Kronolitterne på Fanø

Projektet tager udgangspunkt i den fascination af tiden; en søgen efter at forstå tid og hvordan den påvirker vores opfattelse af verden. Tid er for mennesker et notorisk flygtigt emne. Hvis man kigger på den enorme mængde tid der ligger bag og foran os kan man føle sig lille og ligegyldig. Samtidig virker det fra et øjeblik til et andet som om at vi har en direkte og håndgribelig påvirkning på omverdenen; at vi former vores fremtid. Derudover, er tid er tid meget centralt i nutiden. Vi hører ofte om at vi har meget hurtige liv og vi bliver konstant konfronteret med tidsfrister og mål vi skal nå. Der er for eksempel Paris-aftalen 2030 eller forudsætningen om en 2 meter havstigning i 2100. 

Inde for arkitekturen bliver bevaringsværdien af gamle bygnigner diskuteret, vores nye bygninger bliver ofte revet ned allerede efter 50 år, og materialers bæredygtighed er også på tale. Det er dog sjældent at vi formår at tænke udover 100 år, altså udover den menneskelige levealder. Hvilket jeg ser som værende kritisk, taget i betragning af at den verden vi indgår i, ofte opererer på langt større tidsskalaer end den menneskelige. De klimatiske og planetære problemer vi står overfor, kræver dermed en forståelse af disse enorme tidsskalaerne og hvordan vi som mennesker er i de processer som omgår os.

Bunkerne på Fanø

På Fanø er der placeret omkring 300 bunkere som blev bygget under 2. verdenskrig som en del af tyskernes Atlantervold. Projektet startede således med en kortlægning over disse og en undersøgelse af de forskellige typologier man kan finde på Fanø

Fanø opstod for omkring 8000-9000 år siden af sand som langsomt skyllede op fra havet. Øen er altså ret ung i en geologisk forstand, men for mennesket er det uoverskueligt lang tid siden. Sandet er også det der karakterisere landskabet på Fanø i dag, hvor man for det meste finder strandenge og sandklitter. Denne omskiftelige undergrund gør dog også at Fanø er ekstremt truet overfor havstigninger og kysterosion, især fordi den ligger i det dynamiske Vadehavet. 

Omskifteligheden og foranderligheden gør også at bunkerne gradvist synker ned i sandet. Derfor sætter bunkerne på Fanø en god scene for at undersøge tiden, de tilsydenladende uigennemtrængelige bunkere bliver også ramt af tiden, især på Fanø.

Kronolit

Bunkerne bliver gennem rumlige interventioner lavet om til kronolitter (tidssten). En kronolit skal forstås som en form for tidskapsel. En tidskapsel forsøger dog typisk at forsegle og holde tidens spor på afstand for at sikre en genstand eller et budsskab til fremtiden. En kronolit hylder derimod tiden og iscenesætter tidensspor, en tidskapsel der udvikler sig med tiden og gennem interventionerne skaber refleksion om menneskets plads i tiden, større tidsskalaer og de spor vi giver videre til fremtiden

En af hovedgrebene i projektet er huller der er boret i bunkerne med metoden "core-drilling".  Hullerne muliggør iscenesættelse  af genstande eller spor via lys på bestemt tidspunkter af døgnet, og viser fremtidens mennesker hvad vi havde fokus på i vores tid. Samtidig efterlader core-drilling cylindere fra hullerne, man tager nærmest en prøve af det materiale man borer i; ligesom en jordprøve. Disse cylindere bliver brugt som markøre rundt i landskabet. Bl.a. bliver den eksisterende sti på site markeret, så fremtidens mennesker kan se hvor stien har ligget før Fanøs foranderlige underlag med tiden rykkede sig.

Nogle af hullerne bliver fyldt med glas for at sætte flere tidsskalaer i spil. Cylinderne af beton taget fra bunkerne, vil med stor sandsynlighed være eroderet væk allerede om 2-300 år. Hvor glascylinderne støbt i hullerne, kan være 3-4000 år om at erodere væk naturligt.

Gennem forskellige interventioner og spor, sættes større tidsskalaer i spil, mens besøgende inviteres til at reflektere over tiden og se hvordan tiden direkte påvirker vores omgivelser. Projektet forsøger således at udvikle besøgendes evne til at se udover deres egen levealder og se dem selv som den lille men vigtige del af verden og fremtiden som vi er.