Havnen i Augustenborg
Projektet foreslår en revitalisering af industrihavnens bygninger i Augustenborg, der står til nedrivning. Med projektet ønsker vi at lade en dør mellem fortid og nutid ’stå på klem’, samt at tilgå udviklingen af havnen som en sekvens i flere faser, hvor området indskriver sig i en fortsat udviklingshistorie. Siloen står med sine 50 meter som et pejlemærke i landskabet. Ved at gøre siloen tilgængelig og skabe mulighed for opstigning til silotoppen, kan man opleve siloen i sit kulturlandskab, og herigennem forstå den kontekst, som siloen er opstået på baggrund af.
Augustenborg ligger ved bunden af Augustenborg Fjord på Midtals, og har på nuværende tidspunkt 3.184 indbyggere. Byen placerer sig 7 kilometer fra Sønderborg, og hører under Sønderborg Kommune. Augustenborg Fjords østlige ende er lukket af med en dæmning, der fungerer som indkørslen til byen, samtidig med at den skiller fjorden og Lillehav, som i dag er naturreservat. Lige ved indkørslen til byen ligger havnen, som er det første man ser ved ankomst til byen. Bagved havnen ligger Slotsallé, der fører op til Augustenborg Slot fra 1776.
I foråret 2024 købte Sønderborg Kommune havnens bygninger af DLG. I den forbindelse blev en dispositionsplan udarbejdet, hvor havnens bygninger står til nedrivning for at give plads til boliger og et nyt byrum.
Kulturmiljøet omkring Augustenborg er undersøgt med screening-metoden SAK (Screening af Kulturmiljøer), der er udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med flere kommuner. Metoden sigter mod at gøre det lettere for kommunerne at arbejde målrettet med deres kulturmiljøer. Augustenborg er blevet vurderet til at være et af de vigtigste kulturmiljøer i Sønderborg Kommune. Screeningen afgrænser sig til fortællingen om Augustenborg som hertugby, og nævner dermed ikke havnen, der ligger et stenkast fra slottet. Man risikerer herved at overse andre vigtige fortællinger. Hertugbyen og havnen står på sin vis i kontrast til hinanden, og har af den grund også været et omdiskuteret emne blandt de lokale i Augustenborg og Sønderborg i mange år.
Projektet undersøger, hvilke potentialer og kulturhistoriske værdier bygningerne på Augustenborg Havn rummer. Havnen og arkitekturen er præget af industrien og landbrugets udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, hvor bygningerne står tomme. Slotsanlægget og havnen er kulturmiljøer, der eksisterer side om side, og skal ikke blot forstås som isolerede miljøer, hvor den ene skæmmer den anden. Tværtimod ønsker vi at formidle, hvordan slotsanlægget og havneanlægget kan skabe synergi, hvor man kan argumentere for, at samspillet mellem de to forstærker hinandens fortællinger.
I projektet arbejdes der ud fra en differentieret transformationsholdning, der favner bygningernes forskellige tilstande, funktioner og tider for derefter at pege på programmer, der kan tilføre stedet dynamik på flere måder. Gennem forskellige nedslag i bygningerne, vil vi forstærke og videreføre bygningernes og rummenes allerede iboende kvaliteter og fortællinger. Den industrielle byggeskik og historie undersøges, for at forstærke fortællingen om industrihavnen.
Projektet er tegnet i samarbejde med Annemette Sebbelin Juel Jensen.
Udviklingsplan
Subtraktion - Rekonstruktion - Reparation - Omformation - Addition
Som grundlag for en bæredygtig byudvikling af Augustenborg ønsker vi at arbejde med tidslighed som fænomen, altså tilgå udviklingen af havneområdet som proces der udfolder sig i flere faser, hvor byen Augustenborg fortsat indskriver sig i en udviklingshistorie.
Vi har arbejdet med visualiseringsskitser som metode for at prøve strategier af, og som et redskab til at udvælge to nedslag, vi går i dybden med, henholdsvis Mølleriet og Silotoppen.
Byrum
Ved bearbejdningen af landskabet fjernes asfalten for at få fremkaldt flere historiske lag gennem brostenene og jernbaneskinnerne, der ligger nedenunder. Derudover fjernes en brovægt, der i stedet kan give plads til nye træer og deres rodnet. Fodaftrykket fra det nedrevne pakhus laves til en ny plads med plateauer, der optager terrænet ved store trin, man kan sidde på og kigge ud på vandet. Pladsens belægninger består af genbrugstegl og grus. Bevægelsen tværs over pladsen, mellem siloanlægget og det gamle pakhus, markeres af bordursten.
Det er bevidst, at den nye plads ikke har en specifik funktion, men snarere giver mulighed for, at den kan indtages gennem spil og leg, som opholdssted med siddepladser, eller som plads til teater eller koncerter, som også finder sted i slotsparken om sommeren.
Mølleriet
Mølleriet transformeres til nye kontorlokaler til udlejning.
Vi værdsætter den eksisterende struktur af bærende søjler og bjælker, udfyldningen med gule mursten samt de høje vinduesbånd. Derfor har vi arbejdet med et efterisoleringsprincip, der fortsat gør bygningens karakter aflæselig, hvor man lader en kerne stå urørt i midten og kun tager kuldebroerne i facaden og etagedækkene gennem et nyt rummøbel til kontorpladser.
Mølleriet består af fire etager, hvor der er plads til 28 arbejdspladser samt dertilhørende mødelokale, tekøkken, garderobe og to toiletter på hver etage. Fjerde etage inddrages til fælles kantine og større møderum.
Silotoppen
I silotoppen indtager vi hele rummet som et stort fordelerrum, hvor man kan komme op og kigge ud over Als.
De eksisterende vinduer skærer vi til døråbninger, hvor døre monteres på væggen indefra. Det gør vi for at indramme udsigten og skabe dybere åbninger, hvor skyggerne aftegner silotoppen, ligesom skyggeaftegningerne i silobunden.
Vi skærer os ind i de takkede siloer, så man, gennem de nye døråbninger, kan gå ud på siloen og opleve udsigten til begge sider. Her indlægger vi et nyt dæk med en simpel dørkplade ovenpå, som går igen ved trappeopgangen. Vi bruger desuden det samme værn, som både kan runde og være lige.
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål