1:20 Konstruktionsmodel

Søndre Jernbanevej 28

Navn
Jonas Hein Børglum
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2024

Projektet omfatter en transformation af det tidligere post- og telegrafhus på Søndre Jernbanevej 28 og demonstrerer en alternativ måde, hvorpå vi kan udvikle og bevare vores byggede strukturer. 

Hvordan fremtidssikre vi vores eksisterende byggerier, så de kan imødekomme andre funktionsprogrammer over tid uden for omfattande tilrettelser?

BAGGRUND

Bevidstheden om miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved nedrivning er stigende. Konsekvenserne heraf strækker sig ud over byggepladsen og de nære omgivelser og ud til udvindingssteder, produktionsfaciliteter, transport og opmagasinering. 

Der er en stigende tendens og eksempler fra ind- og udland, der foreslår alternative tilgange til den eksisterende arkitektur ud fra erkendelsen af, at vi ikke har råd til at fortsætte som vi gør og har gjort. 

Posthuset blev bygget i 1975 og blev fraflyttet i 2019. Siden da er der blevet udarbejdet adskillige skitseforslag, som alle foreslår at nedrive og fjerne den eksisterende bygning, til trods for at bygningen kun har været brugt i 44 år..

I stedet for at indtænke nedrivning som det første initiativ, ønsker jeg i denne opgave, at kaste lys på de iboende kvaliteter, som det eksisterende bygningsværk besidder på Søndre Jernbanevej 28.

1
/4
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus
Tidl. Hillerød Post- og telegrafhus

INTENTION

En del af mit fundament for mit afgangsprojekt er på baggrund af Stewart Brands forskning, om “How Buildings Learn: What Happens After They’re Built”.

 I lyset af klimakrisen, finder jeg Brands forskning yderst interessant i forhold til kompleksiteten af bygninger og hvordan de udvikler sig over tid. For hvordan fremtidssikrer vi det eksisterende?

I bogen møder man det Brand kalder “Shearing layers of change”, som repræsenterer de forskellige aspekter af en bygningsstruktur, der nedbryder sig selv gennem dens levetid.

Lagene er karakteriseret ved forskellige levetider og indvirkninger og forståelsen af dem gør det muligt for os at øge bygningens cirkulære potentiale fra begyndelsen.

1
/3
Steward Brand - Shearing layers
Steward Brand - Shearing layers
Steward Brand - Shearing layers
Steward Brand - Shearing layers
Steward Brand - Shearing layers
Steward Brand - Shearing layers

Projektet undersøger muligheden for at etablere en gennemgående vandføringskerne, som gør det muligt at flytte toiletter, køkkener og andet om på modsatte side. På den måde ville bygningen kunne gå fra at være bolig til kontor uden for store tiltag og fremmer derfor en fremtidig funktionsændring.

Diagram
Diagram over vandføring

PROGRAM

Mit forslag er at transformere posthuset til et kollegie med dertilhørende offentlige funktioner i underetagen. Ligeledes skabes der et nyt grønt område nær Hillerød station, som både kan bruges af beboerne og de forbigående.


 

1
/3
1:200 Site model
1:200 Site model
1:200 Site model
1:200 Site model
1:200 Site model
1:200 Site model

Den blottede konstruktion i facaden lagde grund til min søgen om de bærende elementer i huset. For at forstå hvordan jeg ville kunne fremtidssikre bygningen og indarbejde mine indgreb, så havde jeg brug for at forstå det bærende og takten heraf, som er gennemgående for hele huset

1
/6
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:20 Konstruktionsmodel
1:50 Vestvendt facade
1:50 Vestvendt facade
Sydvendt facade
1:50 Sydvendt facade
1:50 Snit
1:50 Snit

Det var vigtigt at landskabet skulle kunne bryde facadetakten og indbyde til nye lommer og opholds zoner og i et mere frit, nysgerrigt og opsøgende rum.

1:50 plan
1:50 Plantegning

Den eksisterende hvide beton behandles med en blå beton lasur, og de insittu støbte elementer i kælderplan bevares i deres grå karakter. På den måde får man en klar opdeling i facaden, som ligeledes hjælper forståelsen for bygningens 2 funktioner. 

Den nye facade består af en træopbygning, som er isoleret med græsfiber og beklædt med en fyr facade. De indre vægge består af murede hempcrete vægge beklædt med lerpuds.

Den ydre bærende konstruktion er behandlet med blå betonlasur og den nye indre facade er opbygget i træ med indfarvet linolie.
1:10 Facade
Snittet viser brugen af bæredygtige materialer, som træ, græsfiberisolering og ler
1:10 Snit
Planen viser brugen af bæredygtige materialer, som Hempcrete, træ og lerpuds
1:10 plan
Der skabes en ny forbindelse mellem de 2 længer.
Visualisering af den nye forbindelse
I gangarealet opstår mødet mellem beton og bæredygtige materialer
Visualisering af gangarealet
Kollegieboligerne består af et opholdsrum med dertilknyttet altan, samt en hemt og eget badeværelse
Visualisering af kollegiebolig

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål
CV
IT-kompetencer
Rhinoceros
Autocad
Adobe pakken
Enscape
VRay
Ideamaker
Ultimaker Cura
Sprog
Dansk
Engelsk