Arkitektskolen Aarhus, Mentor & Modelbygger