A
Nabohallen: Et baghus til bevægelse og fællesskab
Navn
Marius Klockmann Malmberg
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Arkitektur og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2026
Nørrebro er Københavns, og Danmarks, tættest befolkede bydel. Her bor ca. 80.000 mennesker på 4,1 km2. Det er også en ung bydel. Næsten hver anden borger er under 30.
I 2017 foretog Nørrebro Lokaludvalg en undersøgelse af børnenes fritidsliv. Den viste at to ud af tre af børn i alderen 3-16 år, går til noget i deres fritid, men at 40% af dem gør det udenfor Nørrebro. Da forældrene blev spurgt ind til baggrunden for dette, svarede halvdelen af dem, at tilbuddet ikke findes på Nørrebro.
“Foreningsdeltagelsen er generelt lav i København sammenlignet med landsgennemsnittet. Den største udfordring på Nørrebro, når det kommer til det frivillige foreningsidrætsliv er, at bydelen i den grad mangler kapacitet set i forhold til, hvor mange vi bor i bydelen. (...) Vi mangler også faste foreningsbaser og -lokaler til flere af vores store foreninger.”
(Kilde: Nørrebro Lokaludvalg, ‘Idrætslivet på Nørrebro’)
Med afsæt i denne problematik undersøget dette projekt, om baggården, et areal der ofte underudnyttes, kan rumme et hus, der understøtter idræt, naboskab og fællesskab.
Projekt
Kortet over Nørrebro viser bydelens baggårde (grøn), indendørs idrætsfaciliteter (rød) og skoler (blå). De mest trafikerede gader er også markeret.
Baggården som projektet ligger i, blev udvalgt på baggrund af dens nærhed til skoler (der ikke krydser trafikkerede veje), dens afstand til eksisterende idrætsfaciliteter, dens størrelse og dens stille gadeliv.
Kort over Nørrebro
Den eksisterende gård fra 2001 er centreret om en laurbærhæk der bøjer sig gennem gården og danner runde rum.
For at projektet ikke støjer for meget i den eksisterende gård bliver det holdt i samme runde formsprog. Dette modvirker også at beboerne mødes af en parallel, flad form, som på gadesiden.
Ved ankomst mødes man af et stort fællesrum med tilhørende køkken samt en terrasse udenfor. I kælderen findes den dobbelthøje hal, samt omklædning, toiletter og depot.
De forskellige funktioner er tænkt til at supplere hindanden funktionelt, men også skabe visuel forbindelse. Samtaler med aktører fra idrætsliv og kommunen, samt teori på området, beretter om 'samlokalitet', at mennesker tiltrækker flere mennesker.
.
.
Projektet graver sig ned i gården for ikke at tage lys og udsyn fra karréns lejligheder. Hallen er dobbelthøj, og man kan derfor se i gennem den i når man færdes i gården. Sidehuset for med sin højde og placering lov at blive en centrum for gården.
Snittegninger
Hallens tag bliver båret af en ringbjælke i stål der laster af på sidevolumener.
Samtidig er detaljesnittet lagt så det viser både lys og udsigtforhold for de af karréens lejligheder der ligger tættest på projektet.
Detaljesnit
De grønne tage er nok den del af byggeriet der ses mest, og kan såles opfattes som den primære facade. Det er beklædt med sedumtag på hallen og ekstensive, grønne tage på de små kolumner der kan bære mere. Omkring bygningens adgangsveje trækker det ud for at markere ankomst.
Sydvestvendt facade
Nordvestvendt facade
Visualisering fra hallen
Visualisering fra altan
.
.
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
