Reproduktion - et jordbrugslaboratorium

Afsæt

Det danske landskab er gennem århundreder blevet formet af landbruget. Det moderne landbrug står i dag over for betydelige økonomiske og miljømæssige udfordringer, mens det landskab, der fylder størstedelen af Danmark, ofte kun opleves på afstand. Den nuværende klima- og biodiversitetskrise tydeliggør behovet for en grundlæggende omlægning af vores dyrkningspraksis – en omstilling, der kalder på nye måder at tænke, arbejde og forme vores landskaber på. 

Projektet undersøger derfor muligheden for at genoprette forbindelsen til det dyrkningslandskab, som vi gradvist har mistet vores fysiske tilstedeværelse i. Samtidig afsøger det en alternativ og bæredygtig dyrkningspraksis, hvor jord, maskine og menneske kan sameksistere.

Et pixeleret landskab

Projektet bygger på research i alternative dyrkningsmetoder og tager afsæt i regenerative principper, koblet med et hollandsk forskningsprojekt, der arbejder med en pixeleret dyrkningsmetode. Her opdeles landbrugsjord i små enheder, hvor forskellige afgrøder dyrkes intensivt. I stedet for én ensartet afgrøde muliggør pixeleret dyrkning en stor variation af planter, placeret side om side i skemaer helt ned til 5x5 cm. Hver "pixel" rummer én plante. Metoden understøtter regenerative principper, hvor jorden betragtes som en levende organisme, og dyrkningen sker med fokus på minimal bearbejdning, varieret sædskifte, høj biodiversitet og jorddække året rundt. I stedet for kunstige midler anvendes naturlige gødninger som ferment og kompost-te. Da debatten om landbruget ofte falder i to modsatrettede positioner: det storskala, industrielle landbrug over for det småskala og regenerative, søger mit projekt i stedet at formulere en tredje mulighed – hvor det regenerative og det industrielle ikke udelukker hinanden. 

En forurenet jord

Størstedelen af Refshaleøens jord er forurenet. Projektet undersøger et alternativ til traditionel jorddeponi ved at rense jorden på stedet gennem fytoremediering – en metode hvor planter optager, nedbryder eller stabiliserer forurenende stoffer som tungmetaller og olieprodukter.

KONTEKST

Projektet placeres på Refshaleøen i København. - En kunstig halvø skabt gennem gentagne opfyldninger siden 1868. Øen husede tidligere B&W-værftet, som i sin storhedstid var blandt verdens største skibsværfter og Danmarks største arbejdsplads med op til 10.000 ansatte, indtil det lukkede i 1996.

Halvøen organiseres af to hovedakser, hvortil de store industribygninger knytter sig. Mellem de monumentale bygningskroppe åbner himmelrummet sig, og industrihaller og midlertidige strukturer står som monumenter i et landskab af asfalterede flader og tilgroede pletter. Refshaleøens åbenhed opleves som en frigørelse i en by med tæthed. 

Området er udpeget som perspektivområde og står over for omfattende forandringer. Med kommende projekter som Lynette Holmen, en ny metrolinje og en østlig ringvej forventes området at blive kraftigt omdannet i den nære fremtid. Projektet søger derfor – med sin placering centralt på Refshaleøen – at “frede” et attraktivt byggefelt og bevare et åbent byrum i en bydel, hvor byudviklingens pres truer med at udviske netop det, der gør området unikt.

Laboratorium

Bygningen består af et drivhus i to etager til forspiring og forsøg, med tre fritstående, isolerede volumener indeni. Den ene rummer omklædning samt bade- og toiletfaciliteter, den anden et lille laboratorium, og den tredje et køkken med frokoststue, som også fungerer som undervisningslokale.

De store tanke i “ryggen” fungerer som fermenteringstanke. Her opsamles regnvand, som via en anaerob proces med mikroorganismer omdannes til en næringsrig gødningsvæske. Denne spredes ud på marken via vandingsanlægget og tilfører jorden næring. Fermenteringen genererer desuden betydelig varme, som udnyttes til opvarmning af drivhuset. En udløbsventil på bygningens yderside leder den producerede gas sikkert ud.

Som drivhus er bygningen opført i en stålkonstruktion med tag af polycarbonat og glas. Transparente flader hele vejen rundt sikrer adgang for lys og varme.

Jord

Jeg har kortlagt de forureningskomponenter, der findes på grunden, og på baggrund af dette identificeret planter, som både kan trives i det danske klima og har evnen til at afhjælpe netop disse typer forurening. Planterne er udvalgt ud fra deres specifikke egenskaber inden for tre fytoremediationsstrategier:
– Fytoekstraktion, hvor planter optager og fjerner forurenende stoffer,
– Fytostabilisering, hvor forureningen bindes og forhindres i at sprede sig,
– Fytodegradering, hvor organiske stoffer nedbrydes biologisk i jorden.

På baggrund af dette, har jeg lavet et katalog bestående af 46 afgrøder med blomstringstidspunkt, højde, roddybde, og diameter. De er inddelt i bevoksnings grupper, med højde for lys og vækstforhold, og danner grundlaget for dyrknings landskabet. Hvert symbol i tegningen henviser dermed til en specifik afgrøde i kataloget. 

Disse grupper skaber forskellige landskabsformationer – små udsnit af det danske landskab, der blomstrer forskudt gennem året: fra den mørke vinter mark med afgrøder som rug og vintervikke til den tætte, høje sommer bevoksning af majs og solsikker. - et foranderligt landskab. 

Beplantningen gentages årligt over en periode på 5–15 år, afhængigt af forureningsniveauet. Når jorden er renset, vil diversiteten af afgrøder gradvist stige, men metoden forbliver den samme. 

Projektet arbejder med ét udvalgt felt på Refshaleøen, men visionen er, at metoden kan udvides til hele området – som en langsom, men vedvarende proces, hvor jorden renses og genopbygges felt for felt. Som et tæppe, der lappes sammen igen over tid.