Rum for afsked
Rum for afsked skaber rammer omkring afskeden med livet for terminalt syge bornholmere, forankret i øens landskab og særlige identitet. Her anskues hospice funktionen som mere end en sundhedsinstitution, men som et sidste hjem, hvor livet langsomt rundes af.
Udarbejdet i samarbejde med Isabella Emilie Nagel.
Døden er et livsvilkår. For de fleste er tanken om døden flygtige påmindelser, for andre fylder døden hvert sekund, time og minut med bevidstheden om en sidste tid, der nærmer sig.
I 2026 findes der i alt 19 hospicer fordelt på alle Danmarks 5 regioner. Dette for at sikre lige adgang til palliativ behandling frem mod døden for alle landets terminalt syge borgere. Dog findes der fortsat ikke et selvstændigt hospice på Bornholm.
Projektet Rum for afsked ønsker derfor at forbedre forholdene for terminalt syge Bornholmere ved at skabe et hospicetilbud i form af en palliativ boligform med fokus på hjemmet, fællesskabet og institutionen, der samlet finder sin plads på den bornholmske vestkyst omgivet af grønne lergravssøer, brusende hav og omsluttende skov.
Her flettes mødet mellem mennesker, hjemmets velkendte rammer, naturens rytme og ro, der tilsammen skaber helheden. Hvor hverdagens rytme og afskedens tyngde lever side om side i sameksistens. Og rumligheder tænkes som relationelle til den omkringliggende kontekst der bliver en forlængelse af det indre liv.
Stedet
Langs kysten mellem Rønne og Hasle, ved den tidligere Hasle Klinkefabriksgrund, placerer projektet sig i et landskab, der i modsætning til det omkringliggende ikke er formet af tidens tand, men derimod vidner om en industris voldsomme indgreb. Her hersker stilhed og ro, harmonisk natur, vilde kræfter og barskt terræn.
Her ligger projektet sig til det kulturskabte landskab samt eksisterende vej og stiforløb med udsyn til både sø, hav og skov, hvor stedets landskabelige variation danner grundlag for skiftende oplevelser i boliger, fællesrum og bevægelsesforløb gennem bygningen.
Helheden organiseres i en samlet klynge af seks bygningskroppe, der tilsammen danner et beskyttet gårdrum med et sammenhængende gangforløb omkring. Mellem træerne træder bygningskroppene frem som selvstændige huse, og bebyggelsen opleves som et lille fællesskab i skoven snarere end en stor institution.
Boligen
Med udgangspunkt i boligen som typologi fremfor institutionen arbejder projektet med at skabe et palliativt bofællesskab forankre og inspireret af hjemmets velkendte og trygge rammer. Her tages særligt højde for de ændrende behov der opstår gennem hele hospiceforløbet i form af 3 forskellige boligtypologier, der kan tilpasses beboer og pårørendes udvikling og hverdag fra indflytning til afsked.
Projektet arbejder ud fra idéen om, at hjemmet skabes gennem selvbestemmelse, plads til samvær og personliggørelse. Rammerne omkring dette spiller derfor en aktiv del af boligens formgivning og udtryk. Dette i samspil med biogene materialer samt sanselige og taktile arkitektoniske greb, i kontrast til kliniske, sterile og hvidblanke overflader, der ofte forbindes med sundhedsinstitutioner.
Samtidig formgives arkitekturen med ligeværdig plads til både hverdagsliv og afsked. Her kan livet fortsætte i sine velkendte rytmer, uden at afskeden konstant trænger sig på og bliver altoverskyggende påmindelser om, hvad der venter. Når tiden rinder ud kan hverdagslivet i stedet træde i baggrunden og små arkitektoniske indgreb til afskedens ritualer træder frem; som et vindue for sjælden, der kan flyve ud, eller et sted at tænde et lys for den afdøde. Ingen af delene definerer stedet alene. De eksisterer side om side og vier plads til både det liv, der stadig leves og den afsked, der langsomt nærmer sig.
Fællesskabet
Med øje for de kvaliteter, der opstår når mennesker i samme sårbare situation mødes spiller fællesskabet og den fælles forbindelse til stedet, øen og naturen en central rolle gennem hele projektet.
Gennem forskelligartede rumlige oplevelser skabes et palliativt fællesskab i flere skalaer: fra intime naboskaber til større fællesskaber i opholdsrum og fælleskøkken, fælles begivenheder i spisestuen som samlingspunkt omkring højtider og samvær samt uformelle møder i sansehaven, hvor naturens nærvær og frisk luft integreres i hverdagen.
Afskeden
Afskeden og hospiceforløbets særlige overgange er integreret som en aktiv del af projektets arkitektur. Gennem rumlige sekvenser, bevægelse, lys og et særligt rum for afsked skabes rammer for refleksion, nærvær og ritualer omkring den sidste stund hvor afskeden får sin egen tid og sted.
På denne måde bliver afskeden ikke blot et funktionelt led i hospiceforløbet, men et særligt sted, hvor arkitekturen aktivt understøtter nærværet, eftertanke og en værdig overgang fra liv til død.
Tektonikken
Projektet består af lerjord, træ og en bagbeklædning af støbte terrazzo tagsten fremstillet af genbrugstegl. I lerjordsvæggen indstøbes teglbånd, som beskytter lerjorden mod regn og samtidig tilfører bygningerne dybde, rytme og stoflighed.
Tagpanelerne støbes af genbrugstegl fundet på stedet samt tegl fra nedrevne bygninger på Bornholm. Tagpladerne vil derfor fremstå med varierende nuancer og teksturer afhængig af de tegltyper, der er til rådighed. Hver tagsten får sit eget udtryk, mens materialernes historie og oprindelse fortsat kan aflæses.
For at styrke projektets robusthed over tid organiseres bebyggelsen som en klynge af seks selvstændige bygninger. Herved kan de enkelte huse tilpasses, ombygges eller fjernes i takt med ændrede behov, uden at det påvirker helheden.
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål