MA.942 _ flade, kant, mast

Projektet tager afsæt i et ønske fra Københavns Kommune om at identificere et areal i byen, som kan bruges til større events. I dag bruges flere arealer på Refshaleøen – til de større begivenheder i byen, men til næste sommer starter omdannelsen af området – som så ikke længere kan danne ramme om byens delte øjeblikke.  

Projektet her foreslår, at ”den faste plads” udgøres af flere områder i byen – én større og én/ flere mindre. En af de mindre pladser etableres på Mellemkaj, Matrikel 942, i Søndre Nordhavn – som et mulighedsrum på en byens havnære adresser. Projektet ønsker at etablere en fast offentligt flade, hvor mere faste installationer kan sikre arealets fleksibilitet og fremtidens events i byen.

Hvor havet møder byen, og Østerbro møder Nordhavn, ligger Mellemkaj. Oprindeligt var stedet en del af den Københavnske Frihavn, som stadig præger områdets karakter og atmosfære. I dag er området omdannet til en blandet bydel med bolig- og erhvervsbyggeri, og havnen er blevet gjort til en del byen. 

Mellemkaj er en af Nordhavnens åbne arealer, hvor man kan skimte vandet fra vejen eller fra toget. Vejanlægget og banelegemet, som afskærer Nordhavnen fra det indre Østerbro, dominerer stedets karakter, og byrummet præges af netop de store skalaer; vej forløbet, baneterrænet, den tidligere havneaktivitet, hvis tempo og retninger definerer stedet.

Omdannelsen af Mellemkajs arealer er bearbejdet gennem de tre delelementer; Fladen, Kanten og Masten. 

Fladen defineres af matrikelgrænsens aftegning: som den horisontale udstrækning af stedet. Den horisontale strækning af projektet bearbejder og arbejder med fladen, som element og som et rum, der i sammenspil med kanten og masten, aktiveres.

Kanten strækker sig langs det omkringliggende vejanlæg og afgrænser fladen. Som et filter, transporteres; aktiver, mennesker, ting gennem kantbygningen. Kanten søger at mime volumener, takter og motiver vi kender fra byens landskab og indordne sig i stedets skala – som har fået lov at forplante sig i det endelige projekt.

Masten placeres i fladen som et markant pejlemærke, der hæver sig op i byen som en visuel markør til fladens placering. Som et kendetegn/ varetegn, der vil manifestere Ma.942 forbindelse og sammenspil med byen. 

MA.942 kan anvendes til større begivenheder i byen, som festivalen, koncerten eller som plads til demonstrationen  – men også til de mindre fællesskaber: som danseklubben eller loppemarkedet. Til hverdag, vil stedet være for gåturen, dem på rulleskøjter og alle andre. Som et mellemrum i byen.

Når man ankommer til Ma.942, fra syd via Kalkbrænderihavnsgade – bliver man mødt af en ny ankomst, på hjørnet mellem kalkbrænderihavnsgade og dampfærgevej. Kantbebyggelsen trækker sig her tilbage og søger at skabe en alternativ og generøs ankomst zone mod vejen. 

På en hverdag kan man frit bevæge sig gennem og på tværs af ”kanten” - som på en vis agerer filter for stedet. Her guides man mod vandet og horisonten – ud på fladen der opdeles af nedslag og udfyldninger, som også organiserer bevægelse og brug. Som en filtrering etableres træer og i nogle af skårene, hvor tidligere rabatter har været – og ønsker på samme vis også at synliggøre fladens opdeling – som låner sin logik fra stedets tidligere programmering.

Stedets ambivalens og porøsitet har manifesteret sig i at den eksisterende belægning som udgangspunkt bevares, da programmet på sin vis også omfavner stedets rå karakter. De nuværende rabatter, der er forhøjet i fladen, erstattes: nogle steder – hvor det programmatisk giver mening – med en udfyldning og andre steder står de tomme. Her for planterne lov at slå sig ned, fylde ud og tegne nye spor i fladen.

Kanten mod havnen, fremhæves gennem en stribet anmærkning, der låner sit sprog fra byrummets spærreflade’s metodik. På den vis understreges overgangen fra flade til kajkant, så man som besøgende bliver opmærksom kanten. 

Kanten eksisterer som en udspænding mellem de to eksisterende bygninger – som faciliterer og samarbejder med fladen. Kanten arbejder med den simple beton struktur, der udfyldes af gasbetonblokke – som danner rumligheder eller som skærmer. Kantens filtrerende skelet tegnes af fire forskellige takter, som også defineres gennem hver deres bidrag til helheden.

Kanten låner her sin karakter fra byen andre store skala-motiver og manifesterer stedets væren i byen. Den danner ramme for pladsens store scene areal og med byen i baggrunden vender den sig mod pladsen. 
I helhed, tegner kanten rammen om pladsen. 

Bruges pladsen til en begivenhed, hvor fladen måske ønskes at have en mere lukket karakter – tillukkes kanten af hegn og tanken er at de eksisterende hegn genanvendes. Når disse ikke er i brug, opbevares de i den eksisterende indtjeknings bygning, hvor også et drift- kontor, personale faciliteter og skralde sortering har fundet plads. 

I ankomstbygningen, etables foldedøre – da de kan agere ”bagtæppe” for en mulige scene, ved koncert eller lign. Her guides den besøgende igennem, indtjekningsbygningen (den eksisterende) som tænkes som adgangs port, inden man guides – mod de to etablerede scenerne eller andet der sker på fladen.

Kanten kaster – den 30 meter høje mast fra sig og placerer den centeret mellem de 2 scenearealer i fladen. Som en reetablering af kajens (nedlagte) fyrtårn, manifesterer masten sig i fladen og tegner sig ind i byens horisont. I bunden af masten finder et teknik rum bo, hvorfra lyd/lys kan styres gennem åbninger til begge scener. 

Masten agerer pejlemærke for MA.942 og set fra præstøgade, på Østerbro med banelegemet i mellem-grunden – bliver masten bliver den visuelle forståelse af pladsen placering. I byen manifesterer masten sig, i bybilledet og agerer understreger Ma.942 placering i byen - som fyrtårnet for et fælles sted til møder og deling.