Strandlodsvej 7 - Madværket
Problemfelt
Vi er øjenvidne til en økologisk krise hvor et globalt fødevaremarked har medført forurening af grundvand, tab af biodiversitet, dårlig dyrevelfærd, madspild og udledning af drivhusgasser. Fødevareindustriens fokus på intensiv produktion, mere salg, forarbejdet madvare, langtidsholdbare produkter har sat pres på den bæredygtige udvikling. Fødevaresystemer består i dag af lange værdikæder som har skabt en anonym relation mellem mennesker og mad, og i denne anledning stilles der krav til at gentænke menneskets relation til madvare. Og det gælder særligt i byen hvor flere eksperter peger på at fødevareforsyning ikke er blev tænkt ind i byplanlægningen, men derimod er blev set som et landligt anliggende.
Projektet vil udfordrer fødevaresystemer og byens vanlige madkultur hvor convinience food stjæler opmærksomheden. I stedet for at man som forbruger ukritisk tyr til færdiglavet mad eller modsat kæmper med at forstå hvad der er sunde og miljøvenlige madvare, præsentere denne opgave et alternativt forslag til hvordan mennesker kan få indsigt i en transperant madkultur.
Intention
Projektet tager udgangspunkt i en transformation af en erhvervsbygning på Strandlodsvej 7 København S, med en ambition om at skabe et samlingspunkt i byen der skal give almene borgere mulighed for at komme tættere på mad og den bagvedliggende skabelsesproces. Et sted der har intention om at formidle håndværk omkring det at dyrke og lave mad, hvor undervisningsfaciliteter skal skabe alsidig læring i low- og hightech-håndværksmetoder. Dette er et madværksted, hvor man gennem bygningen kan opleve madens faser fra jord til bord til efterlivet. Hvordan kan Strandlodsvej 7 med en fortid som erhvervsbygning genfødes i et samlingspunkt omkring formidling af madhåndværk?
Projektet har ambition om skabe adgang for en bred målgruppe som enten er nysgerrig, savner erfaring eller søger viden og redskaber om mad. For at kunne imødekomme dette står den nuværende bygningsstruktur derfor over for en transformation. Dette skal ske ved at skabe en bygning der fremmer kreativitet og sociale fællesskaber i omgange med mad. Bygningen skal genopstå i madværkets madhøjskole og madfolkehus, som er to tilbud til den brede befolkning, der i større eller mindre grad kan give indsigt i mad.
Dette er et fremadskuende projekt som har intention om at give indsigt i en madkultur, som allerede er begyndt at spire andre steder i København.
Område
Nordøstamager har i de seneste 50 år gennemgået markante bymæssige forandringer. Store industriområder er stadig fremtræden og aktive i den nordligste del ved Lynetteholmen og Prøvestenen, men de seneste 10 år er den sydlige del er gået fra at være industri- til boligområde. Derfor ser projektet potentiale i at begynde en ny fælles madkultur i et område der udvikle sig i disse år.
Site
Arkitekttoniske potentialer
Hovedhuset er i tre etager og har en bærende konstruktion bestående af fuldmuret vægge bygget op med et træskelet i tømmer. Bygningens første & anden sal har primært været brugt som bolig og dertil ser projektet potentiale i at bevare denne funktion og transformere interiøret så det egner sig til bolig for højskoleelever. Den nyere bygningsdel som primært består af tagpap, glaspartier og limtræsbjælker har en sammensætning der gør det svært at afkode bygningen. Tilbygningen har skabt et tag med mange niveauspring, materialiteter og uformidlet tektonik. Indenfor opleves bygingen rodet, underbelyst og labyrintisk med en uoverskuelig planløsning.
Tilgang
Projektet søger at transformere bygningen så Madværket fremstår som en samlet helhed der kan anskueliggøres udvendigt og indvendigt (Se Transformationsstrategi)
Transformation
Hovedhuset og det ældre værksted bevares og tilbygningerne omkring disse ældre bygninger erstattes med det formål at kunne rumme 4 programmer til formidling af mad:
• Planteværkstedet (Væksthuset)
• Køkkenværkstedet (Køkkenhuset)
• Spisehuset (Forsamlingshuset)
• Elevværelser (Elevboliger).
Arkitektoniske greb er udarbejdet for at kunne anskueliggørelse bygningen og programerne som en samlet helhed samt:
• Former forener programmer
• Farver differentiere programmer
• Vandrette forskydninger udtrykker tærskel mellem de tre programmer
• Overfladeteksturer differentiere, hvad der er ny og ældre arkitektur
• Vinduestakter dikteres af programmernes funktioner
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål